2023
Herrens hus – budskaber af nyere dato fra profeter, apostle og andre kirkeledere
August 2023


Kun digitalt

Herrens hus – budskaber af nyere dato fra profeter, apostle og andre kirkeledere

Se, hvad Kirkens ledere for nylig har sagt på de sociale medier om templet.

Billede
en familie ser på templet

Præsident Russell M. Nelson opfordrede os for nylig til at fokusere »på templet på måder, [vi] aldrig før har gjort det.«1 Han har også givet os dette råd: »Sæt tid af til Herren i hans hellige hus. Intet vil styrke jeres åndelige fundament som tempeltjeneste og tilbedelse i templet.«2

Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har desuden forklaret: »Gud ønsker, at vi alle stræber efter hans højeste mulige velsignelser ved at holde hans højeste befalinger, pagter og ordinancer, som alt sammen kulminerer med, at hans hellige templer bliver bygget over hele verden.«3

Hvorfor er templet så centralt for vores liv som disciple? Som præsident Nelson har sagt: »Templet er centralt for at styrke vores tro og åndelige styrke, fordi Frelseren og hans lære er selve kernen i templet. Alt, der undervises om i templet gennem belæringer og Ånden, øger vores forståelse af Jesus Kristus. Hans essentielle ordinancer binder os til ham gennem hellige præstedømmepagter. Når vi så holder vores pagter, begaver han os med sin helbredende og styrkende kraft (se L&P 109:15, 22). Og hvor vi dog har brug for hans kraft i de kommende tider.«4

Udover generalkonferencetaler om templet har kirkeledere også delt budskaber om disse emner på de sociale medier, herunder følgende:

Skab forandring i jeres liv og velsign jeres familie

Billede
Præsident Russell M. Nelson

»Hvert eneste tempel står som et symbol på vores medlemskab af Kirken, som et tegn på vores tro på livet efter døden og som et helligt skridt mod evig herlighed både for os og vores familie.

Jeg lover jer, at hvis I tager jer tid til at komme regelmæssigt i templet, vil det ændre jeres liv. Det vil velsigne jeres familie, styrke jeres tro og åbne himlens vinduer for jer.«

Præsident Russell M. Nelson, Facebook, 14. aug. 2022, facebook.com/russell.m.nelson.

Jeres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus

Billede
Præsident Russell M. Nelson

»Vores templer er de helligste steder på jorden. De forener os ikke blot som familie, men forbinder os direkte til vor Fader og hans Søn, Jesus Kristus.«

Præsident Russell M. Nelson, Facebook, 15. mar. 2021, facebook.com/russell.m.nelson.

Styrk de unge

Billede
Præsident Henry B. Eyring

»Jeg tror, at templet vil få en enorm indflydelse på den tro, der vokser frem blandt de unge. Unge vil sætte mål om at blive gift i templet.

Og hvis man bliver beseglet som familie, så bliver fremtiden lysere og lysere. Jeg tror, at der venter en svær tid forude, så jeg tror, at det anker af tro på Jesus Kristus og templet, der er hans hus, og alt, der sker i det tempel, virkelig peger mod Jesus Kristus. Jeg tror, at templet vil have den virkning, og det vil styrke de unge. Bliv rodfæstet på Frelserens klippe i stormen. Det vil få jer igennem stormen.«

Præsident Henry B. Eyring, Facebook, 17. aug. 2022, facebook.com/henry.b.eyring.

Bliv beseglet som familier for evigheden

Billede
Præsident M. Russell Ballard

Ingen andre bygninger på jorden – selv de mest storslåede bygninger – har det, som templer har. 

Min hustru, Barbara, døde for næsten fire år siden. Men fordi vi trådte ind i Herrens hus og blev beseglet som ægtemand og hustru ved præstedømmets kraft, er vi knyttet sammen med vores syv børn, 43 børnebørn og pr. 5. juni 2022 103 oldebørn i al evighed. Sikke en vidunderlig ting templet er! Glæde fylder mit hjerte, fordi min familie vil være sammen for evigt. Og det kan jeres familie også være.

Når I når min alder, vil I ikke være så interesseret i at have mange penge eller køre i en smart bil. Det mest dyrebare i jeres liv vil være jeres familie – ikke kun den familie, I har her, men også jeres familie i evighederne.«

Præsident M. Russell Ballard, Facebook, 6. juli 2022, facebook.com/mrussell.ballard.

