Guds profet
Ældste Neil L. Andersen
De Tolv Apostles Kvorum
En profet står ikke mellem jer og Frelseren. Derimod står han ved siden af jer og viser vejen til Frelseren.
Jeg byder også ældste Gerrit Gong og ældste Ulisses Soares velkommen i De Tolvs Kvorum uforlignelige broderskab.
Da vi opretholdt præsident Russell M. Nelson som Herrens profet og som præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, var vi en del af en guddommeligt forordnet højtidelig forsamling. Højtidelig, fordi begivenhederne i den forgangne time har været forventet i himlene, fra før denne verden var til. Herren Jesus Kristus, som leder sit værk, har i dag gennem præsident Eyring præsenteret sin profet, sin salvede leder, for os, sit pagtsfolk, og givet os mulighed for offentligt at tilkendegive vores villighed til at opretholde ham og følge hans råd.
For de millioner af medlemmer, som ikke er her sammen med os i Konferencecentret ønsker jeg, at I ved, at Herrens Ånd i denne bygning under opretholdelsen af præsident Nelson var nøjagtig, som man kunne have forventet det – fuld af åndelig kraft. Men vores himmelsk ledte forsamling befinder sig ikke alene i dette konferencecenter, men over hele verden – i kirkebygninger i Asien, Afrika og Nordamerika, i hjem i Mellem- og Sydamerika og Europa og på overdækkede terrasser i Stillehavsområdet og på øerne i havet. Denne forsamling findes i en hvilken som helst del af verden, I måtte befinde jer, selv hvis jeres forbindelse blot er lyden fra jeres smartphone Vores oprakte hænder blev ikke talt af vores biskopper, men de blev bestemt noteret i himlen, eftersom vores pagt er med Gud, og vores handling optegnes i livets bog.
Herren vælger sin profet
Udvælgelsen af en profet foretages af Herren selv. Der føres ingen kampagner, der er ingen debatter, ikke noget med at stille sig an og positionere sig, ingen kiv, mistillid, forvirring eller postyr. Jeg bekræfter ligeledes, at himlens kræfter var hos os i templets øvre værelse, da vi i bøn omringede præsident Nelson og følte Herrens umiskendelige billigelse være over ham.
Præsident Nelsons udvælgelse til at virke som Herrens profet blev foretaget for længe siden. Herrens ord til Jeremias gælder også for præsident Nelson: »Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig; jeg gjorde dig til profet for folkene.«1 For blot tre år siden var ældste Nelson i en alder af 90 nummer fire i rækken af apostle, hvor to af de tre før ham var yngre, end han var. Herren, der bestemmer over liv og død, vælger sine profeter. Præsident Nelson er som 93-årig ved forbavsende godt helbred. Vi håber, han vil være hos os i endnu et årti eller to, men lige nu prøver vi at overtale ham til at holde sig væk fra skipisterne.
Selv om vi opretholder profeten som Herrens salvede, lad det da samtidig være klart, at vi tilbeder Gud, vor himmelske Fader, og hans guddommelige Søn. Det er ved vor Frelsers, Jesu Kristi, fortjenester, barmhjertighed og nåde, at vi en dag atter kan træde ind i deres nærhed.2
Hvorfor vi følger profeten
Jesus underviste imidlertid også i en vigtig sandhed om de tjenere, han sender til os. »Den, der tager imod jer,« sagde han, »tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig.«3
Herrens profets vigtigste rolle er at lære os om Frelseren og lede os til ham.
Der er mange logiske grunde til at følge præsident Russell M. Nelson. Selv mennesker, der ikke deler vores tro, vil kalde ham højt begavet. Han blev læge i en alder af 22, en anset hjertekirurg og en navnkundig pioner inden for udviklingen af åben hjertekirurgi.
De fleste anerkender hans visdom og dømmekraft: Ni årtier med at lære om livet og døden, leve uselvisk, elske og undervise Guds børn i hver en afkrog på jorden og de udviklende erfaringer, som 10 børn, 57 børnebørn og 118 oldebørn giver (det sidste tal ændrer sig ofte; en dreng blev født som nummer 118 i onsdags).
