Kun digitalt: Unge Voksne

Jeg indrømmede endelig, at jeg led af depression. Kristus hjalp mig ud af mørket

Nephi Tangalin

I lang tid nægtede jeg at have brug for hjælp, men Frelseren gav mig det håb og lys, jeg havde brug for.

Mørket syntes at komme ud af den blå luft. Jeg begyndte at føle angst og tristhed over alle uafklarede ting i mit liv. Jeg mistede min selvtillid, jeg betvivlede min tro og listen er lang. Det virkede, som om at selv små besværligheder blev blæst ud af proportion, og mit ellers gode liv var pludseligt en katastrofe.

Jeg havde det, som om jeg kæmpede en indre kamp mod dæmoner i mit hoved.

Mørket syntes at opsluge mig. Og som disse følelser konstant blev værre, begyndte jeg at stille mig selv spørgsmål som: »Hvad nu, hvis jeg ikke var her mere? Ville nogen overhovedet være kede af det?« Og dæmonerne i mit sind svarede: »Du er kun støv i universet. Ingen ville bemærke det, hvis du er væk.«

Disse tanker paralyserede mig med frygt.

Men selvom jeg kæmpede med dette i mit sind, opførte jeg mig normalt. Jeg talte med min familie, som om alt var i fineste orden – af frygt fortalte jeg ikke andre om mine følelser. Jeg kunne ikke fortælle, hvor stort et kaos mit sind var.

Jeg var også i fornægtelse af, at der faktisk var noget galt. Jeg sagde til mig selv, at jeg ikke kunne have en depression. Jeg ønskede ikke at indrømme, at jeg havde brug for hjælp. Jeg var så bange for, at hvis folk vidste, hvordan jeg tænkte og følte, ville de afvise mig eller tro, at jeg var svag eller skør. Jeg følte stor skam over ikke at være i stand til at komme ud af mørket.

Indrømmede endelig, at jeg havde behov for hjælp

Sådan fortsatte jeg, indtil jeg en dag fandt trøst i ældste Jeffrey R. Hollands ord. Han sagde: »Hvis I havde blindtarmsbetændelse, ville Gud forvente, at I bad om en præstedømmevelsignelse og fik den bedst mulige lægehjælp. Det samme gælder følelsesmæssige forstyrrelser. Vor himmelske Fader forventer, at vi virkelig gør brug af alle de vidunderlige gaver, som han har givet os i denne strålende uddeling« (Som et kar, der kastes bort«, Liahona, nov. 2013, s. 41).

Dette rørende budskab hjalp mig til endelig at acceptere, at jeg stod med psykiske udfordringer, og der ikke er noget skamfuldt ved at behøve hjælp. Det vigtigste var, at jeg blev mindet om, at jeg ikke er svag, og jeg kunne blive helbredt.

Den aften bad jeg den mest oprigtige bøn, jeg nogensinde har bedt i mit liv. Hulkende og ydmygt udøste jeg mit hjerte for vor himmelske Fader. Jeg bad om vejledning til at vide, hvad jeg burde gøre.

Efter den bøn følte jeg mig tilskyndet til at tale med min biskop. Han var venlig og forstående – jeg burde ikke have forventet mindre. Og han hjalp mig straks med at føle fred og stor trøst fra min kærlige Fader i himlen. Han hjalp mig til at vide, at Frelseren forstod alt, jeg gik igennem, selvom jeg ikke helt selv forstod det. Han hjalp mig også til at bruge de redskaber, jeg havde brug for.

Bruger alle Guds redskaber

Jeg lærte, at mentale problemer kan lettes ved tro og Jesu Kristi helende kraft, selvfølgelig, men at det sommetider også kræver andre ressourcer. Jeg har følt, at jeg fik styrke, håb og lys fra både åndelige og timelige redskaber. Her er nogle få øvelser, der giver lys i mit liv hver dag, som I måske også kan prøve:

Begynd og afslut hver dag med en oprigtig bøn – stil specifikke spørgsmål, søg vejledning og udtryk taknemmelighed.
Vid og accepter, at det er i orden at være ked af det og græde nogle gange, I skal bare ikke lade tristheden opsluge jer. Tal med en betroet ven eller en af jeres kære for at blive opbygget på de svære dage.
Når I går i seng om aftenen, så ros jer selv for at være kommet igennem endnu en dag! Mind jer selv om, at I er stærke.
Læs skrifterne og generalkonferencetaler eller måske endda opbyggende selvhjælpsbøger for at skærpe sindet og jeres tro på Jesus Kristus.
Vær åbne og søg støtte hos jeres betroede venner, medlemmer af familien eller biskoppen. Han kan hjælpe jer med at finde en terapeut, hvis I har brug for det.
Der er intet forkert i at søge professionel psykologisk hjælp. Professionelle kan være en stor hjælp til at overvinde og håndtere mentale helbredsmæssige udfordringer. Det var en stor hjælp for mig at gøre brug af den gratis psykologhjælp på mit universitet.
I skal ikke skamme jer over at gå til lægen eller tage antidepressiva – det er midler, som vor himmelske Fader har tilvejebragt for vores helse.
Slægtsforskning og tempeltjeneste kan hjælpe en med at huske, at andre på den anden side af sløret også beder for, at man får det bedre! Ældste Dale G. Renlunds tale »Slægtsforskning og tempeltjeneste: Besegling og helbredelse« giver indsigt i de lovede velsignelser ved tempeltjeneste.

Hold fast i Kristi lys

Meget længe troede jeg ikke, at det var muligt at høre Åndens røst eller føle Guds kærlighed midt i min depression. Jeg følte, at jeg konstant flød i en afgrund af mørke. Men et lille glimt af Frelserens lys hjalp mig til at holde fast i håbet. Ved at være åben omkring min kamp har jeg lært, at mange af mine venner også har oplevet psykiske udfordringer – og vi har hjulpet og bekræftet hinanden i, at vi ikke er alene.

Den jeg var, inden jeg henvendte mig til vor himmelske Fader om hjælp, og den jeg er i dag, er to helt forskellige personer. Jeg ville ikke have den tro og det vidnesbyrd, jeg har om Jesus Kristus i dag, hvis det ikke havde været for den mørke periode, jeg gik igennem. Jeg er ovenud taknemmelig for det lys, han giver i mit liv, som hjælper mig med at bekæmpe dæmonerne og frygten i mit sind. Jeg ved, at han led for alle vores synder, og at han til fulde præcist forstår, hvad vi går igennem (se Alma 7:11–14) og med ham, kan vi altid holde fast i håb og lys.