2021
Sådan håndterer vi misbrug
Juli 2021


Sådan håndterer vi misbrug

Her er nogle forslag til ofre for misbrug, deres kirkeledere og deres familier.

Billede
sad boy looking out window

Fotografi fra Getty Images

Frelseren talte alvorligt om misbrug: »Men den, der forarger en af disse små, som tror på mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb« (Matt 18:6; se også Mark 9:42; Luk 17:2).

Misbrug og mishandling er dårlig behandling eller vanrøgt af andre (såsom et barn eller ægtefælle, ældre eller handicappede) på en måde, der forårsager fysisk, følelsesmæssig eller seksuel skade. Kirkens standpunkt er, at misbrug og mishandling ikke kan tolereres under nogen form.

Følgende forslag kan hjælpe, hvad enten du er et offer for misbrug og mishandling eller offerets kirkeleder eller forælder.

Til offeret

Som offer1 for misbrug er du ikke skyld i det misbrug, du har oplevet, og du har heller ikke brug for at blive tilgivet for det, som andre har gjort mod dig. Du undrer dig måske over, hvordan Frelseren kan hjælpe med at helbrede dig. Du tror måske, at Frelserens sonoffer kun er for dem, der synder og har brug for at omvende sig.

Så hvordan hjælper Frelseren dig? På grund af sit offer forstår han dig. Frelseren har guddommelig empati. Selvom vi måske ikke helt ved, hvordan Frelseren var i stand til at føle alle vores smerter, kan vi have tillid til, at han fuldt ud forstår hver mand, kvinde og barn (se 2 Ne 9:21). Han kan give fred og styrke til at komme videre.2

Gennem sin forsoning hjælper Frelseren dem, der er blevet såret. Han kan hjælpe »ved at hele og kompensere for enhver lidelse, som vi uforskyldt har lidt.«3

Uanset hvornår eller hvordan gerningsmanden holdes ansvarlig, kan du »være helt sikker på, at retfærdighedens Dommer, Jesus Kristus, har fuldstændig viden om detaljerne og vil holde alle overtrædere ansvarlige for enhver uretfærdig handling.«4 Du skal også vide, at de, »som misbruger deres ægtefælle eller deres børn … en dag skal stå til ansvar over for Gud.«5

Til kirkeledere

Billede
priesthood leader talking to a young man

Alle ledere og lærere, der arbejder med unge og børn, skal tage onlinekurset »Beskyttelse af børn og unge.«6

Ingen kirkeleder bør nogensinde afvise en underretning om misbrug eller rådgive et medlem til ikke at rapportere kriminel aktivitet.7 Kirkeledere og medlemmer bør opfylde alle juridiske krav om at rapportere mishandling og misbrug til myndighederne. Der kan dog være forskellige lokale regler for rapportering. Nogle steder er det påkrævet, at præster kontakter politiet, men andre steder er det forbudt.

Det er vigtigt for ledere at forstå, at ofre for misbrug kan have svært ved at stole på andre – især folk i autoritetspositioner. Situationen kan være følelsesmæssigt udfordrende, og hvis offeret har svært ved at tale om det, har det ikke nødvendigvis noget med dig personligt at gøre. At mødes med ledere alene kan føles skræmmende for ofre for misbrug. Ofre kan invitere en betroet voksen med, når de mødes med præstedømmeledere.8

Uanset hvornår nogen er blevet misbrugt, kan han eller hun drage fordel af støtte og professionel hjælp. De fleste ofre oplever størst heling, når de får deres følelser anerkendt, når de føler sig trygge og beskyttede, når de føler, at nogle tror på dem, og når de forstår, hvordan misbruget har påvirket dem. At få støtte kan hjælpe dem med at finde fred og ikke at føle sig alene, når de søger efter heling.9

At være imod misbrug og mishandling, uanset hvem der er involveret, bør være standarden. Når en krænker befinder sig i en myndigheds- og tillidsposition, er et misbrug mere alvorligt og kan være mere skadeligt for offeret. En krænkende person, der befinder sig i en tillidsposition, skal i højere grad holdes ansvarlig, fordi de har krænket ofrets tillid. Kirken har en nultolerancepolitik over for misbrug, og det gælder især dem, befinder sig i autoritets- og tillidspositioner.

