Glæde og åndelig overlevelse
Præsident Russell M. Nelson
Præsident for De Tolv Apostles Kvorum
Når vi har fokus på Jesus Kristus og hans evangelium, kan vi føle glæde, uanset hvad der sker – eller ikke sker – i vores liv.
Mine kære brødre og søstre, i dag vil jeg gerne tale om et princip, som er afgørende for vores åndelige overlevelse. Det er et princip, som kun bliver vigtigere i takt med, at tragedierne og vrangbillederne omkring os tager til.
Dette er de sidste dage, så ingen af os bør være overraskede over at se profetier gå i opfyldelse. En hel skare af profeter, deriblandt Esajas, Paulus, Nefi og Mormon, forudså, at der ville komme hårde tider,1 at verden i vore dage ville være i oprør,2 at menneskene ville »blive egenkærlige … ukærlige, uforsonlige … de ville elske nydelser højere end Gud;«3 og mange ville blive »Satans tjenere, der understøtter hans værk.«4 Vi kæmper i sandhed mod »verdensherskerne i dette mørke, [og] mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.«5
Efterhånden som konflikter mellem nationer eskalerer, feje terrorister udser sig de uskyldige som ofre, og korruption nærmest bliver almindeligt i alt fra forretninger til regeringer, hvad skal så hjælpe os? Hvad kan hjælpe os i vore personlige kampe og mod de hårde udfordringer ved at leve i de sidste dage?
Profeten Lehi underviste om et princip for åndelig overlevelse. Tænk for det første over hans situation: Han var blevet forfulgt for at forkynde sandheden i Jerusalem, og Herren havde befalet ham at efterlade sine ejendele og flygte med sin familie ud i ørkenen. Han havde boet i telt og overlevet på den føde, der nu var at finde på vejen mod et ukendt bestemmelsessted, og han havde set to af sine sønner, Laman og Lemuel, gøre oprør mod Herrens lære og angribe deres brødre Nefi og Sam.
Lehi kendte helt klart til modgang, bekymring, hjertesorg, smerte, skuffelse og sorg. Alligevel forkyndte han modigt og uden forbehold et princip, som var blevet åbenbaret af Herren: »Menneskene er til for at kunne nyde glæde.«6 Tænk engang! Af alle de ord, han kunne have brugt til at beskrive beskaffenheden af og formålet med vores liv her på jorden, valgte han ordet glæde!
Livet er fyldt med nedture og blindgyder, prøver og udfordringer af enhver art. Enhver af os har sandsynligvis haft tider, hvor bekymringer, kvaler og fortvivlelse næsten har overvældet os. Og alligevel er vi her for at nyde glæde?
Ja! Svaret er et rungende ja! Men hvordan er det muligt? Og hvad må vi gøre for at få del i den glæde, som vor himmelske Fader har i vente for os?
Eliza R. Snow, Hjælpeforeningens anden hovedpræsident, kom med dette fascinerende bud på det. På grund af Missouris skændige udryddelsesordre i begyndelsen af den barske vinter i 18387 blev hun og andre hellige tvunget til at flygte fra staten den selvsamme vinter. En aften overnattede Elizas familie i en lille bjælkehytte, der blev brugt af de flygtende hellige. Meget af lermørtlen mellem bjælkerne var blevet trukket ud og brugt til brænde af dem, der havde været der før, så der var huller så store, at katte kunne komme igennem, mellem bjælkerne. Det var bitterlig koldt, og deres mad var bundfrossen.
Den nat krøb ca. 80 mennesker sammen i den lille hytte på blot 37 m2. De fleste sad eller stod op og prøvede at holde varmen. Uden for tilbragte en gruppe mænd natten rundt om et bål, hvor nogle sang salmer, og andre ristede frosne kartofler. Eliza skrev: »Der blev ikke ytret en klage – alle var glade og at dømme ud fra deres fremtoning, så kunne fremmede have troet, at vi var på udflugt og ikke på flugt fra guvernøren.«
Elizas beretning om den udmattende, rystende kolde aften var bemærkelsesværdig optimistisk. Hun erklærede ligefrem: »Det var en meget hyggelig aften. Kun de hellige kan være glade under alle omstændigheder.«8
Det er det! Hellige kan være glade under alle omstændigheder. Vi kan føle glæde, selvom vi har haft en dårlig dag, en dårlig uge eller tilmed et dårligt år!
Mine kære brødre og søstre, den glæde, vi føler, har lidet at gøre med vore livsvilkår og alt at gøre med vores fokus i livet.
Når vi har fokus på Guds frelsesplan, som præsident Thomas S. Monson lige har undervist os i, og Jesus Kristus og hans evangelium, kan vi føle glæde, uanset hvad der sker – eller ikke sker – i vores liv. Glæde kommer fra og på grund af ham. Han er kilden til al glæde. Vi føler det ved juletid, når vi synger »Fryd dig, o jord … tag mod din konge stor.«9 Og vi kan føle det hele året. For sidste dages hellige er Jesus Kristus glæde!
