2023
Sådan ændrede tilbageslag i min uddannelse den måde, jeg ser forandring på
Juli 2023


Kun digitalt: Unge Voksne

Sådan ændrede tilbageslag i min uddannelse den måde, jeg ser forandring på

Hvordan jeg gik fra at føle mig bagud til at føle mig tilfreds på min uddannelsesmæssige rejse.

en pige studerer og lærer fra bøger og fra en computer

Der sad jeg og stirrede på endnu en artikel med flere kommentarer og forslag. De fleste var valide og hjælpsomme, men jeg følte mig stadig nede. Eftersom jeg er forfatter, ændrer mit arbejde sig konstant. Jeg har det normalt fint med det, men denne gang var jeg frustreret.

Skulle alt altid ændres?

Mine artikler var ikke det eneste, der ændrede sig. Mine planer om at blive færdig på universitetet på normeret tid ændrede sig også. Efter jeg havde været på mission, satte COVID-19 og en ny uddannelsesretning mig tilbage i min uddannelse. Mens mine venner allesammen dimitterede, var jeg halvvejs igennem min uddannelse. Generelt følte jeg migbagud. Tingene havde ændret sig så meget fra den måde, jeg havde forventet, de ville være på.

I løbet af den tid blev jeg kommunikationspraktikant hos BYU–Pathway Worldwide.

Gennem mit arbejde talte jeg med studerende rundt om i verden, der var enlige forældre, som vendte tilbage til uddannelsen efter at have været væk flere år eller havde det svært økonomisk. Nogle havde oplevet langt flere uventede ændringer, end jeg havde, og de trivedes.

Men hvordan?

Da jeg lærte to bestemte studerende at kende ved navn Darlyn og Alexander, noterede jeg mig de lektioner, de lærte mig.

Forandring er uundgåelig.

Da jeg afholdt et onlineinterview med Darlyn, og hun havde tændt for sit kamera, sendte hun mig det største smil. Det var morgen i Singapore, og hun var stået tidligt op for at mødes med mig, inden hun fik sine tre børn i skole og sig selv på arbejde.

Darlyn havde altid ønsket at få en kandidatgrad, men som 36-årig blev hun diagnosticeret med fjerde stadie af brystkræft. Det lavede rod i hendes planer for hendes fremtidige uddannelse og for hendes liv.

Da jeg lyttede til hendes historie, tænkte jeg, at hvis nogen havde ret til at blive oprørt over svære forandringer, så var det Darlyn. Men hun påpegede de velsignelser og den barmhjertighed, hun havde modtaget, og de mennesker, der havde tjent hende. Darlyn accepterede ændringen af planer yndefuldt. I stedet for at fokusere på det, hun havde mistet, fokuserede hun på de oplevelser, hun havde fået. Men som præsident Russell M. Nelson har lært os: »Den glæde, vi føler, har lidet at gøre med vores livsvilkår og alt at gøre med vores fokus i livet.«1

Darlyn sluttede sig til BYU –Pathway Worldwide, fordi hun ønskede at holde sit sind sundt og raskt. Hun fortalte mig, at hun ikke hadede at have kræft – hun var taknemmelig for, at det førte hende til BYU-Pathway og styrkede hendes forhold til Jesus Kristus.

Jeg forlod den samtale med et ønske om at ændre mit perspektiv på forandring. Fordi Darlyn havde tilsidesat vrede over sine omstændigheder, var hun i stand til at få kontrol over sit liv. I stedet for udfordringer og forandring, der afholdt hende fra fremgang, drev de hende fremad.

Vor himmelske Fader forandrer sig aldrig.

Alexander sad i sin bil i Amerikansk Samoa, da vi talte i telefonen. Jeg var forbløffet, da han fortalte mig om, hvordan han opgav sit stipendium fra sit fodboldspil for at tage på mission. Da han kom hjem, følte han sig vejledt til at hjælpe i sin families virksomhed og gifte sig med sin kæreste i templet. Først da følte han sig tilskyndet til at færdiggøre sin uddannelse, og BYU–Pathway var den perfekte løsning for ham.

Da Alexander fortalte mig, at han havde meldt sig til og droppet ud af skolen to gange på grund af en orkan og derefter på grund af en brand i huset, blev jeg chokeret. Han havde valgt at tjene Herren i to år, inden han tog sin uddannelse, og han stod derefter over for betydelig modgang – alligevel holdt han fast. Da jeg spurgte ham, hvordan han fortsatte med at gå fremad, nævnte han historien om Nefi, der fik pladerne fra Jerusalem. Selvom Nefi gjorde det, Gud bad om, tog det stadig ham og hans brødre tre forsøg, før det lykkedes. Men Nefi mistede aldrig troen, fordi Gud havde lovet at åbne en udvej for ham (se 1 Ne 3-4).

Alexander lærte mig, at alt i livet kan ændres, bortset fra vor kærlige himmelske Fader. Som præsident Nelson også sagde: »Herren slumrer aldrig, ej heller sover han (se Sl 121:4). Vi læser, at han »er den samme i går, i dag og for evigt« (Morm 9:9). Han vil ikke forsage sine pagter, sine løfter eller sin kærlighed til sit folk«.2

Nu ved jeg virkelig, at uanset hvilke forandringer jeg møder, er hans befalinger, velsignelser og kærlighed urokkelige og evige. Alexander lærte mig, at hvis jeg lægger min vej hen mod Gud og Jesus Kristus og sætter min lid til dem, vil jeg være i stand til at møde den usikre fremtid med håb og tro.

At finde fred på min egen rejse

Takket være disse venner og min tid på BYU–Pathway ser jeg forandring i et nyt lys! Når jeg ser tilbage, ved jeg at hvis min personlige uddannelsesplan ikke var blevet ændret, ville jeg aldrig have fundet en uddannelsesretning, jeg elskede, eller mødt de vidunderlige mennesker i mit liv. Jeg ved nu, at så længe jeg stoler på vor himmelske Fader og fokuserer mit liv på Jesus Kristus, vil jeg være i stand til at overvinde enhver forandring, der kommer min vej.