Rejs jer i styrke, søstre i Zion

Bonnie L. Oscarson

Unge Pigers hovedpræsident

For at blive omvendte pagtsholdere må vi studere evangeliets grundlæggende læresætninger og have et urokkeligt vidnesbyrd om, at de er sande.

Det er en stor glæde at være samlet i dette konferencecenter med piger, unge piger og kvinder i Kirken. Vi er også meget opmærksomme på, at der er tusindvis af søstre, som er samlet rundt om i verden og ser med her, og jeg er taknemlig for den mulighed og de medier, der gør os i stand til at samles og være forenet om det samme mål i aften.

I oktober 2006 holdt præsident Gordon B. Hinckley en tale med titlen »Rejs jer, o, mænd af Gud« – den havde navn efter en salme fra 1911.¹ Det var et opråb til Kirkens mænd om at rejse sig og forbedre sig. Den tale har jeg fået i tankerne, når jeg har bedt om at vide, hvad jeg skulle sige til jer.

Søstre, vi lever i »hårde tider«.² Forholdene i vore dage bør dog ikke komme som en overraskelse for os. De blev forudsagt for tusinde år siden, og vi er blevet advaret og formanet, så vi kunne være beredte. Det ottende kapitel i Mormon giver en foruroligende præcis beskrivelse af forholdene i vor tid. I det kapitel siger Moroni, at han har set vor tid, der præges af krige, rygter om krige, stor forurening, mord, røveri og folk, der siger, at der hverken er rigtigt eller forkert i Guds øjne. Han beskriver folk, der er fulde af stolthed, optagede af at bære fine klæder og gøre nar af religion. Han får vist mennesker, der er så besatte af verdslige ting, at de tillader, at »de trængende og de nøgne og de syge og de plagede gå[r] forbi«³ uden at blive ænset.

Moroni stiller et spørgsmål, der maner til selvransagelse for os, der lever i disse tider. Han siger: »Hvorfor skammer I jer ved at påtage jer Kristi navn?«⁴ Denne anklage er en præcis beskrivelse af den øgede sekularisering i verden.

Joseph Smiths oversættelse af Matthæus indikerer, at i de sidste dage vil selv de »udvalgte efter pagten«⁵ blive ført bag lyset. De i pagten omfatter piger, unge piger og søstre i Kirken, som er blevet døbt og har indgået pagt med deres himmelske Fader. Selv vi er i fare for at blive ført bag lyset af falske lærdomme.

Søstre, jeg tror ikke, at forholdene bliver bedre fremover. Hvis de nuværende tendenser er en indikator, må vi forberede os på de kommende storme. Det ville være let at fortvivle og give op, men som pagtsfolk behøver vi ikke at fortvivle. Som ældste Gary E. Stevenson har sagt: »Vor himmelske Fader kompenserer gavmildt for, at vi lever i hårde tider, ved, at vi også lever i tidernes fylde.«⁶ Jeg elsker den trøst, der er i den udtalelse.

For et år siden sagde ældste Russell M. Nelson: »Angrebene mod Kirken, dens lære og vores levevis kommer til at tage til. Af den grund har vi brug for kvinder, der har en urokkelig forståelse af Kristi lære, og som vil bruge den forståelse til at undervise og opdrage en generation til at blive modstandsdygtige over for synd. Vi har brug for kvinder, der kan afdække bedrag i alle dets former. Vi har brug for kvinder, der ved, hvordan de får adgang til den kraft, som Gud gør tilgængelig for dem, der holder pagterne, og som udtrykker deres tro med overbevisning og barmhjertighed. Vi har brug for kvinder, der har mod og perspektiv som den første kvinde, Eva.«⁷

Dette budskab forsikrer mig om, at vi trods forholdene i vore dage har mange grunde til at glæde os og være optimistiske. Jeg tror af hele mit hjerte på, at vi søstre har den indre styrke og tro, der vil gøre os i stand til at møde de udfordringer, der følger med at leve i de sidste dage. Søster Sheri Dew har skrevet: »Jeg tror, at i det øjeblik vi lærer at slippe den indflydelse løs, som omvendte, pagtsholdende kvinder har, vil Guds rige ændre sig over natten.«⁸

Det vil kræve en samlet indsats at blive omvendt og holde vore pagter. For at gøre det må vi være piger og kvinder, der studerer evangeliets grundlæggende læresætninger, og som har et urokkeligt vidnesbyrd om, at de er sande. Jeg tror, at der er tre områder, der er grundlæggende for stærke vidnesbyrd, og som er afgørende for vores forståelse.