Det er derfor, at vore missionærer forlader deres hjem for at forkynde hans evangelium. Deres mål er ikke at øge Kirkens medlemstal. Vore missionærer underviser og døber10 snarere for at bringe glæde til alverdens folk!11
Ligesom Frelseren tilbyder en fred, »som overgår al forstand«,12 tilbyder han også en intensitet, dybde og bredde i glæden, som trodser menneskelig logik og dødeliges fatteevne. Det synes for eksempel ikke muligt at føle glæde, når ens barn lider af en uhelbredelig sygdom, eller når man mister sit job, eller når ens ægtefælle svigter. Alligevel er det lige præcis det, Frelseren tilbyder. Hans glæde er konstant, den forvisser os om, at vores »modgang og … trængsler skal kun vare et øjeblik«,13 og de vil blive helliget til vores gavn.14
Og hvordan kan vi så få del i den glæde? Vi kan begynde med at »se hen til Jesus, troens banebryder og fuldender«15 »i alle [vore] tanker«.16 Vi kan takke ham i vore bønner og ved at holde de pagter, vi har indgået med ham og vor himmelske Fader. Efterhånden som vor Frelser bliver mere og mere virkelig for os, og vi beder inderligt om at modtage hans glæde, vil vores glæde blive større.
Glæde er kraftfuld, og at fokusere på glæde bringer Guds kraft ind i vores liv. Som det gælder i alt, er Jesus Kristus vores ultimative forbillede, »som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset«.17 Tænk engang! For at udholde den mest uudholdelige oplevelse, der nogensinde er udholdt på jorden, havde vor Frelser fokus på glæde!
Og hvad var det for en glæde, der ventede ham? Den omfattede helt sikkert glæden ved at rense, helbrede og styrke os; glæden ved at betale for synden for alle dem, der ville omvende sig; glæden ved at gøre det muligt for os at vende hjem – rene og værdige – for at leve med vore himmelske Forældre og familier.
Hvis vi fokuserer på den glæde, der er i vente for os eller for dem, vi elsker, hvad kan vi så udholde, der nu virker overvældende, smerteligt, skræmmende, uretfærdigt eller ganske enkelt umuligt?
En far, der stod i en åndeligt risikabel situation, fokuserede på glæden ved endelig at blive ren og på rette fod med Herren – glæden ved at slippe for skyld og skam – og glæden ved at finde sindsro. Det fokus gav ham modet til at bekende sit problem med pornografi og deraf følgende utroskab over for sin hustru og biskop. Nu gør han alt det, hans biskop råder ham til at gøre og stræber af hele sit hjerte på at genvinde sin hustrus tillid.
En ung kvinde fokuserede på glæden ved at holde sig moralsk ren for at kunne udholde sine venners hån, da hun gik væk fra en populær og provokerende, men åndeligt farlig situation.
En mand, som ofte fornedrede sin kone og svælgede i vredesudbrud over for sine børn, fokuserede på glæden ved at være værdig til at have Helligånden som sin konstante ledsager. Det fokus hjalp ham til at aflægge det naturlige menneske,18 som han så ofte var bukket under for, og foretage de nødvendige ændringer.
En kær kollega fortalte mig for nylig om de sidste to årtier med svære prøvelser. Han sagde: »Jeg har lært at lide med glæde. Min lidelse blev opslugt i glæden over Kristus.«19
Hvad bliver I og jeg i stand til at udholde, når vi fokuserer på den glæde, der er i vente for os?20 Hvilken omvendelse vil da blive mulig? Hvilken svaghed kan blive vendt til styrke?21 Hvilken tugtelse vil blive en velsignelse?22 Hvilke skuffelser, ja selv tragedier, vil være til gavn for os?23 Og hvilken udfordrende tjeneste vil vi være i stand til at yde Herren?24
Når vi nøje fokuserer på Frelseren og følger det mønster, han anviste for glæde, bliver vi nødt til at undgå det, som kan forpurre vores glæde. Husker I antikristen Korihor? Korihor gik fra sted til sted, hvor han spyede sine usandheder om Frelseren ud, indtil han blev stillet for en højpræst, som spurgte ham: »Hvorfor drager du omkring og fordrejer Herrens veje? Hvorfor lærer du dette folk, at der ingen Kristus skal komme, så du derved afbryder deres glædesudbrud?«25
Alt, der går imod Kristus eller hans lære, vil forstyrre vores glæde. Det indbefatter menneskers filosofier, der er så udbredte på nettet og forskellige blogge, at de gør ligesom Korihor gjorde.26
Hvis vi ser til verdens side og følger dens opskrift på lykke,27 vil vi aldrig finde glæde. De uretfærdige kan opleve forskellige følelser og sensationer, men de vil aldrig opleve glæde!28 Glæde er en gave til de trofaste.29 Det er en gave, som følger af en bevidst bestræbelse på at leve et retfærdigt liv, som Jesus Kristus lærte os.30
Han lærte os, hvordan vi kan finde glæde. Når vi vælger vor himmelske Fader som vores Gud,31 og når vi kan mærke Frelserens forsoning virke i vores liv, vil vi blive fyldt af glæde.32 Hver gang, vi passer godt på vores ægtefælle og vejleder vore børn, og hver gang, vi tilgiver nogen eller beder om deres tilgivelse, kan vi føle glæde.
Hver dag, I og jeg vælger at efterleve celestiale love, hver dag, vi holder vore pagter og hjælper andre med at gøre det samme, vil glæden være vores.
Giv agt på salmistens ord: »Jeg har altid Herren for øje, han er ved min højre side, og jeg vakler ikke … [Han] mætter mig med glæde.«33 Efterhånden som dette princip slår rod i vores hjerte, kan hver eneste dag være en glædens og frydens dag.34 Det vidner jeg om i Jesu Kristi hellige navn. Amen.