Hjælp andre til Herrens helbredelse
Forfatteren bor i Utah i USA.
Vi udøver helbredelsens kunst, når vi hjælper med at bringe Herrens helende velsignelser til dem, der lider af fysiske, mentale og åndelige sygdomme.
Befrielsen, af Jenedy Paige, må ikke kopieres
En søndag læste jeg dette skriftsted: »Sandelig, sandelig siger jeg til jer, dette er mit evangelium; og I kender det, som I må gøre i min kirke; for de gerninger, som I har set mig gøre, skal I også gøre« (3 Ne 27:21; fremhævelse tilføjet).
Jeg tænkte: »Hvad var Kristi gerninger på jorden?« Jeg kom primært til at tænke på to ting: tjeneste og helbredelse. Jeg kunne tjene, men kunne jeg helbrede? Jeg var da ikke i stand til at helbrede andre – eller var jeg?
Jeg havde for nyligt været igennem en helingsproces efter en operation, der blev fulgt af en alvorlig allergisk reaktion. Jeg tænkte straks på dem, der havde hjulpet mig i min helingsproces, og listen var lang. Hvis de kunne hjælpe mig med at hele, kunne jeg så ikke gøre det samme for andre?
Enhver af os kan lære helbredelsens kunst.1 Vi er omgivet af mennesker, der lider fysisk, mentalt og åndeligt, der ville blive velsignet ved vores hjælp.
Besøg den syge
I Mosija 4:26 lyder det: »[Jeg] ønsker … at I skal give af jeres gods til de fattige, enhver i forhold til det, som han har, så som at bespise de sultne, klæde de nøgne, besøge de syge og yde dem lindring, både åndeligt og timeligt i forhold til deres trang.«
At være syg – hvad enten det er fysisk, mentalt eller åndeligt – kan være meget isolerende. Folk tilbringer mange ensomme timer i soveværelser eller hospitalsrum, hvor de prøver at komme til kræfter, og det er let for dem at miste modet. Når mørket tager til, kan et besøg af en omsorgsfuld ven eller et medlem af familien bringe lys ind i deres liv.
Det kan også være vigtigt, hvordan vi besøger den syge. Adskillige kvinder svarede på min undersøgelse om, hvordan andre har hjulpet dem gennem helingsprocessen. Judi fra Arizona i USA kom med denne kommentar: »Det at lytte … [er] sådan en stor hjælp, når man har det svært. At lytte og ikke dømme.« At lytte tålmodigt, oprigtigt og kærligt er en værdifuld støtte for dem, der prøver at blive helet.
Linda fra Californien i USA fortalte, hvordan en vens besøg hjalp hende: »Jeg husker de særlige mennesker i mit liv – især dem, der virkelig lyttede og videreformidlede Åndens søde vejledning. Efter jeg var blevet enke i en alder af 30 med fem små børn, følte jeg vor himmelske Fader og Frelserens kærlighed mere på grund af min gode ven Karen. Hun var altid klar over mine behov og havde sine ›lyttende ører‹ slået til. Jeg følte mig aldrig alene, for hun mindede mig konstant om den smukke forbindelse, jeg har som Guds datter.«
Omsorgsgivende brødre og søstre kan især udføre helbredelsens kunst. Det er vigtigt at være opmærksom på de lidendes behov. Sommetider er et kort besøg på sin plads, fordi de er meget trætte. Sommetider er de ensomme og keder sig, og så imødekommer et længere besøg deres behov. Det er også vigtigt at være opmærksom på deres personlighed. Nogle ønsker uforstyrrethed og ro, hvor andre ønsker masser af interaktion og støtte. Vi bør først afgøre deres behov og derpå række ud i henhold til dem.
Bær hinandens byrder
Alma beskrev meget veltalende vores forpligtelse til at følge Frelserens eksempel, da han spurgte de troende i Mormons Bog, om de ønskede »at komme ind i Guds fold og at blive kaldt hans folk og villige til at bære hinandens byrder, så de [blev] lette« (Mosi 18:8).
Vi har alle mange slags byrder at bære. De er sværest at håndtere, når vi er syge eller kæmper med psykiske lidelser eller åndelige vanskeligheder. En del af helbredelsens kunst er at hjælpe med at bære andres byrder, når de lider.
Shannon fra Utah i USA fortalte, hvordan hendes naboer hjalp hende: »Den dag, vi begravede vores yngste søn, opdagede vi, da vi kom tilbage fra kirkegården, at hele nabolaget var gået sammen om at omlægge vores have, mens vi var til begravelse. De havde plantet smukke buske, træer og blomster, ja tilmed lagt nyt græs. Midt i vores ubeskrivelige sorg blev deres betænksomme udtryk for kærlighed og støtte indledning på helingsprocessen for os. Vi blev hvert år mindet om, at kærligheden og livet er evigt, når vores smukke have stod i fuldt flor igen. [Det var] virkelig en hellig og symbolsk oplevelse, som vi aldrig vil glemme.«
Da jeg fik diagnosen brystkræft, tjente jeg som hjælpeforeningspræsident, og jeg genopstillede til byrådet. Min mand havde mistet sit job, og vi blev ramt af mange andre alvorlige udfordringer på det tidspunkt. Mine rådgivere tog det med at »bære hinandens byrder« på sig og hjalp med at lette den byrde, jeg bar. Min biskop påtog sig nogle af mine ansvar. Min mand overtog mange pligter med madlavning og husholdning. Det gjorde mig ydmyg at se, at mine byrder ikke blev fjernet, men i stedet delt af mange, mange mennesker, der udøvede helbredelsens kunst.
