Lisa L. Harkness
Førsterådgiver i Primarys hovedpræsidentskab
Lisa L. Harkness har altid haft en kærlighed til at lære og til verden omkring sig, noget hun har arvet fra sine forældre. Hun har studeret statskundskab og endda lært, hvordan man håndterer krybdyr, mens hun arbejdede på Monte L. Bean Life Science Museum (Monte L. Beans biovidenskabelige museum) i sin tid på Brigham Young University, deriblandt slanger.
»De har personlighed, tro det eller ej,« siger hun. »Der var en, der genkendte mig, hver gang jeg holdt ham.« Howard, en rødhalet kongeboa, plejede at kravle op ad hendes skulder, sno sig om hendes hals og hvile sit hoved på hendes, mens hun underviste grupper af besøgende på museet.
I dag kan hun stadig tage fat i og artsbestemme mange forskellige slanger, bare de ikke hvæser ad hende.
Søster Harkness blev født den 13. januar 1965 i Los Angeles i Californien i USA som datter af Ronald og LaRae Long. Som den ældste af fem børn var hun og familien »altid ude på eventyr, hvor de var udendørs og undersøgte verden«. Hun siger, at eftersom hun altid kunne stille sine forældre spørgsmål, »troede jeg fuldt og fast på, at jeg kunne henvende mig til min himmelske Fader og få svar«.
Efter en mission i Baton Rouge i Louisiana som spansktalende tog søster Harkness en bachelorgrad fra Brigham Young University i statskundskab og undervisning for 5. til 10.-klasser. Hun blev gift med David S. Harkness den 22. april 1988 i templet i Salt Lake City. De har fem børn og to børnebørn.
Søster Harkness, der blev udpeget til førsterådgiver i Primarys hovedpræsidentskab den 31. marts 2018, har også virket som medlem af Primarys hovedbestyrelse, Unge Pigers præsident i staven, menighedens hjælpeforeningspræsident, rådgiver i menighedens præsidentskab for Unge Piger, vejleder for rosenpigerne, lejrleder for Unge Piger, leder for stavens slægtshistorie, menighedens slægtshistoriske konsulent og lærer i seniorklassen.
Hun har også været frivillig i sin lokale forældre-/lærerforening, kommunalrådet, Utah Symphony og i Timpanogos Storytelling Festival såvel som i sin kommunalbestyrelse på flere forskellige poster.