Unge piger i værket

Bonnie L. Oscarson

Afløst for nylig som Unge Pigers hovedpræsident

Alle unge piger i Kirken bør føle sig værdsatte, få muligheder for at tjene og føle, at de har noget værdifuldt at bidrage med i dette værk.

For et år siden talte biskop Gérald Caussé ved generalkonferencens præstedømmemøde til de unge mænd i Kirken, hvor han beskrev, hvordan de aronske og melkisedekske præstedømmebærere er uadskillelige partnere i arbejdet med frelse.¹ Det budskab har været til stor velsignelse for de unge mænd, der bærer Det Aronske Præstedømme, og hjulpet dem til at se den rolle, de spiller i at opbygge Guds rige på denne jord. Deres fælles tjeneste styrker Kirken og bringer mere oprigtig omvendelse og forpligtelse ind i hjertet hos de unge mænd, når de ser værdien af deres bidrag, og hvor storslået dette værk er.

I dag vil jeg i min tale gerne fortsætte det budskab, når jeg taler om Kirkens unge piger, som er lige så nødvendige og afgørende i forbindelse med at udføre Herrens værk i deres familie og i hans kirke.

Ligesom biskop Caussé boede jeg i en lille gren af Kirken i en stor del af mine teenageår, og jeg blev ofte bedt om at udføre opgaver og kaldelser, som voksne normalt ville have udført. Fx førte vi i de unges program ofte an i at hjælpe med planlægningen og afviklingen af vores egne aktiviteter og særlige begivenheder. Vi skrev skuespil, dannede en sanggruppe til underholdning ved grensaktiviteter og deltog fuldt og helt i alle møder. Jeg blev kaldet til at være grenens musikleder og ledte i sang ved nadvermødet hver uge. Det var en stor oplevelse som 16-årig at stå foran alle i grenen hver søndag og lede dem i at synge salmer. Jeg følte, der var brug for mig, og jeg vidste, at jeg havde noget at bidrage med. Folk var afhængige af, at jeg var der, og jeg elskede følelsen af at være til nytte. Den oplevelse hjalp mig til at opbygge mit vidnesbyrd om Jesus Kristus og ligesom biskop Caussé at bygge mit liv på tjeneste i evangeliet.

Hver enkelt medlem bør vide, hvor meget der er brug for ham eller hende. Hver eneste har noget vigtigt at bidrage med og har særlige talenter og evner, der er med til at føre dette vigtige værk fremad. Vores unge mænd har pligter i Det Aronske Præstedømme, der er beskrevet i Lære og Pagter, som er ret synlige. Det er måske mindre klart for Kirkens unge piger, deres forældre og ledere, at de unge piger fra det øjeblik, de bliver døbt, har ansvar i forbindelse med pagten for »at sørge med dem, der sørger, ja, og at trøste dem, der står i behov for trøst, og at stå som Guds vidner til alle tider og i alle ting og på alle steder, hvor [de] måtte befinde [sig], ja, indtil døden«.² Unge piger har muligheder for at udføre dette ansvar i deres menigheder, og når de tjener i klassepræsidentskaber, ungdomsråd og andre kaldelser. Alle unge piger i Kirken bør føle sig værdsatte, få muligheder for at tjene og føle, at de har noget værdifuldt at bidrage med i dette værk.

I Håndbog 2 lærer vi, at arbejdet med frelse i vores menighed indbefatter »missionering, fastholdelse af nyomvendte, aktivering af mindre aktive medlemmer, tempeltjeneste og slægtshistorie samt undervisning i evangeliet.«³ Dette arbejde ledes af vores trofaste biskopper, der har præstedømmets nøgler for deres menighed. I efterhånden mange år har vores præsidentskab stillet spørgsmålet: »Hvilke af de nævnte områder bør vores unge piger ikke være involveret i?« Svaret er, at de har noget at bidrage med på alle områder i dette værk.

Fx mødte jeg for nylig adskillige unge piger i Las Vegas-området, der var blevet kaldet til at tjene som menighedens tempel og slægtshistorie-konsulenter. De lyste af begejstring over at kunne undervise og hjælpe menighedens medlemmer med at finde deres forfædre. De havde værdifulde computerfærdigheder, de havde lært, hvordan man bruger FamilySearch og var ivrige efter at dele den viden med andre. Det var tydeligt, at de havde et vidnesbyrd om og en forståelse af det vigtige i at søge efter navne på vores afdøde forfædre, så der kan udføres afgørende frelsende ordinancer for dem i templet.

For flere måneder siden havde jeg mulighed for at afprøve en ide på to 14-årige unge piger. Jeg fik kopier af to gældende dagsordener til menighedsrådet og gav Emma og Maggie en kopi hver. Jeg bad dem gennemlæse dagsordenerne nøje og se, om der var nogle handlingspunkter fra menighedsrådene, hvor de eventuelt kunne være behjælpelige. Emma så, at en ny familie var ved at flytte ind i menigheden, og hun sagde, hun kunne hjælpe dem med at flytte ind og pakke ud. Hun mente, hun kunne være venlig mod børnene i familien og vise dem rundt på deres nye skole. Hun så, der skulle være spisning i menigheden og følte, der var mange forskellige måder, hun kunne tilbyde sin hjælp på.

