Slægtsforskning: En kilde til kraft
Der er så meget kraft, vi kan få ved at lære om vores forfædre.
Detalje fra Vend hjerterne [Turning the Hearts], af Annie Henrie Nader
Min mormor boede i gæsteværelset i mit hus de sidste par måneder af sit liv. Selv i dag, 18 år efter hendes bortgang, kalder vi det gæsteværelse for »mormors værelse«.
Jeg havde en særlig levende drøm for omkring et år siden om, at jeg gik forbi mormors værelse, og min mormor var derinde. Hun kom ud for at give mig et stort knus, og med tårer i øjnene og et smil sagde hun til mig: »Tak for at du elsker dine forfædre. Jeg kan ikke fortælle dig, hvor meget det betyder for os.«
Siden denne drøm har jeg ikke været den samme.
Hvorfor bør vi kende vores forfædres historier?
Ved præsident Russell M. Nelsons verdensomspændende foredrag for unge voksne i maj 2022 sagde han:
»Alle retskafne valg, I træffer her, vil give enormt udbytte nu. Men retskafne valg i jordelivet vil give ufatteligt udbytte i evigheden. Hvis I vælger at indgå pagter med Gud og er trofaste mod disse pagter, har I løftet om ›herlighed på [jeres] hoved for evigt og altid‹ [Abr 3:26].
Disse sandheder bør prikke til jeres ultimative følelse af FOMO – eller frygt for at gå glip af noget. I har potentialet til at nå det celestiale rige. Den ultimative FOMO er at gå glip af det celestiale rige og slå sig til tåls med et mindre rige, fordi I her på jorden valgte kun at efterleve et mindre riges love.«1
Forestil jer, hvordan det må føles for jeres forfædre at blive husket i Herrens hus, når deres efterkommere ydmygt er stedfortrædere for at kunne tilbyde dem et løfte om herlighed og frihed fra den FOMO, som præsident Nelson beskrev. Vi bliver befriere på Zions bjerg, når vi udfører stedfortrædende ordinancer for vores afdøde forfædre (se Obad 1:21, se også L&P 103:9).
Jeg vil gerne foreslå, at vores forfædre på en anden måde hjælper med at befri os. Vores forfædre har sammen med Gud været med til at give os det liv, som vi lever i dag.
Kender I til de ofre, jeres forfædre ydede, der har haft indflydelse på, hvor I er i dag? Har I brugt tid på at lære jeres forfædre at kende? Ved I, hvilke karaktertræk eller oplevelser I har til fælles med dem? Hvordan kan det gavne jer at kende til denne information?
Min erfaring med at lære om min tiptipoldemor, Mary Jane Cutcliff, viste mig, hvor stor en indflydelse vores forfædre har på vores liv. Mary Jane var en af mine første forfædre, der blev døbt ind i Kirken i 1857 i Liverpool i England. Hun tilsluttede sig Kirken efter at have haft en dyb åndelig oplevelse. At lære om hendes overordentligt store tro har inspireret mig til at handle i tro og stole på de sandheder, der blev åbenbaret for mig af Ånden.
Et andet eksempel på stærke forfædres historier er hærføreren Moroni, der rev sin kjortel i stykker og brugte et stykke til sin frihedserklæring (se Alma 46:11-25). Denne kjortel var et symbol på deres fælles forfader, Josef, »hvis kjortel blev revet i mange stykker af hans brødre« (Alma 46:23), da han blev solgt til Egypten og overvandt en legendarisk række af udfordringer.
Hærføreren Moroni kendte ikke alene denne stærke historie om sin forfader, men han var i stand til at anvende den i sit liv og inspirere andre til at huske Josefs historie og mønstre tro og håb til at overvinde deres egne udfordringer. At kende vores forfædres historie kan gøre det samme for os.
Kraften i slægtshistorie
Ældste Rafael E. Pino fra De Halvfjerds har for nylig sagt, at »hyppig deltagelse i tempeltjeneste og slægtsforskning … er måden, hvorpå familier bliver forenet og beseglet i evigheden (se L&P 128:15).«2 Vores forfædre kan være de eksempler, som vi kan følge og øge vores ønske om for evigt at være forenet med vores familie.
Jeg påstod, at siden jeg drømte med min mormor, har jeg ikke været den samme. Og den påstand er sand. Siden jeg kastede mig ud i slægtsforskning, har der været et skift i mit sind. Jeg er blevet mere flittig til at lære min familie at kende på begge sider af sløret.
Præsident Nelson nævnte, at den ultimative FOMO måtte være at gå glip af det celestiale rige. Min kærlighed til Gud har altid været min motivation til at vende tilbage og bo sammen med ham i det celestiale rige. Og ved at styrke min kærlighed til mine forfædre er min motivation vokset. Jeg ved, at Gud elsker alle sine børn. Han ønsker ikke, at nogen af os går glip af evige familier og glæden ved celestial herlighed. Jeg er taknemmelig for hans plan, der giver mig mulighed for at vende tilbage til ham og min familie.
Lige nu kan jeg ikke fatte alt, hvad min kærlighed eller slægtsforskning betyder for mine forfædre (som min mormor nævnte i min drøm), men jeg ved, at vores forhold er evige, og at vi har en gensidig kærlighed til hinanden. Sløret er bliver tyndere, og en dag vil det ikke længere skille os fra vores kære. Jeg glæder mig til at møde dem igen den dag.