Åbenbaring for Kirken, åbenbaring for vores liv
Præsident Russell M. Nelson
I den kommende tid vil det ikke være muligt at overleve åndeligt uden Helligåndens vejledende, anvisende, trøstende og konstante indflydelse.
Sikke et vidunderligt privilegium det er at fejre påske med jer denne søndag ved generalkonferencen! Intet kunne være mere passende end at fejre den vigtigste begivenhed, der har fundet sted på denne jord, ved at tilbede det vigtigste væsen, der nogensinde har gået på denne jord. I Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige tilbeder vi ham, der indledte sin uendelige forsoning i Getsemane have. Han var villig til at lide for alle vores synder og svagheder, og det fik ham »til at bløde fra hver pore«.1 Han blev korsfæstet på Golgatas kors2 og opstod den tredje dag som den første opstandne af vor himmelske Faders børn. Jeg elsker ham og vidner om, at han lever! Det er ham, der leder og vejleder sin kirke.
Uden vor Forløsers uendelige forsoning ville ingen af os have noget håb om nogensinde at vende tilbage til vor himmelske Fader. Uden hans opstandelse ville døden være enden. Vor Frelsers forsoning muliggjorde evigt liv og gjorde udødelighed til en realitet for alle.
Det er på grund af hans sublime mission og den fred, han giver sine følgere, at min hustru, Wendy, og jeg følte trøst sent den 2. januar 2018, da vi blev vækket af et telefonopkald, der fortalte os, at præsident Thomas S. Monson var gået gennem sløret.
Vi savner præsident Monson meget! Vi ærer hans liv og arv. Han var en åndelig kæmpe, der gjorde et uforglemmeligt indtryk på alle, der kendte ham og på Kirken, som han elskede.
Søndag den 14. januar 2018 i det øverste værelse i templet i Salt Lake City blev Det Første Præsidentskab reorganiseret på den enkle, men hellige måde, som Herren har etableret. Og ved den højtidelige forsamling i går morges løftede medlemmer af Kirken over hele verden deres hånd for at bekræfte den handling, apostlene tidligere havde udført. Jeg er ydmygt taknemlig for jeres opretholdende støtte.
Jeg er også taknemlig for dem, der er gået forud for mig. Det har været mit privilegium at tjene i De Tolv Apostles Kvorum i 34 år og personligt kende 10 ud af Kirkens 16 tidligere præsidenter. Jeg har lært meget af dem alle.
Jeg skylder også mine forfædre meget. Alle mine otte oldeforældre sluttede sig til Kirken i Europa. Alle disse tapre sjæle ofrede alt for at komme til Zion. Nogle senere generationer var det dog ikke alle mine forfædre, der forblev så hengivne. Derfor voksede jeg ikke op i et evangeliecentreret hjem.
Jeg elskede mine forældre. De betød alverden for mig og lærte mig vigtige ting. Jeg kan ikke takke dem nok for det lykkelige hjem, de skabte for mig og mine søskende. Men selv som dreng vidste jeg, at der manglede noget. En dag hoppede jeg på sporvognen og tog til en SDH-boghandel for at finde en bog om Kirken. Jeg elskede at lære om evangeliet.
Da jeg begyndte at forstå visdomsordet, ønskede jeg, at mine forældre skulle efterleve det. Så en dag, da jeg var meget ung, gik jeg ned i vores kælder og smadrede alle flasker af sprut på betongulvet! Jeg forventede, at min far ville straffe mig, men han sagde aldrig et ord.
Efterhånden som jeg blev mere moden, begyndte jeg at forstå det fantastiske ved vor himmelske Faders plan, og jeg sagde ofte til mig selv: »Jeg vil ikke have flere julegaver! Jeg ønsker kun at blive beseglet til mine forældre.« Den længe ventede begivenhed fandt ikke sted, førend mine forældre var over 80, og så skete det. Jeg kan ikke helt udtrykke den glæde, jeg følte den dag,3 og hver dag føler jeg glæden ved deres besegling og at jeg er beseglet til dem.
I 1945, mens jeg studerede medicin, blev jeg gift med Dantzel White i templet i Salt Lake City. Vi blev velsignet med ni vidunderlige døtre og en dyrebar søn. I dag er vores stadigt voksende familie en af de største glæder i mit liv.
I 2005, da vi næsten havde været gift i 60 år, blev min kære Dantzel uventet kaldt hjem. I et stykke tid var min sorg næsten lammende. Men påskens budskab og løftet om opstandelse hjalp mig.
Så sørgede Herren for, at jeg mødte Wendy Watson. Vi blev beseglet i templet i Salt Lake City den 6. april 2006. Jeg elsker hende højt! Hun er en ekstraordinær kvinde – en stor velsignelse for mig, vores familie og hele Kirken.
