2018
Ældsternes kvorum
May 2018


Ældsternes kvorum

Ved blot at have ét Melkisedeksk Præstedømmekvorum i en menighed forenes præstedømmebærerne om at udføre alle aspekter i arbejdet med frelse.

Kort tid efter Kirken var blevet organiseret i den sidste uddeling, sagde Herren i en åbenbaring: »Og ved troens bøn skal I modtage min lov, så I kan vide, hvorledes I skal lede min kirke og gøre alt på rette måde i mine øjne«1 Dette princip er blevet fulgt i Kirken – og løftet er blevet æret af Gud – lige siden. Mønstre for præstedømmets organisation og tjeneste er blevet åbenbaret fra tid til anden begyndende med profeten Joseph Smith, da præstedømmeembeder og kvorummer først blev dannet i vore dage. Betydelige justeringer blev blandt andet åbenbaret og indført under præsident Brigham Young, John Taylor og Spencer W. Kimballs embedsperioder med hensyn til De Tolvs Kvorum, De Halvfjerds, højpræster og andre embeder og kvorummer både i Det Melkisedekske og Det Aronske Præstedømme.2 Nu har præsident Russell M. Nelson i en historisk udtalelse for blot nogle øjeblikke siden bekendtgjort yderligere en afgørende tilpasning.

Lad mig gentage noget af denne udtalelse: »I aften bekendtgør vi en betydningsfuld omstrukturering af vores kvorummer i Det Melkisedekske Præstedømme for at udføre Herrens værk endnu mere effektivt. I hver menighed vil højpræsterne og ældsterne nu blive kombineret til et ældsternes kvorum … [og] sammensætningen af [højpræsternes kvorum i staven] vil være baseret på nuværende præstedømmekaldelser.«

Præsident Nelson tilføjede:

»Disse tilpasninger er blevet gransket i mange måneder. Vi har følt et presserende behov for at forbedre den måde, vi udviser omsorg på for vores medlemmer … For at gøre dette bedre må vi styrke vores præstedømmekvorummer for at fokusere mere på den omsorg bestående af kærlighed og støtte, som Herren ønsker for sine hellige.

Disse tilpasninger er inspireret af Herren. Når vi iværksætter dem, vil vi blive endnu mere effektive, end vi tidligere har været.«3

Under Det Første Præsidentskabs ledelse vil ældste Ronald A. Rasband og jeg tilføje nogle detaljer, som vi stoler på, vil besvare mange af de spørgsmål, I kan have.

Ældsternes og højpræsternes kvorummer

Først, for lige at gentage, hvad tilpasningerne for højpræsternes gruppe og ældsternes kvorum i menighederne er. I menigheder bliver medlemmer af ældsternes kvorum og højpræsternes gruppe nu samlet i et kvorum for Det Melkisedekske Præstedømme med et kvorumspræsidentskab. Dette kvorum, der øges i antal og samhørighed, vil blive betegnet som »ældsternes kvorum«. Højpræsternes gruppe udgår. Ældsternes kvorum omfatter alle ældster og kommende ældster i menigheden, såvel som højpræster, der ikke tjener i biskoprådet, stavspræsidentskabet, i højrådet eller som fungerende patriark. Højpræsternes kvorum i staven består af højpræster, der tjener i stavspræsidentskabet, i biskoprådet, i højrådet eller som fungerende patriark.

Ældsternes kvorumspræsidentskab

Hvordan skal ældsternes kvorumspræsidentskab organiseres? Stavspræsidentskabet vil afløse de nuværende gruppeledelser for højpræsterne og ældsternes kvorumspræsidentskaber og vil kalde en ny ældsternes kvorumspræsident og rådgivere i alle menigheder. Det nye ældsternes kvorumspræsidentskab kan bestå af ældster og højpræster i forskellige aldre og med forskellig erfaring og som tjener sammen i et ældsternes kvorumspræsidentskab. Både en ældste og en højpræst kan tjene som kvorumspræsident eller som rådgiver i præsidentskabet. Dette er ikke en »overtagelse« af ældsternes kvorum af højpræster. Vi forventer, at ældster og højpræster samarbejder i enhver kombination i kvorumspræsidentskabet og i deres tjeneste. Disse tilpasninger i kvorummet bør iværksættes så hurtigt som muligt.