Modtag guddommelighedens kraft

Billede
Ældste David A. Bednar

»Mere end nogensinde før har vi brug for den kraft og styrke, der kommer gennem vores pagtsforbindelse til Herren Jesus Kristus. 

Vi tager ikke til templet for at gemme os eller flygte fra verdens onder. Vi kommer snarere til templet for gennem præstedømmeordinancer at modtage guddommelighedens kraft, der gør os i stand til at konfrontere og overvinde det onde i verden.«

Ældste David A. Bednar, Facebook, 23. maj 2022, facebook.com/davida.bednar.

Bliv nye skabninger i Kristus

Billede
Ældste David A. Bednar

»Vores hjerte forandres af de sandheder, vi lærer i templet om Gud og Jesus Kristus – og af de løfter, vi aflægger om at elske og tjene. Vi fokuserer mindre på det, vi ønsker, og mere på at rette vores vilje ind efter Guds … Den primære funktion med Herrens hus er, at vi bliver forvandlet og bliver nye skabninger i Kristus.

I verden forsøger man ofte at ændre sig udefra. Mange tror, at det at ændre en persons omstændigheder er den bedste måde at ændre en person på.

Gud virker dog typisk indefra. Hvis vi lader ham, kan Gud forandre vores hjerte – og så bliver vi velsignet med evner og styrke til at ændre vores omstændigheder.

I de hellige templer ændrer det, vi lærer og lover at gøre, os indefra, hvilket gør os i stand til at blive mere hengivne Jesu Kristi disciple.«

Ældste David A. Bednar, Facebook, 19. apr. 2022, facebook.com/davida.bednar.

Bered jer til at møde Gud

Billede
Ældste Quentin L. Cook

»De primære velsignelser ved Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige templer er ophøjelsens ordinancer. At komme i templet forbereder os på at møde Gud.

Templet er et fredfyldt sted. Gennem hele mit liv har det været et sted med fred og ro i en verden, der helt bogstaveligt er i oprør. Det er vidunderligt at efterlade verdens bekymringer uden for dette hellige sted.

Følelsen af lighed og enighed gennemtrænger templet. Alle er klædt i hvidt. Der er ingen tegn på velstand, rang eller uddannelsesmæssig præstation, vi er alle brødre og søstre, der er ydmyge over for Gud.

At have et Herrens tempel … er i sandhed en himmelsk velsignelse. Som en af Frelserens apostle vidner jeg om Frelserens guddommelighed, og at han under Faderens ledelse står i spidsen for dette celestiale værk med frelse og ophøjelse.«

Ældste Quentin L. Cook, Facebook, 20. nov. 2022, facebook.com/quentin.lcook.

Opnå alle de guddommelige muligheder, Gud kan give

Billede
Ældste D. Todd Christofferson

»Hvis vi er trofaste mod de pagter, vi indgår i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige templer, kan vi opnå alle de guddommelige muligheder, Gud kan give.«

Ældste D. Todd Christofferson, Facebook, 15. aug. 2022, facebook.com/dtodd.christofferson.

Søg hvile og fornyelse

Billede
Ældste D. Todd Christofferson

»Jeg delte for nylig nogle tanker med nogle elever … om, hvordan en forpligtelse til at arbejde, et virkeligt livsvigtigt evangelisk princip, kan vende sig til noget negativt, hvis det ikke afbalanceres med hvile og fornyelse, eller hvis det føres ud i det ekstreme, hvor det bliver en slags religion.

Det er indlysende, at vi har brug for hvile til fysisk fornyelse, men fritid nok til hvile og meditation er også afgørende for åndelig fornyelse. Uden åndelig fornyelse kan ånden i sandhed blive legemets slave.

Vi kan finde åndelig fornyelse på sabbatten og også i templet, Herrens hus. Når vi træder ind i templet, træder vi ud af verden. Vi spiser den åndelige freds nærende brød og drikker dens rene vand. Vi taler sommetider om tempeltjeneste, men vi kan også tale om tempelhvile.

Jeg opfordrer jer hver især til at søge hvile og fornyelse hver uge i forbindelse med tilbedelse på sabbatten og i templet.«

Ældste D. Todd Christofferson, Facebook, 7. juli 2021, facebook.com/dtodd.christofferson.

Lad »Herrens hus« synke ned i jeres sjæl

Billede
Ældste Neil L. Andersen

»Sikke en herlig og glædelig oplevelse det var at indvie templet i Praia i Kap Verde. Tvivl, mismod, usikkerhed og udfordringer kan møde de mange indbyggere i Kap Verde, men dette tempel vil være en velsignelse og et fyrtårn for alle i landet, uanset om de er medlem af Jesu Kristi Kirke eller ej.

