Kun digitalt: Unge Voksne
Hvad nu, hvis jeg ikke har en plads i vor himmelske Faders plan?
Jeg plejede at stille mig selv dette spørgsmål, men jeg har indset, at alle har en plads i Guds rige.
Foto: Unsplash
Da jeg var enlig og gik i min UV-menighed, stod mange af mine venner og jeg over for en masse udfordringer, da vi stræbte efter velsignelserne ved evigt ægteskab og familie, som vi lærer om i Jesu Kristi evangelium. Nogle af disse venner var ugifte meget længere, end de ønskede at være, andre var blevet gift, men blev pludselig enker eller skilt, og andre stod over for alvorlige helbredsmæssige udfordringer, der gjorde deres chance for at blive gift eller få deres egne børn meget små.
På forskellige måder kæmpede vi med at bevare vores tro på trods af tabt håb og knuste drømme.
Til at begynde med, da jeg kom hjem fra min mission, var jeg forhåbningsfuld om, at jeg snart ville blive gift. Jeg havde for nylig accepteret, at jeg var tiltrukket af det samme køn og besluttede, at jeg trofast ville blive på pagtsstien og have optimisme omkring min fremtid i evangeliet frem for at give op. Men det var stadig en udfordring at date kvinder. Og som årene efter min mission gik, trak mit håb om at blive gift sig tilbage og føltes i stedet som en praktisk umulighed.
Jeg havde et vidnesbyrd om den lære, der bliver undervist om i familieproklamationen,1 men det var sommetider smertefuldt at læse, fordi den smukke evige familie, den beskrev, bare ikke virkede mulig for mig.
Jeg spekulerede på, hvor mine venner og jeg passede ind i vor himmelske Faders plan.
Herren er opmærksom på os
En aften, hvor jeg var tynget ned af mine prøvelser, havde jeg en drøm. I drømmen følte jeg en overvældende følelse af kærlighed. Jeg drømte, at Gud inviterede mig til at bede ham om mad, og jeg drømte, at jeg gik i seng og stod op, og maden var der på mirakuløs vis. Drømmen var så levende, at da jeg vågnede, blev jeg næsten overrasket over, at der ikke var mad, der ventede på mig, ved foden af min seng. Drømmen efterlod mig med en absolut overbevisning om, at Gud havde og fortsat ville nære mig.
Drømmen sad i mig hele dagen, og jeg havde en vag erindring om en historie om en udkørt profet i Det Gamle Testamente, der lagde sig til at sove og vågnede op til et måltid, som en engel havde stillet til rådighed, men jeg kunne ikke huske, hvem han var. Jeg ville gerne finde historien i mine skrifter den aften, men jeg følte mig tilskyndet til at åbne Liahona og kigge i den først. Da jeg åbnede tidsskriftet, lagde jeg mærke til et smukt maleri på indersiden af bagsiden.
Maleriet var En engel kom til profeten Elias [An Angel Came to Elijah], af Walter Rane, og det skildrede præcis den historie fra Det Gamle Testamente, som jeg havde prøvet at komme i tanke om.
Jeg var overrasket. Hvad var chancerne?
Den historie, jeg havde ledt efter, findes i 1 Kongebog 19. Profeten Elias er udmattet af konstant at være på flugt. Han er klar til at give op og beder Herren om at tage hans liv og lægger sig så under en gyvelbusk for at sove (se v. 4). Han vågner og ser vand og varmt brød, som han spiser, og så falder han i søvn igen. Endnu en gang vækker en engel ham og siger: »Stå op og spis, ellers bliver vejen for lang for dig« (v. 7). Og da han gjorde det, gik han så »styrket af måltidet … i fyrre dage og fyrre nætter« (v. 8).
Til min forbløffelse, i samme udgave af tidsskriftet, var der en trosfremmende artikel om tiltrækning af samme køn.2
Jeg blev fyldt med ærefrygt over Herrens omsorg for mig. Helligånden bekræftede, at disse inspirerede ord fra andre var timet perfekt og tiltænkt mig. Jeg kunne ikke fornægte, at Gud var opmærksom på mig og ville sørge for mine behov, hvis jeg fortsatte med at følge ham.
Nøglen er at følge Jesus Kristus
Ligesom profeten Elias følte jeg sommetider, at min rejse var for lang til at udholde. Men jeg følte mig så elsket og forstået af Herren i det øjeblik. Jeg vidste, at han forstod mine omstændigheder, og at min lidelse var vigtig for ham. Og hvis jeg tog del i den åndelige næring, som kun han kunne sørge for, ville jeg få styrke til at fortsætte på min rejse.
Jeg har gennem både prøvelser og åndelige oplevelser lært, at de mange bump på vejen og omveje i livet ikke afholder os fra at have en plads i vor himmelske Faders plan.
Jeg lærte, at det at leve ved tro på Jesus Kristus er den ultimative plan for livet! Hvis vi vandrer i tro og holder vores pagter, uanset hvad vores personlige situation eller familiesituation er, så bevæger vi os fremad i hans plan.
Gå med Kristus
Ligesom jeg og så mange af mine venner i min UV-menighed til tider kæmpede med at have tro på fremtiden, kender jeg mange mennesker nu, der er i unikke situationer, der får dem til at føle, at de ikke hører til i Guds frelsesplan. Men idet mine venner og jeg har styrket vores hengivenhed for evangeliet og sat vores lid til Frelseren i vores planer for vores liv, har vi følt og set hans kærlighed, vejledning og mirakler.
Som Paulus siger i 2 Korinther 5:7: »For vi lever i tro, ikke i det, som kan ses«. Uanset hvilke skuffelser, uopfyldte forventninger eller kampe der kommer på vores vej, så passer vi ikke blot perfekt ind i hans plan for hans børn, men vi er også »i evighed omsluttet af hans kærligheds arme« (2 Ne 1:15), hvis vi lever i tro og værdsætter vores pagter.
Selvom vi kan være ivrigt engageret i at følge Kristus og udføre hans værk (se L&P 58:27), er det ikke meningen, at hans plan skal gøre os urolige, hver gang vores liv ikke går, som vi havde planlagt. I stedet ønsker han, at vi sætter vores lid til ham, indgår pagter med ham, leder hinanden tilbage til ham og oplever glæde og udvikling gennem vores unikke oplevelser i jordelivet.
Det er kernen i Guds plan: At lede os ad pagtsstien og byde hver eneste af os velkommen tilbage i hans kærlige arme. Og når vi følger ham, kan vi med sikkerhed se, at vi hver især har en plads i hans plan.