For det første må vi anerkende, hvor altafgørende Gud, vor evige Fader, og hans Søn, Jesus Kristus, er for vores tro og frelse. Jesus Kristus er vor Frelser og Forløser. Vi er nødt til at studere og forstå hans forsoning, og hvordan vi anvender den dagligt. Omvendelse er en af de største velsignelser, vi hver især har, til at holde kursen. Vi er nødt til at se Jesus Kristus som vores primære forbillede og eksempel på, hvem vi er nødt til at blive. Vi er nødt til fortsat at undervise vores familie og klasser om vor Faders store plan for frelse, hvilket omfatter Kristi lære.

For det andet er vi nødt til at forstå nødvendigheden af en gengivelse af læren, organisationen og myndigheden i disse sidste dage. Vi er nødt til at have et vidnesbyrd om, at profeten Joseph Smith var guddommeligt udvalgt og udpeget af Herren til at udvirke denne genoprettelse, og indse, at han organiserede Kirkens kvinder efter samme mønster, som fandtes i Kristi oprindelige kirke.⁹

For det tredje er vi nødt til at studere og forstå tempelordinancerne og -pagterne. Templet står helt centralt i vores religion, og Herren beder os om at deltage, granske, studere og finde personlig mening og anvendelse. Vi vil også komme til at forstå, at gennem templets ordinancer bliver guddommelighedens kraft tilkendegivet i vores tilværelse,¹⁰ og på grund af templets ordinancer kan vi blive udrustet med Guds kraft, og hans navn vil være på os, hans herlighed være omkring os, og hans engle vil passe på os.¹¹ Jeg er ikke sikker på, at vi helt trækker på kraften i de løfter.

Søstre, selv den alleryngste i denne forsamling kan rejse sig i tro og spille en vigtig rolle i opbyggelsen af Guds rige. Børn kan lægge kimen til deres eget vidnesbyrd ved at læse eller lytte til skrifterne, bede dagligt og deltage meningsfuldt i nadveren. Alle børn og unge piger kan opfordre til familieaften og deltage aktivt. I kan være de første til at komme på knæ, når familien samles til familiebøn. Selv om tingene måske ikke fungerer helt perfekt derhjemme, kan jeres personlige eksempel på trofast efterlevelse af evangeliet påvirke jeres familie og venner.

De unge piger i Kirken må se sig selv som potentielle deltagere i det præstedømmeledede arbejde til frelse og ikke blot som tilskuere eller støtter. I har kaldelser og er blevet indsat af dem, som har præstedømmets nøgler, til at fungere som ledere med kraft og myndighed i dette værk. Når I højner jeres kaldelse i klassepræsidentskaber og forbereder jer åndeligt, rådgiver hinanden, rækker ud for at tjene medlemmerne af klassen og underviser hinanden i evangeliet, så tager I jeres plads i dette værk, og både I og jeres kammerater vil blive velsignet.

Alle kvinder må se sig selv som potentielle deltagere i præstedømmets arbejde. Kvinder i denne kirke er præsidenter, rådgivere, lærere, rådsmedlemmer, søstre og mødre, og Guds rige kan ikke fungere, medmindre vi rejser os og trofast passer vore pligter. Sommetider er vi bare nødt til at være mere visionære omkring vore muligheder.

Jeg mødte for nylig en søster i Mexico, som forstår, hvad det vil sige at højne sin kaldelse i tro. Marffissa Maldonado blev kaldet til at undervise de unge i Søndagsskolen for tre år siden. Hun havde 7 elever, der deltog, da hun blev kaldet, men nu kommer der 20 regelmæssigt. Jeg spurgte hende forbløffet, hvad hun havde gjort. Hun svarede beskedent: »Det var ikke bare mig. Hele klassen hjalp til.« Sammen havde de set navnene på de mindre aktive på listen og var begyndt at tage ud sammen for at invitere dem tilbage til Kirken. De havde også haft en dåb på grund af deres indsats.