Templet er bogstaveligt talt Herrens hus. Lad disse ord synke blidt ind i jeres sjæl. Det er hans hus.

Templer forbinder himlen og jorden. Det er hellige steder, hvor jorden og evigheden krydser hinanden.

Der er selvfølgelig udfordringer i jordelivet. Men med vores tro på Jesus Kristus kan vi med glæde se frem til vores evige liv. Dette hellige hus bliver et sted, hvor man modtager åbenbaring og et tilflugtssted for fred. Jeg ved, at Herren vil være i dette nyindviede tempel i de måneder, år og årtier, der ligger forude.

Ældste Neil L. Andersen, 20. juni 2022, facebook.com/neill.andersen.

Oplev storslåede velsignelser

Billede
Ældste Gary E. Stevenson

»Uanset hvor gamle vi er, kan templer velsigne os på storslåede måder.«

Ældste Gary E. Stevenson, 24. juli 2022, facebook.com/stevenson.gary.e.

Tænk over den fred, der kommer

Billede
Ældste Gary E. Stevenson

»Arkitekturen, kunsten, farvepaletten og andre designelementer [i templerne] er omhyggeligt planlagt med det lokale samfund in mente.

Skønhed og opmærksomhed rettes mod hver eneste detalje for at skabe et Herrens hus. Disse detaljer er vigtige på samme måde, som skønheden i Salomos tempel var vigtig, alligevel er de kun smykkeskrinet – ikke juvelerne.

Den ›kostelige perle‹ er de ordinancer, pagter, løfter og instruktioner, der modtages der. Det er den lykke og glæde, som mennesker på begge sider af sløret føler, når de modtager templets velsignelser og kommer til Kristus.

Jeg opfordrer jer til at reflektere over den fred, der kommer af at tilbede og tjene i templet.«

Ældste Gary E. Stevenson, 14. sep. 2021, facebook.com/stevenson.gary.e.

Kom Gud og hinanden nærmere

Billede
Ældste Gerrit W. Gong

»Gennem de hellige pagter, vi indgår i Herrens hus, kan vor Frelser hjælpe os til at komme Gud og hinanden nærmere, når vi binder vores hjerte sammen med barmhjertighed, tilgivelse og nåde, der er kristuslignende og er givet ved Kristus.«

Ældste Gerrit W. Gong, Facebook, 5. Dec. 2022 facebook.com/gerritw.gong.

Lad den ensomme og trøstesløse verden tilbage

Billede
Ældste Ulisses Soares

»Brug mere tid sammen med Herren i hans templer. Templet er bogstavelig talt Herrens hus. Og når vi er der, kan vi føle et tydeligt indtryk af, at vi har ladt den ensomme og trøstesløse verden tilbage.«

Ældste Ulisses Soares, Facebook, 8. dec. 2022 facebook.com/soares.u.

Forbered børn til at tage til Herrens hus

Billede
Præsident Susan H. Porter
Billede
En ung dreng med en tempelmodel bygget af mursten og sten

»Tyrone er en 11-årig i Harare i Zimbabwe, der er nyt medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Et tempel er for tiden under opførelse i Harare, og medlemmerne forbereder sig på de velsignelser, der kommer fra templet. Efter en lektion om templer i Det Gamle Testamente og dette forårs Fra ven til ven-arrangement om templets velsignelser blev børnene bedt om at lave modeller af templet ved at bruge ting, de kunne finde. Ødelagte mursten og sten, spidser af sukkerrørsstængler og et stykke af et rør er aldrig blevet behandlet mere ærbødigt og kreativt.

Tyrone skabte et vidunderligt tempel, som han kunne dele. Han viste sin smukke model til alle i kirken, der viste værelser, vinduer og selv den særlige ordlyd over døren.

Jeg elsker at se børn lære om de evige velsignelser, der er tilgængelige i Herrens hus. Vi kan forberede dem ved at lære dem om de pagter, de indgår der. De kan begynde nu med at forberede sig til at blive døbt for deres egen slægt, modtage begavelsen og blive beseglet for tid og al evighed. Vi kan lære dem, at når de kommer ind i og tjener i templet, vil de føle Frelserens kraft mere i deres liv.«

Præsident Russell M. Nelson, Facebook, 19. dec. 2022, facebook.com/PrimaryPresident.

Udskriv