Præstedømmeembeder i ældsternes kvorum

Ændrer disse tilpasninger i kvorummets struktur de præstedømmeembeder, som kvorummets medlemmer har? Nej, denne handling ophæver ikke noget præstedømmeembede som noget medlem af kvorummet tidligere er blevet ordineret til. Som I ved, kan en mand ordineres til forskellige præstedømmeembeder i sit liv, og han mister eller taber ikke nogen tidligere ordination, når han modtager en ny. Mens en præstedømmebærer i nogle tilfælde kan tjene i mere end et embede, som når en højpræst også tjener som patriark eller som biskop, fungerer han typisk ikke i alle præstedømmeembeder på samme tid. Biskopper og halvfjerdsere tjener for eksempel ikke aktivt i de embeder, når de bliver afløst eller bliver emeritus. Derfor, uanset hvilket andet embede i præstedømmet en mand har, mens han er medlem af ældsternes kvorum, tjener han som ældste.

For flere år siden sagde præsident Boyd K. Packer, at »præstedømmet er større end nogen af dets embeder … Præstedømmet kan ikke deles op. En ældste har lige så meget præstedømme som en apostel (se L&P 20:38). Når en mand [får overdraget] præstedømmet, modtager han det hele. Men der er embeder i præstedømmet – inddelinger af myndighed og ansvar … Et embede [omtales] sommetider som værende »højere« eller »mindre« end et andet embede. Embeder i Det Melkisedekske Præstedømme kan ikke kaldes »højere« eller »mindre«, de repræsenterer snarere tjeneste på forskellige områder.«4 Brødre, jeg håber inderligt, at vi ikke længere taler om at være »avanceret« i forhold til et andet embede i Det Melkisedekske Præstedømme.

Ældster vil fortsat blive ordineret til højpræst, når de kaldes til at tjene i et stavspræsidentskab, højråd eller biskopråd – eller når stavspræsidentskabet beslutter det gennem bønsom overvejelse og inspiration. Når højpræster bliver afløst fra deres kaldelser i et stavspræsidentskab, højråd eller biskopråd, vil de igen blive en del af ældsternes kvorum i deres menighed.

Vejledning til ældsternes kvorumspræsident

Hvem leder ældsternes kvorumspræsidents arbejde? Stavspræsidentskabet præsiderer over Det Melkisedekske Præstedømme i staven. Derfor står ældsternes kvorumspræsident direkte til ansvar overfor stavspræsidenten, der giver oplæring og vejledning fra stavspræsidentskabet og gennem højrådet. Biskoppen mødes som den præsiderende højpræst i menigheden også regelmæssigt med ældsternes kvorumspræsident. Biskoppen rådfører sig med ham og giver passende vejledning om, hvordan han bedst tjener og velsigner menighedens medlemmer og samarbejder med alle menighedens organisationer.5

Formålet med disse ændringer

Hvad er formålet med disse tilpasninger til Melkisedekske Præstedømme kvorummer? Ved blot at have ét Melkisedeksk Præstedømmekvorum i en menighed forenes præstedømmebærerne om at udføre alle aspekter i arbejdet med frelse, herunder tempeltjeneste og slægtshistorie, der tidligere blev koordineret af højpræsternes gruppe. Det gør det muligt for alle kvorummets medlemmer i alle aldre og baggrunde at få gavn af hinandens perspektiv og erfaring, heriblandt dem i forskellige stadier i livet. Det giver også erfarne præstedømmebærere flere muligheder for at vejlede andre, herunder kommende ældster, nye medlemmer, unge voksne og dem, der igen bliver aktive i Kirken. Jeg kan ikke udtrykke, hvor begejstret jeg er over at tænke på den afgørende rolle, ældsternes kvorum vil have fremover. Den visdom, erfaring, kapacitet og styrke, der vil være at finde i disse kvorummer, betyder en ny tid, en ny standard for præstedømmetjeneste i hele Kirken.

For tyve år siden ved en generalkonference fortalte jeg en historie, der først blev fortalt af ældste Vaughn J. Featherstone fra De Halvfjerds, som jeg mener er værd at gentage her.

I 1918 var bror George Goates landmand og dyrkede sukkerroer i Lehi i Utah. Vinteren kom tidligt det år og mange af sukkerroerne frøs fast i jorden. For George og hans unge søn, Francis, gik høsten langsomt, og den var besværlig. Samtidig rasede der en influenzaepidemi. Den frygtede sygdom kostede Georges søn Charles og tre af Charles’ små børn livet – to små piger og en dreng. I løbet af blot seks dage tog den sørgende George Goates tre gange til Ogden i Utah for at hente ligene hjem til begravelsen. Efter denne forfærdelige hændelse spændte George og Francis deres vogn for og tog tilbage til roemarken.