Alle disse velsignelser er kommet som følge af at søge og give agt på tilskyndelser fra Helligånden. Præsident Lorenzo Snow sagde: »Det er enhver sidste dages helligs storslåede privilegium … at få tilkendegivelser fra Ånden hver dag.«4
En af de ting, som Ånden gentagne gange har indprentet i mit sind siden min nye kaldelse som Kirkens præsident, er, hvor villig Herren er til at åbenbare sin hensigt og vilje. Muligheden for at få åbenbaring er en af Guds største gaver til hans børn.
Gennem Helligåndens tilkendegivelser vil Herren hjælpe os i vores retfærdige bestræbelser. Jeg mindes en operationsstue, hvor jeg stod over en patient – usikker på, hvordan en ny og ukendt procedure skulle udføres – og oplevede Helligånden forklare mig teknikken i mit sind.5
For at forstærke mit frieri til Wendy sagde jeg til hende: »Jeg kender til åbenbaring, og hvordan man modtager det.« Til hendes ære – og som jeg har lært, er typisk for hende – sagde hun, at hun allerede selv havde søgt og modtaget åbenbaring om os, hvilket gav hende modet til at sige ja.
Som medlem af De Tolv Apostles Kvorum bad jeg dagligt om åbenbaring og takkede Herren hver gang, han talte til mit hjerte og sind.
Tænk over det mirakuløse ved det! Uanset hvilken kirkekaldelse vi har, kan vi bede til vor himmelske Fader og modtage vejledning og retning, blive advaret mod farer og forstyrrelser og være i stand til at gøre det, vi helt enkelt ikke kunne gøre på egen hånd. Hvis vi virkelig modtager Helligånden og lærer at skelne og forstå hans tilskyndelser, vil vi blive vejledt i både stort og småt.
Da jeg for nyligt fik den svære opgave at skulle vælge to rådgivere, spekulerede jeg på, hvordan jeg blot kunne vælge to ud af tolv mænd, som jeg elsker og respekterer.
Da jeg ved, at god inspiration er baseret på god information, mødtes jeg personligt med alle apostle med en bøn i hjertet.6 Jeg trak mig så tilbage i et privat værelse i templet og søgte Herrens vilje. Jeg vidner om, at Herren bad mig om at vælge præsident Dallin H. Oaks og præsident Henry B. Eyring som mine rådgivere i Det Første Præsidentskab.
På samme måde vidner jeg om, at Herren inspirerede os til at kalde og ordinere ældste Gerrit W. Gong og ældste Ulisses Soares som apostle. Vi byder dem velkommen til dette særlige broderskab af tjeneste.
Når vi samles som et råd med Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum bliver vores mødelokale et åbenbaringsrum. Ånden er tydeligt til stede. Når vi kæmper med komplicerede sager, udfolder en spændende proces sig, når alle apostle frit udtrykker deres tanker og synspunkter. Selvom vores første personlige tanker kan være forskellige, er den kærlighed, vi har til hinanden, konstant. Vores samhørighed hjælper os med at kende Herrens vilje med hans kirke.
Ved vores møder er det aldrig flertallet, der bestemmer! Vi lytter bønsomt til og taler med hinanden, indtil vi når enighed. Når vi så er nået til fuld enighed, er Helligåndens forenende indflydelse hårrejsende! Vi oplever det, profeten Joseph Smith vidste, da han sagde: »Ved en følelse af samhørighed opnår vi kraft med Gud.«7 Intet medlem af Det Første Præsidentskab eller De Tolv Apostles Kvorum ville nogensinde lade beslutninger for Herrens kirke være op til sin egen dømmekraft!
Brødre og søstre, hvordan kan vi blive de mænd og kvinder – de kristuslignende tjenere – som Herren har brug for, at vi er? Hvordan kan vi finde svar på spørgsmål, der forvirrer os? Hvis Joseph Smiths usædvanlige oplevelse i den hellige lund lærer os noget, så er det, at himlene er åbne, og at Gud taler til sine børn.
Profeten Joseph Smith satte en ramme for os, som vi kan følge for at få svar på vores spørgsmål. Udløst af løftet i Jakob om, at hvis vi står tilbage i visdom, skal vi spørge Gud,8 tog drengen Joseph sit spørgsmål direkte til vor himmelske Fader. Han søgte personlig åbenbaring og hans søgen indledte denne sidste uddeling.
Tilsvarende, hvad vil jeres søgen åbne for jer? Hvilken visdom mangler I? Hvad føler I et presserende behov for at vide eller forstå? Følg profeten Josephs eksempel. Find et roligt sted, hvor I regelmæssigt kan gå hen. Ydmyg jer for Gud. Udøs jeres hjerte for vor himmelske Fader. Vend jer til ham for svar og trøst.
