»Mit håb om et liv fri for pornografi«, Liahona, aug. 2023.
Unge voksne
Mit håb om et liv fri for pornografi
Jeg havde et alt eller intet-syn på at overvinde pornografi, men en ændring af perspektiv gav mig håb i mig selv og i Jesus Kristus.
Detalje fra Kristus går på vandet [Christ Walking on the Water], af Robert T. Barrett
Jeg var otte år gammel, første gang jeg blev udsat for pornografi. Jeg havde ingen anelse om, at det ikke var godt, for ingen havde talt med mig om det før. Men da jeg var sytten år og begyndte at lære om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, indså jeg, at den vane, jeg havde hengivet mig til i årevis, ikke var i overensstemmelse med befalingerne eller evangeliets standarder. Jeg besluttede mig for at droppe min vane, da jeg undersøgte Kirken nærmere og senere blev medlem.
Til at begynde med tænkte jeg, at det ville være let at holde op med at søge efter pornografi. Jeg kunne uden problemer undvære det i et par dage. Men så ramte stressen mig, og jeg vendte tilbage til min vane. Det skete ofte. Jeg følte mig så skamfuld og bange for, at folk ville tro, at jeg var en skummel og forfærdelig person. Så jeg skjulte det for alle.
Ræk ud efter hjælp
Men jeg begyndte at føle mig tilskyndet til at række ud efter hjælp. På egen hånd kunne jeg kun mønstre viljestyrke til at undvære pornografi i kort tid.
Da jeg endelig var ærlig over for min biskop og min bedste ven, var de medfølende og hjalp mig til at afholde mig fra at se det. Jeg tog af sted på mission, og med hjælp fra min missionspræsident havde jeg ingen problemer i missionsmarken.
Men en uge efter jeg vendte hjem, begyndte covid-19-pandemien. Alene, ængstelig og deprimeret tyede jeg igen til min gamle vane. Jeg kæmpede næsten hver dag, men jeg havde lært at være åben omkring det og søgte hjælp fra mine kære igen.
Jeg startede på Brigham Young University. Jeg vidste, at jeg var nødt til at få styr på mit problem, men selvom jeg gjorde mit bedste, faldt jeg i, når jeg var alene og stresset. Hver gang jeg prøvede og faldt i, følte jeg, at jeg var slået tilbage til start. Jeg læste i mine skrifter, bad konstant og gjorde alt, jeg kunne for at komme i kontakt med Kristus, men jeg mistede håbet. Pornografien forhindrede min udvikling i livet på mange måder, især åndeligt.
Og så opdagede jeg en klub på Brigham Young University, hvor elever, der kæmpede med pornografi, kunne mødes og støtte hinanden. De mennesker, jeg var sammen med der, var så kærlige og støttende. Lige fra begyndelsen var de med til at oplive mit håb om en tilværelse uden pornografi.
Udsnit af Kristus oprejser Jairus’ datter [Christ Raising the Daughter of Jairus], af Greg K. Olsen
At stræbe er nøglen
Tro, håb og en daglig ansvarlighedsgruppe hjalp mig til at begynde at afholde mig fra pornografi i længere tid. Først gik der en uge uden pornografi, så to uger og så en måned. Jeg kunne afholde mig i længere tid end nogensinde tidligere. Det var et mirakel. Jeg lærte, at for at udvikle mig skulle jeg have små mål i stedet for et alt eller intet-perspektiv.
Jeg anerkender fuldt ud, at min rejse mod at overvinde pornografi ikke er forbi. Pornografi er kompliceret og stammer ofte fra uopfyldte behov eller andre underliggende problemer, der skal løses. Rent statistisk kunne jeg fejle igen, men min tankegang har ændret sig.
Jeg stræber. Jeg stræber hver dag efter at vende mig mod timelige og åndelige ressourcer og til Jesus Kristus for at få hjælp til at klare mig bedre. Mit glimt af håb vokser, hver gang jeg vælger at vende mig bort fra pornografien, og følelsen er forbløffende.
Jeg plejede at tænke, at jeg var en forfærdelig person, fordi jeg havde dette problem, men bror Bradley R. Wilcox, andenrådgiver i Unge Mænds hovedpræsidentskab, delte nogle ord, der giver mig håb: »Nogle modtager fejlagtigt beskeden, at de ikke er værdige til fuldt ud at deltage i evangeliet, fordi de ikke er helt fri for dårlige vaner. Guds budskab er, at værdighed ikke er fejlfrihed. Værdighed er at være ærlig og forsøge. Vi må være ærlige over for Gud, præstedømmeledere og andre, der elsker os, og vi må stræbe efter at holde Guds befalinger og aldrig give op, bare fordi vi begår fejl.«1
Ligesom drengen i hans tale, der kæmpede med pornografi, stræber jeg efter »små, opnåelige mål« og »gradvis fremgang« i stedet for »alt eller intet-forventninger«.2
Jeg er kommet langt med at overvinde pornografien takket være den hjælp, jeg har modtaget fra kærlige kirkeledere og venner. Men det, der også hjalp mig, var hellige vaner. Da jeg kæmpede mest, følte jeg mig ofte uværdig til at deltage i åndelige skikke – jeg troede fejlagtigt, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus skammede sig over mig. Men jeg lærte, at de altid kærligt opfordrer mig til at vende mig til dem gennem skrifterne, bøn og tempeltjeneste for at få adgang til deres helbredende kraft, især i mine mørkeste stunder.
Jeg er ikke i tvivl om, at når jeg fortsætter med at stræbe, vil jeg en dag være i stand til at vende tilbage til min Fader i himlen, vel vidende at jeg gjorde mit bedste. Og jeg vil græde ved min Frelsers, Jesu Kristi, fødder, fordi han har gjort det muligt. Jeg er ovenud taknemlig for gaven i form af hans forsoning og for alle de chancer, han giver mig, når jeg bliver ved med at prøve.
Tro på og håb i Kristus
Hvis I har en vane med pornografi, så skal I vide, at I ikke er alene. Giv ikke op. Rejsen til at overvinde den tager tid, tro og kræfter. Men det faktum, at I prøver at få hjælp, betyder, at I er på rette vej. Vend jer mod Gud. Vend jer mod dem, der elsker jer. Bed om hjælp. Vær ærlig og ydmyg. Lad jeres kirkeledere vide, at I har kæmpet.
Jesus Kristus er med jer, når I stræber efter at overvinde udfordringerne, uanset hvor mange chancer det kræver. Han kender jeres gode hjerte og jeres guddommelige værdi. Jeres anstrengelser for at stræbe betyder alt for ham, og når I udøver tro, vil han vise jer sin barmhjertighed for at hjælpe jer til at overvinde jeres svaghed (se Eter 12:27). Som præsident Russell M. Nelson har lovet: »Tro på Jesus Kristus er den største kraft, der er tilgængelig for os i dette liv. Alt er muligt for dem, der tror.«3