Hvad kunne jeg gøre for at hjælpe mit barnebarn?

Christy Monson

Jeg søgte at stole på Guds vilje, fordi Heather tilhørte vor himmelske Fader, før hun tilhørte os.

Vores lille barnebarn (jeg vil kalde hende Heather) voksede op som et glad og sprudlende barn. Hun havde altid et smil på læben. Men da hun blev 12 år, ændrede alt dette sig. Hun oplevede angst, sommetider følte hun panik og begyndte at skade sig selv. Hun blev hjemme fra skole og gemte sig på sit værelse.

Hendes forældre ringede til mig og var meget bekymrede. Jeg lyttede og følte sympati. Men det var ikke min opgave at fortælle dem, hvad de skulle gøre. Det var deres rolle som forældre. Mit job som bedsteforælder var at lytte og komme med forslag, mens de fandt ud af, hvad de skulle gøre.

De skaffede medicinsk hjælp og terapi til Heather. I løbet af de følgende måneder syntes hendes fremgang langsom. Hendes mor sørgede for online-undervisning, fordi Heather gik glip af så meget i skolen. Heather fortsatte med at indskrænke sig til sit værelse og sin kunst.

Hvad kunne jeg stille op?

Bed

Jeg knælede dagligt i bøn for Heather. Vi bad som en stor familie, men Heather isolerede sig stadig. Jeg ville gerne have, at Gud kunne gøre hende til den glade lille pige igen, som hun havde været.

Da jeg fortsatte med at bede, mindede Ånden mig om en lærdom fra præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008): »Glem aldrig, at disse små er Guds sønner og døtre, og at I er værger for dem, at han var forælder, før I blev forældre, og at han ikke har opgivet sin forældreret eller sin interesse for sine små.«¹

Stol på Gud

Jeg begyndte at bede for Guds vilje, hans timing og hans vejledning, ikke min. Jeg var nødt til at respektere, at han var Heathers Fader i himlen. Jeg søgte at lytte til Ånden, ikke blot bede i panik om, at min vilje måtte ske. Jeg vidste, at han ville tage sig af Heather. Jeg læser og genlæser 3 Nefi 18:20: »Hvad I end beder Faderen om i mit navn, som er ret, i tro på at I skal få det, se, det skal gives jer.« Vor himmelske Fader lovede, så jeg besluttede, at jeg ville stole på ham.

Elsk

Ånden mindede mig om, at jeg var bedsteforælder og kunne elske Heather på en anden måde end hendes forældre. Jeg skulle bare vise, at jeg nød hendes selskab. Vi sendte beskeder frem og tilbage. Vi talte om, at vi begge var Guds døtre, og vi havde samtaler om evangeliet. Hun lavede adskillige kunstværker til mig. Jeg krammede hende, så meget jeg kunne. Vi lavede mad sammen, købte ind sammen og så hendes yndlingsfilm sammen.

Som månederne gik, fik hun det lidt bedre. Med hjælp fra sin mor underviste hun i en lektion fra Kom og følg mig i vores familievideokonference. Andre gange delte hun et skriftsted. Hun lavede småkager med sin moster og legede med sine fætre og kusiner.

Langsomt begyndte Heathers liv at ændre sig. Hun blev venner med en pige i nabolaget, mens hun gik tur med sin hund. Hendes forældre opmuntrede hende til at blive i Unge Kvinders klasse om søndagen og ikke blot deltage i nadvermødet. Hun mødte en ny ven til en ungdomsaktivitet. Da Heather følte sig stærkere, besluttede hun sig for, at hun ville prøve at komme fysisk tilbage i skole. Nu klarer hun sig godt i skolen og nyder seminar.

Illustration: Carolyn Vibbert

Vær taknemlig

For hvert skridt Heather tog, følte jeg en umådelig taknemlighed. Jeg er taknemlig for hendes forældre, hendes udvidede familie, de unge kvinder og deres ledere og en hengiven seminarlærer. Jeg udtrykker min taknemlighed for disse engle på jorden i mine daglige bønner.

Heathers liv er ikke perfekt, men hun har opnået visdom, styrke og mod gennem denne prøvelse. Hun kan igen dele sit glade, boblende smil med dem omkring sig. Hun er ved at udvikle sig til en produktiv, løsningsorienteret teenager. Gud er Heathers himmelske Fader og vil hjælpe hende til at blive den bedste udgave af sig selv. Hendes jordiske forældre er modtagelige for Ånden og søger at vejlede hende med hans hjælp. Jeg lytter stadig, når de har brug for at tale, og jeg viser altid kærlighed.

Alles liv er forskellige. Og vor himmelske Fader ved bedst, hvordan han kan velsigne os hver især.

Jeg er taknemlig for, at vi har mulighed for »hele tiden [at] passe på hinanden.«² Familieprøvelser velsigner mit liv, for gennem dem underviser vor himmelske Fader mig. »Vær du ydmyg, så skal Herren din Gud lede dig ved hånden og give dig svar på dine bønner« (L&P 112:10).

Han er min himmelske Faders vejledere såvel som Heathers.

Forfatteren bor i Utah i USA.