»Hvem var apostlen Paulus?«, Liahona, aug. 2023.
Kom og følg mig
Hvem var apostlen Paulus?
Baggrund
-
Jødisk navn: Saulus
-
Født i Tarsus, som er en by i det nuværende Tyrkiet
-
Fik romersk statsborgerskab ved fødslen
-
Voksede op i et respekteret og religiøst hjem
-
Blev sendt til Jerusalem for at studere og blev farisæer
-
Farisæerne så kristendommen som en forvrængning af jødedommen, så Saulus »søgte at tilintetgøre [kirken]« (ApG 8:3) i et forsøg på at forsvare sin religion
Omvendelse
Mens Saulus rejste til Damaskus for at arrestere Kristi tilhængere, der var flygtninge, »skinnede et lys fra himlen pludselig om ham« (ApG 9:3). Da han var faldet til jorden, hørte han en røst sige: »Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?« (ApG 9:4). Kristus befalede Saulus, der nu var blind, at gå ind i Damaskus og vente på yderligere instruktion.
Efter tre dage som blind fik Saulus besøg af disciplen Ananias, som gav ham synet tilbage (se ApG 9:17-18). Saulus blev derefter døbt og tog til Jerusalem, men disciplene var alle »bange for ham, da de ikke kunne tro, at han var en discipel« (ApG 9:26).
Saulus blev kaldet til at hjælpe ikke-jøderne, og fra da af henviser Bibelen til ham som Paulus, hans latinske navn. Paulus’ omvendelse er et vidnesbyrd om, at Jesu Kristi evangelium er tilgængeligt for alle, der omvender sig, og »lige meget hvor vi er, eller hvad vi gør, så er der altid en vej tilbage«.1
Hvorfor Paulus?
Paulus var en apostel, der kunne undervise ikke-jøderne i ikke-jødiske lande, som kunne modstå kritik fra sine egne landsmænd (selv i kirken), og som havde kundskab og oplæring til at undervise både jøder og ikke-jøder på alle sociale niveauer i hele det romerske rige.2
Paulus, en romersk borger og tidligere farisæer, der talte hebræisk, græsk og noget latin, var enestående kvalificeret til at opfylde denne befaling (se ApG 9:15).
Centralt budskab
Som apostel stod Paulus som et vidne om Jesus Kristus og hans forløsende kraft. Det centrale tema i alle hans skrivelser er, hvordan Jesus Kristus forløste verden, og hvordan de hellige kan nyde velsignelserne ved hans forsoning.3