»›Kom til mig‹: Den åndelige søgen i hele vores liv«, Liahona, august 2023.
»Kom til mig«: Den åndelige søgen i hele vores liv
At lære Herren Jesus Kristus at kende og elske ham fortsætter hele jeres liv.
Kristus kalder Peter og Andreas [Christ Calling Peter and Andrew], af James Taylor Harwood
Som Herren Jesu Kristi disciple fryder vi os over hans opfordring: »Kom til mig.« Han opfordrer os til at tage sit »åg på [os] og lær[e] af [ham]« (Matt 11:28-29). Det betyder, at vi tror på ham og med glæde tager imod hans navn, hans lærdomme og hans befalinger.
Vi kommer alle til jorden med forskellige talenter og egenskaber, og vi har alle unikke livserfaringer. Men for os alle er det hele livets opgave at sætte Jesus Kristus først i vores liv. Gennem et helt livs tro, studium, bøn og omvendelse lærer vi ham at kende, og vi elsker ham mere og mere.
Vi lever i denne verden fuld af udfordringer og forstyrrelser. At bevare vores fokus på evige ting, at leve et liv i tro på Jesus Kristus og at opleve fortsat omvendelse gennem livets mange årtier kræver vores mod og forpligtelse sammen med hjælp fra himlen.
Find styrke i ordinancer og pagter
En stor hjælp fra himlen kommer i form af tempelordinancer og -pagter, der holder os »rodfæstede, befæstede og fast forankrede«1 i vores stræben efter at komme til Frelseren.
Præsident Russell M. Nelson har sagt, at »indgå et pagtsforhold med Gud binder os til ham på en måde, som gør alt i livet lettere«. Han sagde ikke, at det gør livet let at indgå pagter, »men ved at knytte [sig] til Frelseren, betyder det, at [man] har adgang til hans styrke og forløsende kraft«.2
Nogle undrer sig måske over, hvorfor Herren leder sin profet til at bygge og indvie så mange templer over hele jorden. I denne stadigt mere kaotiske verden er sikkerheden i og påmindelserne om vores ordinancer og pagter afgørende. De vil få os til at gå fremad på det, vi nu kalder pagtsstien.
Præsident Nelson har sagt: »Templets ordinancer og de pagter, I indgår der, er afgørende for at styrke jeres liv, jeres ægteskab og familie og jeres evne til at modstå modstanderens angreb. Jeres tilbedelse i templet … vil styrke jeres forpligtelse til at blive på pagtens sti.«3
Lev værdigt til at have Helligånden
Jeg har altid elsket disse ord fra apostlen Paulus, der blev skrevet for næsten 2.000 år siden, men stadig er utroligt sande i dag:
»Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud.
Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os.
Og om dette … har … Ånden … lært os …
Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok« (1 Kor 2:11-14).
Åndelige sandheder og vejledning fra Helligånden kan ikke fuldt ud beskrives med ord. De er »Guds dybder« (v. 10), »beredt for dem, der elsker ham« (v. 9).
Når vi modtager Helligåndsgaven ved dåben, må vi stræbe efter at leve værdigt til dens konstante indflydelse ved at holde øje med, hvad vi gør, hvad vi siger, og hvem vi deler vores tid med. Når vi gør det, vil åndeligt lys komme med større sikkerhed for vores sjæl, hvilket gør os i stand til ikke at »afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft« (v. 5).
Præsident Nelson har rådet os til at vælge »at afholde os fra alt, der driver Ånden væk«,4 og »gøre det nødvendige åndelige arbejde, der kræves for at nyde Helligåndsgaven og høre Åndens røst oftere og mere tydeligt«.5
Hold fast i åndelige oplevelser
Da Paulus mindedes sin mægtige omvendelse, under sin rejse til Damaskus, sagde han: »Et stærkt lys fra himlen [skinnede] pludselig« (ApG 22:6) – så strålende, at han blev helt blind – og han hørte Herrens røst.
Interessant nok så de, der var sammen med Paulus, også lyset, men hørte ikke røsten (se ApG 22:9). Hvorfor ikke? Så troede de på Paulus, eller forsøgte de at overbevise ham om, at oplevelsen var ren indbildning?
