2021
Tre spørgsmål til og svar om Kirkens Historie fra ældste og søster Rasband
Juli 2021


Unge voksne

Tre spørgsmål om Kirkens historie, der besvares af ældste og søster Rasband

Fra et Ansigt til ansigt-arrangement med ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum og hans hustru, søster Melanie Rasband, den 13. september 2020. Se hele foredraget ved at klikke ind på facetoface.ChurchofJesusChrist.org.

Vi har alle spørgsmål nogle gange. Men heldigvis har vi kærlige apostle, der kan hjælpe os med at finde svar.

Billede
Elder and Sister Rasband

Hvordan fandt I ud af, at Joseph Smith virkelig blev kaldet af Gud til at være profet for genoprettelsen af Jesu Kristi evangelium?

Ældste Rasband: Vi ved, at den måde I kommer til kundskab om jeres vidnesbyrd på måske er anderledes end vores. Jeg blev født i en trofast familie og fik mit vidnesbyrd som en ung mand, det har jeg stadig til denne dag.

Jeg vil gerne dele et skriftsted om [at få et vidnesbyrd om det gengivne evangelium], det findes i det 46. afsnit af Lære og Pagter, hvor der tales om Åndens gaver, som vi kan få.

Jeg tager vers 13 og 14, der er to vers, der taler om vidnesbyrdets gave. Vers 13: »Til nogle er det givet ved Helligånden at vide, at Jesus Kristus er Guds Søn, og at han blev korsfæstet for verdens synder.« Jeg ønsker, at I skal vide, at det er der min hustru og jeg er. Vi har vidnesbyrd om Herren Jesus Kristus, der brænder i vores bryst, og vi ved, at han er vor Frelser.

Vers 14 angiver en anden gave, og jeg fremhæver, at det også er en gave: »Andre gives det at tro på deres ord, så de også kunne få det evige liv, dersom de forbliver trofaste.« Så vores unge venner, vores vej til et vidnesbyrd [om det gengivne evangelium] er forskellig. Nogle af os har brændende vidnesbyrd. Andre af os tror på andres vidnesbyrd, og det er i orden! I kan tro på vores, eller I kan tro på jeres venners, forældres, jeres lederes, jeres læreres. Det er okay at acceptere andre vidnesbyrd. Faktisk er det en gave at kunne gøre det. De af jer, der arbejder på jeres vidnesbyrd, skal huske, at dette er en rejse og en proces.

I proklamationen om genoprettelsen1 står der: »Vi [opfordrer] som hans apostle alle til at vide – som vi ved – at himlene er åbne.« Hvad betyder denne opfordring for jer? Hvis Gud ønsker at tale med os, hvorfor er det så hårdt at høre ham?

Søster Rasband: Nuvel, jeg tror, at det meste, der er værd at opnå i dette liv, ikke kommer let, og jeg tror at ydmygt at søge og bede for at lære, hvordan vi hører Helligånden, er nøglen til at lære, hvordan vi hører ham. Normalt har vi bare en god følelse. Nogle gange kan vi se noget. Nogle gange hører vi faktisk ord, og vi tror fejlagtigt, at det er vores egne tanker og følelser, vi hører. Jeg tror, at det er vigtigt at kunne lære, hvordan man selv hører Helligånden.

Jeg opfordrer jer hver især til at se bestandigt op mod himlen med et villigt hjerte og åbne ører til at høre ham (se 3 Ne 11:5).

Ældste Rasband: Jeg har fundet Herrens ord ved at læse skrifterne. Hvis jeg har problemer, der plager mig, eller bekymrer mig, i vores familie, på mit arbejde, i mine opgaver eller kaldelse, forsøger jeg at finde noget om emnet, der kan anvendes, og springer noget mig i øjnene, og det er som om, at Herren giver mig et meget specifikt direktiv gennem sine hellige ord i skrifterne.

Så det kan ske på mange forskellige måder. I har alle jeres egen måde. Vor himmelske Fader kender jer. Han elsker jer. I er hans børn, og han vil svare jer på måder, der er velkendte og rigtige for jer.

Hvad er jeres yndlingsdel af genoprettelsen eller det første syn? Hvilke sandheder som følge af den begivenhed er mest dyrebare for jer?

Søster Rasband: For mig er det enkelt. Da Gud Faderen talte til og kaldte Joseph Smith ved navn og sagde: »Joseph, det er min elskede Søn. Hør ham!« voksede mit vidnesbyrd om, at Gud Faderen og Sønnen kender hver enkelt af os. De elsker os. Og hvis vi lytter til Sønnen, vil vi lære om [Faderens] veje og lære, hvordan vi opnår evigt liv.

Ældste Rasband: Det aspekt ved genoprettelsen, som jeg værdsætter, er, at Joseph Smith var en 14-årig dreng, da han gik ind i lunden som følge af at læse i skrifterne for at adspørge sin himmelske Fader i ydmyg bøn. Joseph Smith var faktisk et eksempel for os på den måde: Han havde et spørgsmål, han havde kæmpet med længe, og han tog sit spørgsmål til vor himmelske Fader og forventede, at han ville få et svar, og det gjorde han.

Note

  1. Se »Gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde: En tohundredeårsproklamation til verden«, ChurchofJesusChrist.org.

Udskriv