Maggie så, at der var flere ældre i menigheden, der havde brug for besøg og at blive inddraget i fællesskabet. Hun sagde, at hun ville elske at snakke med og være til hjælp for disse dejlige ældre medlemmer. Hun følte også, at hun kunne hjælpe med at lære menighedens medlemmer, hvordan man opretter og anvender konti på de sociale medier. Egentlig var der ikke nogen ting på disse dagsordener, som disse to unge piger ikke kunne hjælpe med!

Ser de, der sidder i menighedsråd eller har en kaldelse i menigheden, disse unge piger som en værdifuld ressource at trække på for at hjælpe med at møde de mange behov i vores menigheder? Der er som regel en lang liste med situationer, der kræver, at en eller anden tjener, og ofte tænker vi kun på de voksne i menigheden som dem, der skal opfylde disse behov. På samme måde som vores aronske præstedømmebærere er blevet opfordret til at arbejde sammen med deres far og andre mænd i Det Melkisedekske Præstedømme, kan vores unge piger kaldes til at yde tjeneste og imødekomme menighedens medlemmers behov sammen med deres mor eller andre forbilledlige søstre. De har evnerne og er ivrige og villige til at gøre meget mere end blot at gå i kirke om søndagen!

Når vi ser på de roller, som vores unge piger forventes at påtage sig i nær fremtid, bør vi måske spørge os selv, hvilke slags erfaringer vi kunne give dem nu, som vil hjælpe dem til at forberede sig til at være missionærer, nogle der kender evangeliet godt, ledere i Kirkens organisationer, tempeltjenere, hustruer, mødre, mentorer og venner. De kan rent faktisk begynde nu med at udfylde mange af disse roller. De unge bliver ofte bedt om at hjælpe med at undervise om søndagen i deres klasse. Der er nu muligheder for de unge piger for at yde tjeneste i templet, der tidligere blev udført af tempeltjenere eller frivillige, når de kommer med deres ungdomsgruppe for at udføre dåb for de døde. Vores primarypiger inviteres nu til at deltage i møder for Tempel- og præstedømmeforberedelse, som vil hjælpe dem til at forstå, at de også er vigtige deltagere i dette værk ledt af præstedømmet. De lærer, at mænd, kvinder, unge og børn alle kan modtage præstedømmevelsignelser, og alle kan påtage sig en aktiv rolle med at føre Herrens værk fremad.

Biskopper, vi ved, at jeres pligter ofte er tunge, men ligesom en af jeres vigtigste opgaver er at præsidere over Det Aronske Præstedømmes kvorummer, forklarer Håndbog 2, at »biskoppen og hans rådgivere sørger for præstedømmeledelse af Unge Pigers organisation. De våger over og styrker den enkelte unge pige og arbejder tæt sammen med forældre og med Unge Pigers ledere i denne indsats.« Det står også: »Biskoppen og hans rådgivere deltager regelmæssigt i Unge Pigers møder, tjenesteprojekter og aktiviteter.«⁴ Vi er taknemmelige for biskopper, der tager sig tid til at besøge de unge pigers klasser, og som giver unge piger mulighed for at være andet end tilskuere til værket. Vi takker jer for at sikre, at jeres unge piger er værdsatte deltagere, når I skal imødekomme menighedens medlemmers behov! Disse muligheder for at tjene på betydningsfulde måder velsigner dem meget mere end aktiviteter, hvor de blot bliver underholdt.

For jer unge piger i Kirken kan jeres teenageår være travle og ofte udfordrende. Vi har bemærket, at mange af jer kæmper med problemer som selvværd, bekymringer, højt stressniveau og måske endda depression. Når I vender jeres tanker udad i stedet for at dvæle ved jeres egne problemer, løser det måske ikke alle disse ting, men tjeneste kan ofte lette jeres byrder og få jeres udfordringer til at føles mindre vanskelige. En af de bedste måder at øge vores selvværdsfølelse på er at vise, at vi gennem vores interesse og ved at tjene andre har meget værdifuldt at bidrage med.⁵ Jeg opfordrer jer, unge piger, til at række hånden i vejret og melde jer og til at lade disse hænder arbejde, når I ser behov omkring jer. Når I opfylder jeres ansvar i pagten og deltager i at opbygge Guds rige, vil velsignelser tilflyde jer, og I vil opdage den dybe og varige glæde ved livet som discipel.

Brødre og søstre, vores unge piger er utrolige. De har talenter, ubegrænset begejstring og energi, og de er medfølende og omsorgsfulde. De ønsker at være til nytte. De har brug for at vide, at de er værdsatte og afgørende i arbejdet med frelse. På samme måde som unge mænd i Det Aronske Præstedømme forbereder sig på at yde større tjeneste, når de går videre til Det Melkisedekske Præstedømme, forbereder vores unge piger sig til at blive bedre medlemmer af den største kvindeorganisation på jorden: Hjælpeforeningen. Sammen forbereder dejlige, stærke og trofaste unge piger og unge mænd sig til at blive hustruer og ægtemænd samt mødre og fædre, der vil opdrage familier, der er værdige til Guds celestiale rige.

Jeg vidner om, at vor himmelske Faders gerning er at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for hans børn.⁶ Vores dyrebare unge piger har en vigtig rolle at spille med at hjælpe til i udførelsen af dette store værk. I Jesu Kristi navn. Amen.