Efter særlige åndelige oplevelser kan nogle undre sig: »Følte jeg virkelig det?« eller »Var det bare noget jeg bildte mig ind?« Men de, der er vise, som Paulus, glemmer eller tilsidesætter ikke åndelige oplevelser. De holder fast i dem og bevarer dem i deres hukommelse.
I årene efter det første syn oplevede profeten Joseph Smith hyppig modstand og forfølgelse, men alligevel fortsatte han frimodigt med at vidne om, at Faderen og Sønnen havde vist sig for ham. »Jeg vidste det,« sagde Joseph, »og jeg vidste, at Gud vidste det, og jeg kunne ikke fornægte det« (JS-H 1:25).
Joseph glemte eller fornægtede aldrig sine åndelige oplevelser. Han holdt fast i dem hele sit liv. I svære tider gik hans erindring tilbage til de øjeblikke for at forsikre ham om Guds kærlighed og styrke ham i det værk, som Herren havde givet ham at udføre.
Vi ser måske aldrig et himmelsk syn eller hører Herrens røst fysisk, men åndelige oplevelser kommer. Vi må holde fast i dem. De styrker os i vores stræben efter at komme til Kristus, og vores omvendelse fortsætter.
Vælg tro
Når missionærerne kom og fortalte mig som missionspræsident, at det var svært, fortalte jeg dem ofte om apostlen Paulus’ vanskeligheder, og hvad vi kan lære af hans prøvelser.
Paulus fortæller os, at han fem gange blev slået med slag og tre gange med pisk. Han blev stenet én gang og led skibbrud tre gange (se 2 Kor 11:24-25). Paulus konfronterede på sine rejser »fare på floder … fare blandt røvere« og »fare fra [sit] eget folk … fare fra hedninger« og fra »falske brødre.« Han blev drevet ud af byer, fængslet og havde »arbejdet og slidt«, »lidt sult og tørst« og »døjet kulde og manglet klæder« (2 Kor 11:26-27).
Få mennesker vil få så intense prøvelser som Paulus’, men vi vil alle få dem. Ingen er immun. Og ofte kommer der prøvelser, når vi mindst venter dem. Hvordan holdt Paulus fast selv i de »trængsler«, den »nød«, »uro« og »møje og besvær«, som han udholdt? (2 Kor 6:4-5). Paulus kunne være bedrøvet, »dog altid glad«, og »intet [have] og dog [eje] alt« (2 Kor 6:10), fordi han valgte tro på Jesus Kristus.
Det er ikke så svært at vælge tro på Jesus Kristus, når vi føler os åndeligt energifulde, men vi må også vælge tro, når livet bliver svært. Vi vil opdage, at Frelseren ikke står ved slutningen af vores stræben og blot venter på, at vi kommer til ham. Han står snarere ved siden af os og viser vejen. Han er vejen (se Joh 14:6). Præsident Nelson har sagt: »Frelseren løfter os op over denne faldne verdens tiltrækningskraft ved at velsigne os med større næstekærlighed, ydmyghed, gavmildhed, venlighed, selvdisciplin, fred og hvile.«6
Hans løfter vil blive opfyldt
Jeg er taknemlig for min sikre kundskab om, at Jesus er Kristus. Han er vor Frelser, vor Forløser, vores elskede Ven og vor Talsmand. Hele mit liv har jeg i stigende grad følt hans kærlighed og hans levende eksistens. Jeg vidner om, at det er et af jordelivets hellige privilegier at lære ham at kende og elske ham.
Når vi kommer til Jesus Kristus, lover han os forladelse for vores synder, et »nyt liv« (Rom 6:4) og »hvile for [vores sjæl]« (Matt 11:29). I sidste ende lover han os evigt liv sammen med ham, hans Fader, hans hengivne disciple og vores retskafne familiemedlemmer for evigt.
En dag i fremtiden vil vi knæle for hans fødder. På den dag vil vores sjæl fryde sig, når han opfylder alle sine løfter til dem, der er kommet til ham med »hjertets faste forsæt« (3 Ne 18:32), vokset i deres kærlighed til ham og stræbt efter at føle hans guddommelige nærvær livet igennem.
Det vil være et yderst helligt og kronende øjeblik på vores åndelige rejse!