Trøst
Alma underviste også de kristne tilhængere om at være »villige til at sørge med dem, der sørger, ja, og at trøste dem, der står i behov for trøst« (Mosi 18:9).
Trøst omfatter empati, venlighed, omtanke, omsorg, kærlighed og barmhjertighed. Det er at omslutte dem, der er syge eller plagede, i kærlige arme for at hjælpe dem med at se deres lidelse i øjnene.
Luann (navnet er blevet ændret) stod overfor en åndelig og moralsk kamp og reflekterede over sin erfaring med andre, der havde trøstet hende: »De så ud over, hvem jeg lige var på det tidspunkt, og så mit lovende potentiale, potentialet til at bliver bedre, klogere og venligere. Jeg ser tilbage på mit tidligere jeg og krummer sommetider tæer med lidt skam over, hvor uvidende jeg var – lidt skam over mine overtrædelser og syndige adfærd. Men det stik af flovhed og skam ledsages altid af den helende balsam, som barmhjertighed, nåde, tilgivelse og kærlighed er. Når jeg ser, at der var mennesker omkring mig, der udviste de ting imod mig, forsvinder stikkene. Og jeg kan se, at de hjalp mig til at hele. Det er måske mere præcist at sige, at de skabte et trygt miljø omkring mig – en puppe af barmhjertighed, måske – hvori Frelseren, helbredelsens Mester, kunne arbejde med mig. Det ændrede mig. Ændrede mit hjerte.«
Udsnit af Balsam fra Gilead, af Annie Henrie Nader
En væsentligt del af at trøste de syge er at henlede dem til helbredelsens Mester. Sabrina fra Utah sagde: »Der er ingen bedre heling end den, der hjælper en til at finde og komme tilbage til Gud. Det er måske blot en påmindelse om noget, man allerede ved – at man prøver at være hårdere, end man behøver at være, at tage alt på sig og ikke rigtigt stole på Gud.«
At lindre de syge og hjælpe dem til at være positive kræver en lydhørhed for Ånden. På et tidspunkt i mit liv havde jeg ikke sovet godt i mange måneder, i gennemsnit to til tre timers usammenhængende søvn. Jeg led meget af angst og udmattelse, og jeg havde forgæves været hos mange læger. Til sidst var der en ven, der henviste mig til en sidste dages hellig læge, der straks stillede den rette diagnose. Men det næste, som han til min overraskelse sagde var: »Merrilee, det vigtigste, du kan gøre, er at lægge din angst over på Gud.« Så opfordrede han mig til at meditere lidt hver dag over »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«.
Jeg havde prøvet denne meditation nogle få gange uden succes, men jeg var desperat efter at blive helbredt. Den næste dag mediterede jeg stille over de kraftfulde ord: »Vi [bærer] vores vidnesbyrd om, at han virkelig levede et enestående liv, og at hans store sonoffer rummer uendelig kraft.«2 Jeg blev henrykt, da jeg begyndte at tænke over det vidnesbyrd om vores store Helbreder, og jeg vidste, at jeg havde fundet trøst og fred i min sjæl.
Vær opmærksom
Når vi studerer skrifterne for at kunne efterligne Jesus og hans helbredende gerninger, læser vi om en ting, som Jesus gjorde igen og igen – han var opmærksom på dem omkring sig.
Kristus lagde mærke til mennesker. Han talte med den samaritanske kvinde trods kulturelle barrierer. Han tog sig tid til at velsigne børnene. Han spiste sammen med toldere og syndere og betjente de spedalske og udstødte. Han viste den enkelte sin opmærksomhed.
Som tilhængere af Kristus, der forsøger at lære hans helbredelseskunst, kan vi begynde med at se på folk med Kristi øjne. Vi kan tage os tid til at sige hej, smile og spørge, hvordan de har det. Vi kommer måske aldrig til at vide, hvilken helende kraft vores indsats kan have været for dem omkring, der er ensomme, deprimerede, syge, svage eller plagede. Selv enkle udtryk for kærlighed kan have en stor virkning.
Når vi gør kristuslignende gerninger og tager del i at helbrede andre, vil der tilflyde os store velsignelser. Som Kristus sagde: »Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig« (Matt 25:40). For ham, som har helbredt os alle, ham, som har omsluttet os i sine kærlige arme flere gange, end vi overhovedet aner, ham, som tilbyder os sin forsonings helende balsam, kan vi gøre vores lille indsats for at hjælpe vores brødre og søstre med at hele. Det er i sandhed helbredelsens kunst.