Kun digitalt: Unge Voksne
At blive draget omsorg for hjalp mig til at øge min forpligtelse over for Jesu Kristi evangelium
Efter jeg var blevet medlem af Kirken, blev medlemmernes omsorgsindsats lige så vigtig som lektionerne med missionærerne.
Modelfoto
Da jeg først tilsluttede mig Kirken, var mange dele af det forvirrende. Jeg kendte grundlæggende principper i Jesu Kristi evangelium, som vidunderlige missionærer lærte mig, men ingen lærte mig om Kirkens organisation. Ældsternes kvorum, Hjælpeforeningen, institut og mange andre programmer og principper var ukendte for mig. Jeg vidste kun, at jeg skulle komme i kirke om søndagen, studere skrifterne og bede.
Jeg var dog heldig at have venner, der hjalp mig med at håndtere min tidlige usikkerhed. Missionærer præsenterede mig for evangeliet, men det var gennem kristuslignende omsorg fra mange medlemmer, at jeg kunne fortsætte med at styrke mit vidnesbyrd.
Her er blot nogle få af de personer, der velsignede mit liv gennem deres omsorgsindsats.
1. Familien, der inkluderede mig
En af de første familier, der gjorde indtryk på mig, var mangeårige medlemmer i grenen, jeg kom i i nærheden af mit hjem i Malaysia. Når de så mig i kirken hver søndag, hilste de på mig med et stort smil på læberne. De vejledte mig også gennem klasserne og viste mig, hvor jeg skulle gå hen, og de hentede mig endda nogle gange og kørte mig i kirke. Efterhånden begyndte de også at invitere mig til at spise middag hos dem. Denne familie tog virkelig evangeliet til sig i deres liv, og de viste deres hengivenhed over for Jesus Kristus gennem ægte omsorg for og kærlighed til mig. På grund af deres omsorg blev vi nære venner, og jeg følte mig så meget mere forenet med grenen, og som om vi var en stor familie.
2. De unge voksne, der befandt sig i lignende situationer
Jeg fik også en masse hjælp og støtte fra andre unge voksne. Jeg kom rigtig tæt på de fleste af dem tidligt i min omvendelse, fordi de fleste af os var de eneste medlemmer af Kirken i vores familie. Med de omstændigheder, vi befandt os i, var vi afhængige af hinanden for at få forståelse, og vi var et sikkert tilflugtssted for hinanden. Vi mødtes ofte til måltider og aktiviteter. At være i hinandens selskab, dele vores kærlighed til evangeliet og støtte hinanden hjalp mig til at styrke min tro og se frem til nogle af de sociale aspekter ved kirken.
3. Parret, der tog omsorg til sig, som mere end bare en kaldelse
Et pars omsorgsindsats fik mig også til at føle, at jeg havde familiemedlemmer i Kirken. Jeg betragtede dem ærligt talt som mine bedsteforældre i Kirken – de behandlede mig på samme måde, som de ville have behandlet et barnebarn.
De var trods alt vejlederne for unge voksne i distriktet, og det var deres kaldelse at drage omsorg for de unge voksne, men de behandlede aldrig deres ansvar som bare en kaldelse. De gik ud over det forventede for at finde muligheder for at tage sig af os som unge voksne. Hvis jeg eller enhver anden ung voksen i området havde brug for nogen at tale med, nogen til at give os råd eller bare en skulder at støtte sig til, så var dette par der for os.
En særligt nyttig øvelse, som søsteren lavede med mig inden min mission, var at få os til at læse en generalkonferencetale hver dag og dele vores tanker om den. Det gjorde vi i månedsvis, helt frem til dagen før jeg tog på mission. Dagene op til ens mission kan være stressende og svære, men jeg tror, at hendes tålmodighed og villighed til at udføre denne øvelse sammen med mig hver dag hjalp mig til at nå derhen, hvor jeg er nu.
Omsorg gør en forskel
Effektiv omsorg kan ændre en persons liv for evigt – det er jeg bevis på – især når vi er villige til at tage imod hjælp. Som der står i Alma 37:6: »Ved små og enkle ting bliver der udrettet store ting.« Og det er sandt. De små tjenestegerninger, jeg modtog, så som at blive inviteret til middag af den kærlige familie i min gren, få støtte fra andre unge voksne og få mulighed for at læse konferencetaler med den søster, gjorde hele forskellen. Det er ikke meningen, at det skal være svært at drage omsorg; det er de enkle kærlige og venlige handlinger, der kan vende en persons liv 180 grader.
På grund af disse medlemmers villighed til at se mine behov og vise mig kærlighed, havde jeg støtte nok til at opbygge mit vidnesbyrd, og jeg tjener på en mission lige nu. Præsident Jean B. Bingham, Hjælpeforeningens hovedpræsidents, ord er sande: »Når alt er sagt og gjort, vises sand omsorg en for en med kærlighed som motivation.«1 Og jeg ved, at når vi stoler på Ånden til at vejlede os, kan vi drage omsorg, som Kristus gjorde, og bringe andre til ham.