Kun digitalt: Unge Voksne
Havde pornografi ødelagt min evne til at føle og vise kærlighed?
Jeg havde omvendt mig fra anvendelse af pornografi, men jeg var stadig ikke blevet helbredt.
Da jeg var 14, indså jeg, at jeg havde et problem med pornografi. Jeg blev ved med at sige til mig selv: »Jeg ved, at det ikke er godt. Jeg har brug for at stoppe.«
Men jeg faldt stadig i den samme fælde igen og igen. Jeg kæmpede med denne mønster et par år. Og efter utallige forsøg på at stoppe vidste jeg, at jeg ikke selv kunne overvinde denne vane. Fordi jeg vidste, at profeter altid havde advaret os om at holde os væk fra det, var jeg flov over at række ud til nogen for hjælp, deriblandt min Frelser. Jeg havde klokket i det for mange gange. Jeg følte ikke, at jeg fortjente forløsning. Men til sidst besluttede jeg mig for at søge hjælp.
Da jeg mødtes med min biskop og talte om mine udfordringer, reagerede han med kærlighed. Men jeg begyndte at indse noget: Min kamp med pornografi havde overskygget min evne til at genkende og modtage kærlighed – at elske mig selv, at elske andre og at elske Gud.
Jeg havde været fanget i et mønster med at lyve i årevis, fordi jeg tænkte, at hvis nogen vidste, hvad jeg kæmpede med, ville de ikke elske mig. Jeg tænkte også, at kærlighed var midlertidig og urealistisk.
Efterhånden som jeg omvendte mig, opbyggede bedre vaner og udøvede selvbeherskelse og sunde tanker, begyndte jeg at indse, at Jesus Kristus havde følt min lidelse, og at han og vor himmelske Fader kunne tilgive mig. Jeg begyndte at føle håb i stedet for skam. Men det krævede tid at begynde at mærke kærlighed på samme måde.
Føl og del Guds kærlighed
Nogle få år senere tog jeg på mission! Jeg var så glad for at tjene min Frelser, men langtidsfølger af min hemmelige kamp dukkede op, mens jeg var missionær. Jeg kæmpede stadig med at elske andre og mærke kærlighed, især vor himmelske Faders.
Jeg havde stadig ikke tilgivet mig selv. Jeg tænkte stadig, at jeg ikke var værd at elske, selvom jeg havde arbejdet så hårdt på at overvinde min tidligere vane. Jeg var bange for at være sårbar eller åbne op for kærlighed af frygt for smerte, skuffelse og lidelse. Så jeg lukkede ofte folk ude og lod dem ikke komme tæt på.
En aften, hvor jeg følte mig desperat og ensom, knælede jeg ned og tryglede vor himmelske Fader om hjælp. Jeg udtrykte min sorg over at være bange for at elske mig selv, at elske ham og at elske hans børn så meget, som jeg ønskede.
Da jeg græd, følte jeg en klar og mild indskydelse i mit sind. Jeg følte, at Gud fortalte mig, at det er okay at elske dybt. Den kærlighed er en gave, han har givet mig – et talent, jeg havde gemt væk. Jeg følte mig tilskyndet til, at jeg var nødt til at bruge det og mangedoble det. Akkurat som Guds kærlighed til mig aldrig ophører, var jeg nødt til at elske mere inderligt.
Denne barmhjertighed fra Ånden rørte mig mere end noget, jeg havde følt tidligere. Jeg følte virkelig vor himmelske Faders kærlighed – hvad det betyder at være hans barn. Det var en følelse, jeg ikke kan beskrive.
Jeg ønskede at blive bedre til at dele denne kærlighed med andre og lade andre dele den med mig. Jeg bad om muligheder for at øge denne kapacitet til at elske, og med tiden blev jeg velsignet med så mange oplevelser, hvor jeg kunne dele den med mine brødre og søstre.
Kristuslignende kærlighed kan ændre alt
Jeg havde omvendt mig fra min anvendelse af pornografi, men mit hjerte havde stadig brug for heling. Og den heling fandt ikke sted på en gang – Frelserens kraft kom ved, at jeg søgt ham ved at studere sandheder i skrifterne og bede inderligt om hjælp. Jeg begyndte at tro, at han og vor himmelske Fader elskede mig nok til at tilbyde mig forløsning. Jeg følte, at min smerte og selvbebrejdelse langsomt sivede væk.
Historien om livets træ i 1 Nefi 8 lærte mig, hvordan jeg kan søge Jesus Kristus. Vi befinder os alle på forskellige steder i livet. Sommetider tager det tid at finde vej til ham. Men jeg ved, at evig glæde venter os, når vi tager skridt på pagtsstien mod ham.
Fejl definerer os ikke. Satan ønsker, at vi skal tro, at vi er uelskede og uværdige. Men det er ikke sandt. Vi er elsket helt og holdent. Og Kristus kan hjælpe os til at hæve os over vores synder.
Der er mange, der kæmper med brug af pornografi eller andre vaner, de ikke ønsker, og ofte, som i mit tilfælde, trives disse vaner i hemmelighed og isolation. Men jeg har set, hvordan kristuslignende kærlighed kan ændre alt for dem, der kæmper.
De af os, der kæmper, kan først og fremmest søge lys gennem ærlighed. At opbygge stærke og retskafne forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus, jeres familie og jeres venner kan være den mest nyttige velsignelse i jeres bestræbelser på at opbygge bedre vaner og komme til Kristus.
Da ældste Ulisses Soares fra De Tolv Apostles Kvorum talte til dem, der kæmpede med pornografi, sagde han kærligt:
»Invitationen til at komme til Frelseren betyder håb … Når vi tager imod denne opfordring, ydmyger vi os over for ham … Og hvad vil det sige at ydmyge os over for ham? Måske betyder det … at bede om hjælp fra vores ledere, fra vores slægtninge, fra vores familie, selv fra sundhedsfaglige … Det betyder også, at vi aldrig bør opgive at prøve. Ingen er fuldkommen Vi begår allesammen fejl … Herren har fuldkommen kærlighed til hver enkelt af os. Han forstår vores kvaler, vores udfordringer og vores problemer.
Så hvis vi vender vores hjerte til ham … kan Herren tilgive os, omfavne os, elske os, forstå os og hjælpe og give os styrke til aldrig at give op. Glem ikke, at Herrens nåde er tilgængelig for jer før, under og efter alt, hvad I kan gøre (2 Ne 25:23).«1
Vi behøver ikke at gemme os i skam – vi kan række ud, være ærlige og bede om hjælp. Det at vide, at jeg er elsket af vor himmelske Fader og dem omkring mig, gjorde den største forskel for, at jeg kunne hele fra brugen af pornografi og eftervirkningerne af den, fordi den viden hjalp mig til at se, at jeg kan forløses, elskes og være værdig til Kristi hjælp.
Det er vi alle, når vi søger ham.