Gør missionering lettere
I løbet af det sidste halve år har Kirken taget adskillige skridt mod at gøre missionering lettere.
Standardspørgsmål. Det Første Præsidentskab har introduceret nogle standardspørgsmål, som biskopper og stavspræsidenter kan bruge til at interviewe kommende fuldtidsmissionærer med. De opmuntrede ledere, forældre og de unge til at sætte sig ind i spørgsmålene.
De standarder, der afspejles i spørgsmålene, ændrer sig ikke eller strammes op i henhold til krav for fuldtidsmissionærernes virke, men når kommende missionærer og forældre regelmæssigt gennemgår dem, gør det dem i stand til at lære principperne og finde områder, der kan kræve forbedring eller yderligere forberedelse.
Anvendelse af teknologi. Antal missioner, der anvender mobile enheder, øges fra 87 til 162, og tablets erstatter smartphones. Telefonerne vil hjælpe missionærer til at studere, finde og undervise.
Teknologien anvendes også til at give online indhold til mennesker, der søger svar på religiøse spørgsmål. Kirken begyndte at benytte online undervisningscentre for seks år siden, og i dag fungerer 20 online undervisningscentre rundt om i verden.
Takket være teknologien kan medlemmer, der henviser venner til missionærer, nu kommunikere med missionærer, der underviser deres ven. De kan drøfte behov med missionærerne og deltage i lektioner via internettet. Se hvordan på lds.org/referrals.
Imødekom aktuelle behov. Med virkning fra juli 2018 tilpasser Kirken grænserne for 19 missioner, og 5 nye missioner oprettes. Det vil ændre antallet af missioner fra 421 til 407. De nye missioner bliver Rio de Janeiro Syd i Brasilien, Yamoussoukro i Elfenbenskysten, Ibadan i Nigeria, Cabanatuan i Filippinerne og Bulawayo i Zimbabwe. Detaljer for sammenlagte missioner kommer i fremtidig kommunikation fra missionspræsidenter til forældre til missionærer i de berørte missioner.
Siden ændringer i alder for missionstjeneste blev bekendtgjort i 2012, har Kirken dannet 76 nye missioner for at imødekomme den kraftige stigning fra 58.000 to 88.000 missionærer. Den første bølge af nye missionærer er siden som forventet faldet, og i øjeblikket tjener omkring 68.000 missionærer. Det betyder, at der for tiden behøves færre missioner. Men det betyder også, at der rettes særlig opmærksomhed mod en passende erstatning af missionærer i områder med behov rundt om i verden.
Missionærskoler. Både missionærskolen i Provo i Utah i USA og missionærskolen i Filippinerne er blevet udvidet og indviet, og den nye missionærskole i Ghana er blevet indviet. Missionærskolen i Spanien og Chile lukker til januar 2019, og missionærer, der skulle have været på en af disse skoler, kommer på en af de 13 andre missionærskoler rundt om i verden.