»Hvor vi skulle være«, Liahona, aug. 2023.
Sidste dages helliges røster
Hvor vi skulle være
Jeg er taknemlig for, at Gud lod os gå forkert, så vi kunne finde den person, der havde brug for vejledning.
Illustration: Brian Call
Det virkede som om, at alle ville have et sommerhus i den fugtige kystzone i Ilo i Peru, så min missionærkammerat og jeg havde altid masser af døre at banke på. Megen af vores banken på døre fandt sted i rækker med identiske tre etagers bygninger med 12 lejligheder. Det var nemt at gå forkert.
En aften planlagde vi at besøge en kvinde, vi havde mødt. Vi fandt hendes etage- og lejlighedsnummer, men ved en fejl var vi taget hen til lejlighedskomplekset over for hendes. Vi bankede på, og da en ung mand åbnede døren, fandt vi ud af, at vi var kommet til den forkerte lejlighed.
Men før vi kunne forklare, at vi var gået forkert, sagde den unge mand: »Åh, ældster, hvor er det godt at se jer. Min bedstemor er ude at handle, men hun kan være tilbage når som helst. Kom indenfor.«
Med forvirringen skrevet i vores ansigter gik vi ind og satte os på sofaen. Da bedstemoren ankom nogle få minutter senere, blev hun begejstret over at se os.
Vi var stadig forvirrede og spurgte, hvordan hun kendte missionærerne. Hun forklarede, at de havde undervist hende to år forinden, men da hun ikke havde plads i kalenderen mere, holdt de op med at besøge hende.
Den aften, da vi kom, følte hun sig værdiløs. Hele den uge havde været svær for hende. Hun var overbebyrdet og træt og følte, at intet af det, hun gjorde, virkelig betød noget. Så dukkede vi op, gjorde hendes dag lysere og gav hende endnu en chance med Jesu Kristi formålsgivende evangelium. Vores uventede besøg var Guds tegn til hende, om at hun betød noget for ham.
Vi var kommet til den forkerte lejlighed, men vi var præcis, hvor vi skulle være. At gå forkert førte til, at vi fandt denne Guds datter igen. Gennem vores ufuldkommenhed i at finde vej ledte Gud os til hende.
Da vi var gået, fandt vi den kvinde, vi havde planlagt at besøge. Hun bemærkede ikke engang, at vi kom for sent. Jeg tænker på, hvad der ville være sket, hvis vi havde fundet den rigtige lejlighed først.
Hvis vi var gået den vej, som vi havde planlagt, ville vi være gået glip af en meget tiltrængt chance for at dele Frelserens kærlighed. Men Gud arbejdede gennem vores ufuldkommenhed for at vise os, hvor han havde brug for, at vi gik hen. Jeg er taknemlig for, at han lod os gå forkert, så vi kunne finde den person, der havde brug for vejledning.