De, der kender ham godt, taler om præsident Nelson som en, der har mødt livets strabadser med tro og mod. Da kræft tog livet af hans 37-årige datter, Emily, som efterlod sig en dejlig mand og fem små børn, hørte jeg ham sige: »Jeg var hendes far, læge og Herren Jesu Kristi apostel, men jeg måtte bøje hovedet og anerkende dette: ›Ske ikke min vilje, men din.‹«4
En udkigspost i tårnet
Selv om vi beundrer alle disse ædle egenskaber, hvorfor følger vi så præsident Nelson? Hvorfor følger vi profeten? Fordi Herren Jesus Kristus har kaldet ham og udpeget ham som sin udkigspost på tårnet.
Carcassonne er en bemærkelsesværdig by i Frankrig, som er omgivet af en mur og har ligget der siden middelalderen. Høje tårne hæver sig op over dens beskyttende mure, som er bygget til udkigsmænd, der stod på disse tårne dag og nat og holdt deres opmærksomhed rettet mod det fjerne på udkig efter fjenden. Når udkigsmanden så en fjende nærme sig, beskyttede hans advarende røst Carcasonnes indbyggere mod den truende fare, de ikke kunne se.
En profet er en udkigsmand på tårnet, der beskytter os mod åndelige farer, vi måske ikke ser.
Herren sagde til Ezekiel: »[Jeg] stiller [dig] som vægter for Israels hus. Når du hører et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig.«5
Vi taler ofte om vores behov for at følge profeten, men tænk over denne tunge byrde, Herren lægger på sin profet: »[Hvis] du ikke taler til den uretfærdige … så skal den uretfærdige dø på grund af sin skyld … hans blod vil jeg kræve af din hånd.«6
Et større personligt vidnesbyrd
Vi tager imod præsident Nelson, som vi ville have taget imod Peter eller Moses, hvis vi havde levet på deres tid. Gud sagde til Moses: »Jeg vil være med din mund og fortælle dig, hvad du skal sige.«7 Vi lytter til Herrens profet med troen på, at hans ord er »fra [Herrens] egen mund.«8
Er det blind tro? Nej, det er det ikke. Vi har hver især et åndeligt vidnesbyrd om sandheden af gengivelsen af Jesu Kristi evangelium. Efter egen vilje og eget valg løftede vi her i formiddag hånden og bekendtgjorde vores ønske om at opretholde Herrens profet med vores »tillid, tro og bøn[ner]«9 og om at følge hans råd. Vi har som sidste dages hellige det privilegium at modtage et personligt vidnesbyrd om, at præsident Nelsons kald kommer fra Gud. På trods af at min hustru, Kathy, personligt har kendt præsident Nelson i næsten tre årtier og ikke betvivler hans guddommelige kappe, begyndte hun i forbindelse med hans indsættelse at læse alle hans generalkonferencetaler fra de forgangne 34 år og bad om at få endnu større vished om hans profetiske rolle. Jeg lover jer, at I vil få dette større vidnesbyrd, når I søger det ydmygt og værdigt.
Hvorfor er vi så villige til at følge vores profets røst? For dem, der flittigt søger evigt liv, bringer profetens røst åndelig sikkerhed i meget turbulente tider.
Vi lever på en planet, hvor der lyder en million røster. Internettet, vores smartphones og vores overfyldte kasser med underholdning påberåber sig alle vores opmærksomhed og puffer deres påvirkning ned over os i håb om, at vi køber deres produkter og antager deres standarder.
Den tilsyneladende uendelige række af informationer og meninger minder os om skriftens advarsler om at »slynges … hid og did«,10 »rejses … af vinden«11 og blive overvundet af »snedighed« hos dem, der »fører os på lumske afveje«.12
For at fæstne vores sjæl til Herren Jesus Kristus kræves det, at vi lytter til dem, han sender. Når vi følger profeten i en verden i oprør, er det lige som at blive svøbt ind i et beroligende, varmt tæppe på en frysende kold dag.
