2021
Hvad vor himmelske Fader lærte mig om en ændring af hjertet
Juni 2021


Fra missionsmarken

Hvad vor himmelske Fader lærte mig om en ændring af hjertet

Gennem en enkel oplevelse lærte vor himmelske Fader mig, at han passer på både missionærerne og dem, de underviser – og at han kan ændre ethvert hjerte.

Billede
søstermissionærer taler med nogle på gaden

Jeg så ned, og tårerne fyldte mine øjne. Yannick (navnet er ændret) havde lige med bestemthed sagt: »Jeg kan ikke tilgive dem. Jeg kan ikke give slip på denne smerte. Mit hjerte er for hårdt.« Selvom jeg forstod hans franske perfekt, kunne jeg ikke forstå hans følelser.

Ti år tidligere havde Yannick tilsluttet sig Kirken på trods af modstand fra sin store familie. Han havde haft modet til at tage på mission og så frem til en livsændrende oplevelse ved at dedikere to år til Herren. Han havde ingen anelse om, hvor livsændrende det ville blive. Kun få måneder efter Yannick tog af sted på sin mission, var han hjemme igen. Han var blevet udsat for frygtelige, usande rygter fra ulydige missionærkammerater, og blev modtaget derhjemme af kirkemedlemmer, der tog rygterne for gode varer. Yannick følte, at ingen ønskede hans tilstedeværelse i kirken. Han besluttede sig for ikke at fortsætte der.

Ti år senere besluttede Yannick, at det var på tide at give slip på sin smerte og vrede. Han opsøgte missionærerne i sit område – min makker og mig. Vi havde besøgt Yannick igennem flere uger, delt åndelige budskaber og gennemgået evangeliets principper, mens vi sad i skyggen af hans mangotræer. Yannick var aldrig holdt op med at studere skrifterne eller lære om evangeliet. Han havde aldrig mistet sit vidnesbyrd om Kirken, men den skam, han oplevede efter sin mission, forhindrede ham i at nyde evangeliets velsignelser. Jeg følte, at jeg var blevet sendt til hans område af en særlig grund, måske for at hjælpe ham med at starte på en frisk med disse velsignelser.

Jeg troede, vi havde gjort fremskridt, men da han sagde, at han ikke var i stand til at tilgive, indså jeg hurtigt, at vi stadig havde en lang vej at gå.

Jeg sad med bøjet hoved og spekulerede på, hvad jeg skulle sige. Yannicks ord genlød i mine ører: »Mit hjerte er for hårdt.« Min kammerat så lige så målløs ud, som jeg følte mig. Jeg kiggede på Bibelen, der lå i mit skød, og ærgrede mig i stilhed over, at den var på fransk. Efter ni måneder i missionsmarken var jeg stadig ikke så god til at forstå skrifterne i den franske bibel. Jeg bad en bøn i mit hjerte og bad om at få at vide, hvad jeg kunne sige til denne mand, der følte, at hans hjerte ikke kunne helbredes.

Svaret, »Ezekiel kapitel 36,« dukkede op i mine tanker.

Jeg brød min hjerne, mens jeg forsøgte at huske, om jeg havde lært nogle skriftsteder i Ezekiel udenad. Det havde jeg ikke.

»Ezekiel kapitel 36.« Svaret kom igen, som et ekko i mit sind.

Jeg åbnede min Bibel og slog op på Ezekiel 36. Jeg lod blikket løbe ned over siden. Jeg så ikke noget. Hvorfor kunne den ikke have været på engelsk? Hvad ønskede min himmelske Fader, at jeg skulle søge efter? Jeg fortsatte alligevel.

»Yannick, der er et skriftsted i Bibelen, som jeg gerne vil dele med dig. Det står i Ezekiel kapitel 36 …«

Jeg havde ingen idé om, hvad jeg så skulle sige, men da jeg kiggede ned på siden igen, landede mine øjne på det rigtige sted: »… vers 26

Jeg læste: »Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød.«

Jeg var ikke længere den eneste, der havde tårer i øjnene. Yannick så på mig med et forundret udtryk.

»Yannick, det betyder, at dit hjerte kan blive ændret. Vor himmelske Fader kan give dig et nyt hjerte.«

Han svarede halvkvalt. »Hvordan? Fortæl mig, hvad jeg skal gøre.«

Pludselig var den mand, der havde været klar til at give op, villig til at tro, at han kunne ændre sig. Yannick hørte i dette skriftsted Herrens løfte om, at han kunne give slip på bitterheden i sit hjerte og tilgive dem, der havde forurettet ham.

I løbet af de følgende måneder ændrede Yannicks hjerte sig lidt efter lidt. Han arbejdede på at tilgive dem, der havde såret ham, og blev i stand til at give slip på meget bitterhed og vrede. Gennem tillid til vor himmelske Fader forstod han mere om Frelserens rolle i forbindelse med helbredelse og forandring af vores hjerte. Efter mere end 10 år begyndte Yannick at gå i kirke igen, han accepterede en kaldelse og vendte tilbage til templet. Han tog imod en hjertelig invitation til at vende tilbage til Herrens bord og kunne omsider nyde alle evangeliets velsignelser.

Selvom det var Yannick, der på egen hånd oplevede at få sit hjerte forandret, lærte jeg også uvurderlige ting. Jeg lærte, at vor himmelske Fader opfylder sit løfte om, at hans missionærer vil være i stand til at »udtale de tanker, som [han] vil indgive [dem] i hjertet … For det skal blive givet jer i samme stund, ja, i samme øjeblik, hvad I skal sige« (L&P 100:5-6). Vor himmelske Fader elsker sine missionærer såvel som dem, de underviser, så meget, at han inspirerede en missionær med netop det skriftsted, som en af hans sønner behøvede for ikke at opgive sine evige velsignelser.

Jeg lærte også, at vor himmelske Fader ønsker at kommunikere med os og kan gøre det gennem Helligånden og skrifterne.

Vigtigst af alt ved jeg, at selv de hårdeste hjerter kan ændres gennem Jesu Kristi forsoning – Yannick er et levende vidnesbyrd om det.

Udskriv