Søster Maldonado har oprettet en side på de sociale medier for sin klasse med navnet »Jeg er Guds kære barn«, hvor hun lægger inspirerende tanker og skriftsteder ud flere gange om ugen. Hun sender regelmæssigt sine elever sms’er med opgaver og opmuntring. Hun føler, det er vigtigt at kommunikere på de måder, der passer dem bedst, og det virker. Hun sagde ganske enkelt: »Jeg elsker mine elever.« Jeg kunne mærke den kærlighed, da hun fortalte mig om deres indsats, og hendes eksempel mindede mig om, hvad en person kan udrette med tro og handling i dette værk med Herrens hjælp.

Vore unge udsættes dagligt for svære spørgsmål, og mange af os har nære og kære, som kæmper for at finde svar. Den gode nyhed er, at der er svar på de spørgsmål, der bliver stillet. Lyt til de sidste budskaber fra vore ledere. Vi bliver kraftigt opfordret til at studere og forstå vor himmelske Faders plan for lykke. Vi er blevet påmindet om principperne i familieproklamationen.¹² Vi er blevet opmuntret til at undervise og bruge de ressourcer som en målestok, der holder os på den lige og snævre sti.

For cirka et år siden besøgte jeg en mor med små børn, der havde besluttet sig for at tage et proaktivt skridt for at vaccinere sine børn mod al den negative indflydelse, som de blev udsat for på nettet og i skolen. Hver uge vælger hun et emne, det er ofte et, der har affødt en masse debat på nettet, og hun tager initiativ til meningsfulde drøftelser med sine børn om det i ugens løb, hvor de kan stille spørgsmål, og hun sikrer sig, at de får et afbalanceret og fair perspektiv på de ofte svære emner. Hun sørger for, at det er trygt at stille spørgsmål i hendes hjem, og at man kan få meningsfuld vejledning om evangeliet.

Jeg er bekymret for, at vi er så bange for at støde nogen, at vi sommetider helt undgår at undervise om de rette principper. Vi svigter med at undervise vore unge piger om, at forberedelsen til at blive mor er af yderste vigtighed, fordi vi ikke ønsker at støde dem, der ikke er gift, dem, der ikke kan få børn, eller for at det bliver set som en begrænsning af fremtidige valg. På den anden side kan vi også svigte vores ansvar for at undervise om vigtigheden af uddannelse, fordi vi ikke ønsker at sende et budskab om, at det er vigtigere end ægteskab. Vi undgår også at udtale os om, at vor himmelske Fader definerer ægteskab som et forhold mellem en mand og en kvinde, fordi vi ikke vil støde dem, som er tiltrukket af deres eget køn. Og vi kan finde det ubehageligt at drøfte spørgsmål om køn eller sund seksualitet.

Søstre, vi må være forsigtige, men lad os også bruge vores sunde fornuft og forståelse af frelsesplanen til at være frygtløse og ligefremme, når det gælder om at undervise vore børn og unge om de grundlæggende evangeliske principper, de må forstå for at navigere i den verden, de lever i. Hvis vi ikke underviser vore børn og unge om den sande lære – og gør det klart og tydeligt – vil verden lære dem Satans løgne.

Jeg elsker Jesu Kristi evangelium, og jeg er evigt taknemlig for den vejledning, kraft og daglige hjælp, jeg modtager som en Guds datter i pagten. Jeg vidner om, at Herren har velsignet os kvinder, der lever i disse hårde tider, med al den kraft og styrke samt de gaver, der er nødvendige for at forberede verden på Jesu Kristi andet komme. Jeg beder om, at vi alle må se vores sande potentiale og rejse os og blive de kvinder af tro og mod, som vor himmelske Fader ønsker af og for os. I Jesu Kristi navn. Amen.