Vi lever i en verden, der ræsonnerer, debatterer, argumenterer, taler logik og forklarer. At stille spørgsmålet »Hvorfor?« er positivt i ret mange aspekter af vores liv, da det giver mulighed for, at vi i kraft af vores intellekt kan vælge mellem mange forskellige valg og beslutninger, vi skal træffe hver dag.
Men Herrens røst lyder ofte uden forklaring.13 Længe før forskere undersøgte påvirkningen af utroskab over for tillidsfulde ægtefæller og børn, sagde Herren: »Du må ikke bryde et ægteskab.«14 Ud over at stole på intellektet alene, sætter vi stor pris på Helligåndsgaven.
Bliv ikke overrasket
Profetens røst vil, selv om han udtrykker sig venligt, ofte være en røst, der beder os om at ændre os, at omvende os og at vende tilbage til Herren. Når det er nødvendigt at ændre kurs, så lad os ikke tøve. Og bliv ikke foruroligede, når profetens advarende røst går imod tidens populære meninger. Misfornøjede ikke-troendes hånende krudtkugler affyres altid i det øjeblik, profeten begynder at tale. Når I ydmygt følger Herrens profets råd, lover jeg jer, at I bliver velsignet med større tryghed og fred.
Bliv ikke overraskede, hvis jeres egne personlige anskuelser til tider i begyndelsen ikke er i harmoni med Herrens profets lærdomme. Det er tidspunkter, hvor vi lærer, når vi i ydmyghed går på vores knæ i bøn. Vi går fremad i tro, stoler på Gud og ved, at vi med tiden vil få større åndelig klarhed fra vor himmelske Fader. En profet beskrev Frelserens uforlignelige gave som »Sønnens vilje [der] bliver opslugt i Faderens vilje.«15 Når vi overgiver vores vilje til Guds vilje, overgiver vi os faktisk overhovedet ikke, men det er begyndelsen på en glorværdig sejr.
Nogle vil prøve at analysere profetens ord alt for meget og have problemer med at afgøre, hvad der er hans profetiske røst, og hvad der er hans personlige mening.
I 1982, to år før bror Russell M. Nelson blev kaldet som generalautoritet, sagde han: »Jeg spørger aldrig mig selv: ›Hvornår taler profeten som profet, hvornår gør han det ikke?‹ Det, der interesserer mig, er: ›Hvordan kan jeg blive mere som ham?‹« Og han tilføjede: »Min erfaring er [at holde] op med at sætte spørgsmålstegn efter profetens udtalelser og i stedet [sætte] udråbstegn.«16 Det er sådan, en ydmyg og åndelig mand valgte at prioritere sit liv. Nu, 36 år senere, er han Herrens profet.
Styrk jeres tro på Frelseren
Jeg har i mit liv personligt erfaret, at når jeg bønsomt studerer Guds profets ord og omhyggeligt, med tålmodighed og åndeligt retter mig ind efter hans inspirerede lærdomme, vokser min tro på Herren Jesus Kristus altid.17 Hvis vi vælger at tilsidesætte hans råd og beslutte, at vi ved bedre, lider vores tro, og vores evige perspektiv bliver uklart. Jeg lover jer, at når I bliver ved med beslutsomt at følge profeten, vil jeres tro på Frelseren vokse.
Frelseren sagde: »Alle profeterne … har vidnet om mig.«18
En profet står ikke mellem jer og Frelseren. Derimod står han ved siden af jer og viser vej til Frelseren. En profets største ansvar og mest dyrebare gave til os er hans sikre vidnesbyrd og hans vished om, at Jesus er Kristus. Ligesom Peter fordum erklærer vores profet: »[Han] er Kristus, den levende Guds søn.«19
Når vi en dag ser tilbage på vores jordeliv, vil vi fryde os over, at vi befandt os på jorden i en tid med en levende profet. Jeg beder til, at vi vil være i stand til at sige:
Vi lyttede til ham.
Vi troede på ham.
Vi studerede hans ord med tålmodighed og tro.
Vi bad for ham.
Vi støttede ham.
Vi var ydmyge nok til at følge ham.
Vi elskede ham.
Jeg bærer mit højtidelige vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus, vor Frelser og Forløser, og at præsident Russell M. Nelson er hans salvede profet på jorden. I Jesu Kristi navn. Amen.