Bed i Jesu Kristi navn om jeres bekymringer, jeres frygt, jeres svagheder – ja, selve jeres hjertes længsler. Og lyt så! Nedskriv de tanker, som kommer til jer. Nedskriv jeres følelser og følg op med de handlinger, I bliver tilskyndet til at gøre. Når I gentager den proces dag efter dag, måned efter måned, år efter år vil I »udvikle [jer] i åbenbaringens princip«.9
Ønsker Gud virkelig at tale med jer? Ja! »Mennesket kunne lige så godt strække sin svage arm ud for at standse Missourifloden i dens fastlagte løb … som at hindre den Almægtige i at øse kundskab fra himlen ned over de sidste dages helliges hoveder.«10
I behøver ikke at undre jer over, hvad der er sandt.11 I behøver ikke at undre jer over, hvem I med sikkerhed kan stole på. Gennem personlig åbenbaring kan I modtage jeres eget vidnesbyrd om, at Mormons Bog er Guds ord, at Joseph Smith er en profet, og at dette er Herrens kirke. Uagtet hvad andre siger eller gør, kan ingen borttage det vidnesbyrd, der er båret til jeres hjerte og sind om, hvad der er sandt.
Jeg beder jer om at øge jeres nuværende åndelige evne til at modtage personlig åbenbaring, for Herren har lovet, at »om I [søger], skal I modtage åbenbaring på åbenbaring, kundskab på kundskab, så I må lære at kende hemmeligheder og fredelige ting – det, som bringer glæde og evigt liv.«12
Åh, der er så meget mere jeres Fader i himlen ønsker, at I skal vide. Som ældste Neal A. Maxwell sagde: »For dem, der har øjne til at se og øre til at høre, er det tydeligt, at Faderen og Sønnen deler ud af universets hemmeligheder!«13
Intet åbner himlen som kombinationen af øget renhed, nøjagtig lydighed, oprigtig søgen, dagligt at mætte sig med Kristi ord i Mormons Bog14 og regelmæssigt afsat tid til tempeltjeneste og slægtsforskning.
Der er selvfølgelig tidspunkter, hvor I føler det som om, at himlene er lukket. Men jeg lover jer, at når I bliver ved med at være lydige, udtrykke taknemlighed for alle velsignelser Herren giver jer, og når I tålmodigt ærer Herrens tidsplan, vil I få den kundskab og forståelse, I søger. Enhver velsignelse, Herren har til jer – selv mirakler – vil følge. Det er det, personlig åbenbaring gør for jer.
Jeg er optimistisk omkring fremtiden. Den vil være fyldt med muligheder for os alle til at udvikle os, bidrage og bringe evangeliet til alle verdens hjørner. Men jeg er heller ikke naiv omkring fremtiden. Vi lever i en verden, som er kompleks og stadig mere kontroversiel. Den konstante tilgængelighed til de sociale medier og en 24 timers nyhedscyklus bombarderer os med nådesløse budskaber. Hvis vi skal gøre os noget håb om at kunne gennemskue de utallige stemmer og menneskers filosofi, der angriber sandheden, må vi lære at modtage åbenbaring.
Vor Frelser og Forløser, Jesus Kristus, vil udføre noget af sit mægtigste arbejde fra nu af og frem til, han kommer igen. Vi vil se mirakuløse tegn på, at Gud Faderen og hans elskede Søn, Jesus Kristus, præsiderer over jorden i stor kraft og herlighed. Men i den kommende tid vil det ikke være muligt at overleve åndeligt uden Helligåndens vejledende, anvisende, trøstende og konstante indflydelse.
Mine elskede brødre og søstre, jeg beder jer om at øge jeres åndelige evne til at modtage åbenbaring. Lad denne påske blive et afgørende øjeblik i jeres liv. Vælg at gøre det nødvendige åndelige arbejde, der kræves for at nyde Helligåndsgaven og høre Åndens røst oftere og mere tydeligt.
Som Moroni vil jeg formane jer til denne påske at »komme til Kristus og holde fast ved hver god gave,«15 begyndende med Helligåndsgaven, da den gave kan og vil ændre jeres liv.
Vi er Jesu Kristi disciple. Den vigtigste sandhed, Helligånden nogensinde vil vidne for jer om, er, at Jesus er Kristus, den levende Guds Søn. Han lever! Han er vores Talsmand hos Faderen, vores Forbillede og vor Forløser. Denne påskesøndag mindes vi hans sonoffer, hans bogstavelige opstandelse og hans guddommelighed.
Dette er hans kirke, den blev genoprettet ved profeten Joseph Smith. Jeg bærer vidnesbyrd om dette med kærlighed til jer alle, i Jesu Kristi hellige navn. Amen.