Selvbeherskelse: En vekslen mellem at forsøge og fejle

Ben Erwin

Familietjenesten

Har I nogensinde kæmpet for at begynde – eller stoppe med – at gøre noget, selvom I virkelig ønskede det? Her er fem tips til at udvikle mere selvkontrol.

»Ups, nu gjorde jeg det igen!«

Har I nogensinde sagt det til jer selv efter at have spist det stykke kage, som I lovede jer selv, at I ikke ville? Eller efter I har kigget på nogle få opslag efter jeres sengetid, eller er I blevet vrede, når I havde sagt, at I ikke ville? Jeg tror, at vi alle har kæmpet med at holde op med at gøre noget, selvom vi oprigtigt ønskede at stoppe.

At udøve selvbeherskelse er blot et aspekt af at være discipel. Alma rådgav sin søn Shiblon til at tøjle »alle sine lidenskaber, så han kunne være fyldt af kærlighed« (Alma 38:12). Ligesom tøjler behersker et dyrs kraft, kan det at lære at beherske vores følelser og lidenskaber hjælpe os til at nyde en større fylde af Ånden.

Men det er ikke let at få selvkontrol. Det er ofte en vekslen mellem at prøve og fejle, indtil vi opnår det. Men her er nogle tips til at hjælpe jer i jeres bestræbelser på at få større selvkontrol.

Fokuser på Frelseren

Selv når vi prøver at gøre vores bedste, begår vi fejl. Det gør alle. Når det sker, er det let at blive mismodig eller spekulere på, om vi nogensinde bliver gode nok. Med ældste Michael A. Dunn fra De Halvfjerds’ ord kan livet »sommetider føles som en procent fremgang og to procent tilbagegang«.¹

Men Frelseren opfordrer os kærligt til at blive ved med at prøve. Han vil styrke og hjælpe os. Han vil hele vores hjerte og sind. Jeres pagtsforbindelse med ham vil give jer større adgang til hans kraft. Men holder vi »frejdigt fast i vores beslutning om hele tiden lige at få fat i den ene procents fremgang, så vil Herren, som bar vores lidelser, [Es. 53:4] visseligt også bære os.«²

Tab ikke modet.

Tillad mig at illustrere dette princip med en historie. En familie planlagde at tage på en sjov tur sammen. De glædede sig til at besøge et nyt sted og få nogle fantastiske eventyr.

Omkring halvvejs inde i turen brød deres bil sammen. De var kede af det og mismodige. De følte, at alle deres anstrengelser var spildt, så de besluttede sig for at tage hjem og begynde deres rejse forfra.

I kan måske sige til jer selv, at det er latterligt – hvorfor skulle de begynde helt forfra? Men gør vi ikke det samme nogle gange? Nogle gange føler vi os mismodige eller tror fejlagtigt, at en lille fejl udvisker alle de fremskridt, vi har gjort. Men fejltagelser udvisker ikke den fremgang, vi har opnået, når vi stræber efter at blive mere som Jesus Kristus. Som ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret: »Jesus Kristus, Guds Søn, døde, så vores fejltrin ikke skal fordømme os og for evigt standse vores udvikling. Takket være ham, kan vi omvende os og vores fejltrin kan blive trædesten til større herlighed.«³ Vi må være tålmodige med os selv og forblive fulde af håb.

Sæt små mål

Der vil være tidspunkter, hvor alt, vi kan tænke på, er, hvor meget vi fejler. Vi tænker på, om vi nogensinde vil nå det niveau af selvkontrol, vi ønsker. Men på de tidspunkter forventer vi måske for meget af os selv (se Mosi 4:27).

Det betyder ikke, at vi bør opgive vores bestræbelser på at opnå selvbeherskelse. I stedet bør vi fokusere på, hvad vi kan opnå lige nu. Præsident M. Russell Ballard, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum har rådet os til, at vi bør »sætte kortsigtede mål … der er afbalancerede – ikke for mange eller for få, og ikke for høje eller for lave. Bed om himmelsk vejledning i jeres målsætning.«⁴

Når vi når hvert lille mål, vil vi med tiden se, hvor meget vi har opnået, ved blot at fokusere på det næste skridt i stedet for målstregen.

Opbyg sunde håndteringsmekanismer

Vi håndterer sommetider følelser ved at gøre noget, der får os til at føle os anderledes. Når jeg for eksempel bliver stresset, elsker jeg at trøstespise. Men nogle gange kan denne adfærd blive til dårlige vaner, der er svære at bryde.

Det er nyttigt at reflektere over og forstå ethvert mønster, vi måtte have. Hvis jeg har en vane med at bruge min telefon, når jeg keder mig, så kan jeg fokusere på, hvorfor jeg keder mig. Hvis jeg kan lave andre produktive aktiviteter for at klare min kedsomhed, bliver det lettere at udvikle selvkontrol omkring mit telefonforbrug.

Frelseren har lovet, at »det svage« kan blive stærkt, når vi kommer til ham og beder om hans guddommelige hjælp (Eter 12:27).

Øv jer i medfølelse over for jer selv

I vores bestræbelser på at stræbe efter at blive mere som Frelseren kan vi få det dårligt med os selv, når vi ikke formår at følge hans eksempel. Vi siger sommetider negative ting som: »Jeg bliver aldrig god nok« eller »jeg er en idiot!« Vi tror måske, at disse budskaber er en passende straf eller er nødvendige for bedre at motivere os selv. Men sådanne budskaber kan nedbryde os og gøre tingene sværere – og de kommer aldrig fra Gud.

Hvis en god ven kom til os og fortalte om deres ønsker og bestræbelser på at blive bedre, men også delte deres fejl og mangler, hvad ville vi så sige til dem? Ville vi ikke opmuntre dem, fortælle dem, hvor stolte vi er af dem og fejre alle deres små sejre?

Vi bør gøre det samme med os selv. I stedet for at straffe os selv bør vi påskønne det gode, vi gør, og se vores fejl som muligheder for at blive bedre.

Vi er Guds sønner og døtre. Og vi kan fokusere på vores guddommelige identitet frem for at betegne os selv ud fra vores vaner eller problemer. Vor himmelske Fader tilbyder os lige så mange ekstra chancer, som vi har brug for (se Es 55:7). Vi kan stræbe efter at tilbyde os selv det samme.

Frelseren er vores styrke

Det kan føles umuligt i dag, men med tiden kan vi blive bedre. Frelseren har lovet os, at når vi gør vores del, bliver på pagtsstien og holder ud til enden, er hans nåde tilstrækkelig for os (se Eter 12:27). Vi er bare nødt til at blive ved med at prøve. Bliv ved med at tro; og tålmodigt håbe på Herren (se Es. 40:31). For mig er det så betryggende. Når vi arbejder på at forbedre os selv, vil Herren virkelig styrke og vejlede os.