Til forældre

Historier om misbrug, hvor den krænkende befinder sig i en autoritetsposition, får mest opmærksomhed i nyhederne, men oftest bliver ofre misbrugt af nogle, de kender. Den krænkende kan være et familiemedlem, en slægtning eller en nabo. De krænkende kan være i enhver alder. Den krænkende er sjældent en helt fremmed.10

Men der er en række tegn på misbrug, som vi kan lære vores børn, for at de kan genkende og undgå det. Lær dine børn at sige nej, hvis nogen beder dem om at gøre noget, de ved, er forkert. Her er nogle eksempler på, hvordan krænkere kan tvinge, true eller lokke ofre:

  • De krænkende bruger deres position, autoritet, alder, størrelse eller viden til at tvinge offeret til at gøre, hvad de ønsker.

  • De siger, at de ikke vil være offerets ven, medmindre offeret gør, hvad de siger.

  • De tager noget og vil ikke give det tilbage, medmindre offeret gør, hvad de siger.

  • De truer med at sprede løgne om offeret, medmindre offeret giver efter.

  • De tilbyder gaver, tjenester eller andre belønninger for at få det, de ønsker.

  • De fortæller ofrene, at ingen vil tro på dem, og at de får problemer, hvis de fortæller nogen om misbruget.

  • De truer med at skade offeret eller en pårørende, hvis offeret ikke gør, hvad de siger.11

At tackle misbrug og mishandling er komplekst. Der findes ingen enkle svar, men vi kan finde stor trøst i ordene fra ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum: »Der findes ingen fysisk smerte, intet åndeligt sår, ingen sjælekval eller hjertesorg, ingen skavank eller svaghed, som I eller jeg kan møde i jordelivet, som Frelseren ikke allerede har oplevet. I et øjebliks svaghed kan vi måske sige: ›Ingen ved, hvordan det er. Der er ingen, der forstår det.‹ Men Guds Søn kender og forstår os fuldt ud, for han følte og bar vore personlige byrder. Og på grund af hans altomfattende og evige offer (se Alma 34:14) har han fuldkommen empati og kan udstrække sin barmhjertigheds arme. Han kan række ud, røre og komme til hjælp, helbrede og styrke os til at blive mere, end vi ellers kunne blive, og hjælpe os til at udrette det, som vi aldrig ville kunne udrette, hvis vi kun skulle forlade os på vores egen styrke.«12

Billede
Savior in Gethsemane

O min Fader [O min Fader], af Simon Dewey

Vi kan vende os til Fredsfyrsten og gennem ham finde håb og helbredelse.

Noter

  1. Nogle personer foretrækker udtrykket overlevende frem for offer.

  2. Se »How Can the Savior Help Me as a Victim of Abuse?« på abuse.ChurchofJesusChrist.org.

  3. D. Todd Christofferson, »Forløsning«, Liahona, maj 2013, s. 110.

  4. Richard G. Scott, »Helbredelse fra misbrugets ødelæggende konsekvenser«, Liahona, maj 2008, s. 43.

  5. »Familien: En proklamation til verden«, ChurchofJesusChrist.org.

  6. Se »Protecting Children and Youth«, ChurchofJesusChrist.org/callings/church-safety-and-health/training-and-video-resources/youth-protection.

  7. Se »Protecting Members and Reporting Abuse« (Beskyttelse af medlemmer og rapportering af misbrug/mishandling), abuse.ChurchofJesusChrist.org.

  8. Se Kirkens håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 31.1.1, ChurchofJesusChrist.org.

  9. Se »Should I Get Professional Help?«, abuse.ChurchofJesusChrist.org.

  10. Se »Recognizing Patterns of Abuse«, abuse.ChurchofJesusChrist.org.

  11. Se »Talking to Children about Abuse«, abuse.ChurchofJesusChrist.org.

  12. David A. Bednar, »Bære deres byrder med lethed«, eller Liahona, maj 2014, s. 90t.

  13. Se »Talking to Children about Abuse«, abuse.ChurchofJesusChrist.org.

Udskriv