»[På vejen] passerede de deres naboer, der kom kørende med adskillige vogne læsset med roer på vej til fabrikken. Idet de kørte forbi, vinkede hver kusk og hilste: ›Hej, onkel George,‹ ›Det gør os ondt, George,‹ ›Vi er kede af det på dine vegne, George,‹ ›Du har mange venner, George.‹

På den sidste vogn sad … fregnede Jasper Rolfe. Han vinkede opmuntrende og råbte: ›Det var de sidste, onkel George.‹

[Bror Goates] vendte sig mod Francis og sagde: ›Jeg ville ønske, det var vores.‹

Da de kom til marken, hoppede Francis af den store røde roevogn og åbnede leddet, mens [hans far] kørte ind på marken. [George] holdt hestene an, standsede dem … og lod blikket glide hen over marken … Der var en ikke eneste sukkerroe tilbage på hele marken. Så gik det op for ham, hvad Jasper Rolfe havde ment, da han råbte: ›Det var de sidste, onkel George!‹

[George] klatrede ned af vognen, tog en håndfuld af den fede, brune muld, som han holdt så meget af, og så … en roetop, og han så et øjeblik på disse symboler på sit slid, som om han ikke kunne tro sine egne øjne.

Så satte [han] sig ned på en stak roetoppe— denne mand, der havde begravet fire af sine kære inden for den samme uge, lavet kister, gravet grave og tilmed hjulpet med begravelsestøjet – denne forbløffende mand, som aldrig vaklede, aldrig veg tilbage for noget, og som aldrig viste usikkerhed i disse pinefulde prøvelser – græd som et lille barn.

Så rejste han sig, tørrede sine øjne … så op på himlen og sagde: ›Tak, Fader, for ældsterne i vores menighed‹«6

Ja, tak til Gud for mænd i præstedømmet og den tjeneste, de yder for at opløfte den enkelte og familien og for at etablere Zion.

Det Første Præsidentskab, De Tolv Apostles Kvorum og De Halvfjerds’ Præsidium har overvejet disse tilpasninger i en længere periode. Med megen bøn, omhyggeligt studium af det skriftmæssige grundlag for præstedømmekvorummer og bekræftelse af, at dette er Herrens vilje, bevæger vi os fremad i enstemmighed i det, der virkelig er endnu et trin i udfoldelsen af genoprettelsen. Herrens anvisning er blevet åbenbaret, og jeg glæder mig over den, idet jeg bærer vidnesbyrd om ham, hans præstedømme og jeres ordination i det præstedømme, i Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. L&P 41:3.

  2. Se for eksempel William G. Hartley, »The Priesthood Reorganization of 1877: Brigham Young’s Last Achievement«, i My Fellow Servants: Essays on the History of the Priesthood, 2010, s. 227-264; »To the Seventies«, i James R. Clark, saml., Messages of the First Presidency of the Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 1965. s. 352-354; Hartley, »The Seventies in the 1880s: Revelations and Reorganizing«, i My Fellow Servants, s. 265-300; Edward L. Kimball, Lengthen Your Stride: The Presidency of Spencer W. Kimball, 2005, s. 254-258; Susan Easton Black, »Early Quorums of the Seventies«, i David. J. Whittaker og Arnold K. Garr, red., A Firm Foundation: Church Organization and Administration, 2011, s. 139-160; Richard O. Cowan, »The Seventies’ Role in the Worldwide Church Administration«, i A Firm Foundation s. 573-590.

  3. Russell M. Nelson, »Indledende bemærkninger«, Liahona, maj 2018, s. 54.

  4. Boyd K. Packer, »Hvad enhver ældste bør vide – og ligeledes enhver søster: En indføring i principperne for præstedømmets ledelse«, Stjernen, nov. 1994, s. 17, 19.

  5. Se Håndbog 2: Forvaltning af Kirken, 2010, 7.3.1.

  6. Se D. Todd Christofferson, »Præstedømmekvorummet«, Liahona, jan. 1999; se også Vaughn J. Featherstone, »Now Abideth Faith, Hope, and Charity«, Ensign, juli 1973, s. 36-37.