Frelsende ordinancer vil give os et vidunderligt lys

Ældste Taniela B. Wakolo

De Halvfjerds

Deltagelse i ordinancer og at ære de tilhørende pagter vil give jer et vidunderligt lys og beskyttelse i en verden med tiltagende mørke.

Brødre og søstre, jeg glæder mig med jer i evangeliet eller i Kristi lære.

En ven spurgte på et tidspunkt ældste Neil L. Andersen, der dengang var medlem af De Halvfjerds, hvordan det føltes at tale foran 21.000 mennesker i Konferencecentret. Ældste Andersen svarede: »Det er ikke de 21.000 mennesker, der gør en nervøs; det er de 15 brødre, der sidder bagved dig. Jeg grinede lidt dengang, men jeg har det sådan nu. Hvor jeg dog elsker og opretholder disse 15 mænd som profeter, seere og åbenbarere.

Herren sagde til Abraham, at alle familier på jorden igennem hans efterkommere og gennem præstedømmet ville blive velsignet »med evangeliets velsignelser … nemlig evigt liv« (Abr 2:11; se også v. 2-10).

Disse lovede velsignelser ved evangeliet og præstedømmet blev gengivet til jorden, og sidenhen forrettede Joseph Smith i 1842 begavelsen for et begrænset antal mænd og kvinder. Mercy Fielding Thompson var en af dem. Profeten sagde til hende: »[Begavelsen] vil føre dig ud af mørket og ind i det underfulde lys.«¹

I dag vil jeg fokusere på frelsende ordinancer, som vil give jer og mig et vidunderligt lys.

Ordinancer og pagter

I Tro mod sandheden læser vi: »En ordinance [er] en hellig og formel gerning udført ved præstedømmets myndighed. [De] ordinancer[, der er] afgørende for ophøjelse … kaldes frelsende ordinancer. De omfatter dåb, bekræftelse, ordination til Det Melkisedekske Præstedømme (for mænd), tempelbegavelsen og ægteskabsbeseglingen.«²

Ældste David A. Bednar har sagt: »De ordinancer til frelse og ophøjelse, der administreres i Herrens genoprettede kirke … konstituerer … en myndighedskanal, hvorigennem himlens velsignelser og kraft kan tilflyde os hver især.«³

Ligesom en mønt har to sider, er alle frelsende ordinancer ledsaget af pagter med Gud. Gud lovede os velsignelser, hvis vi trofast ærer disse pagter.

Profeten Amulek erklærede: »Dette … er tiden … at berede sig til at møde Gud« (Alma 34:32). Hvordan forbereder vi os? Ved værdigt at modtage ordinancer. Vi må også med præsident Nelsons ord »blive på pagtens sti«. Præsident Nelson fortsatte: »Jeres forpligtelse til at følge Frelseren ved at indgå pagter med ham og derefter holde disse pagter vil åbne døren til enhver åndelig velsignelse og privilegium, der er tilgængelig for mænd, kvinder og børn overalt.«⁴

John og Bonnie Newman modtager, ligesom mange af jer, de åndelige velsignelser, som præsident Nelson lovede. En søndag, efter Bonnie havde været i kirke med deres tre små børn, sagde hun til John, der ikke var medlem af Kirken: »Jeg kan ikke gøre det her alene. Du bliver nødt til at beslutte dig for, om du kommer med i min kirke sammen med os, eller du vælger en kirke, hvor vi kan komme sammen, men børnene skal vide, at deres far også elsker Gud.« Den følgende søndag og hver søndag sidenhen kom John ikke bare, han tjente også, spillede klaver for mange menigheder, grene og i Primary i årevis. Jeg havde privilegiet at møde John i april 2015, og ved det møde talte vi om, at den bedste måde, han kunne vise sin kærlighed til Bonnie på, var ved at tage hende med i templet, men det kunne ikke ske, medmindre han var døbt.

Efter John var kommet i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i 39 år blev han døbt i 2015. Et år senere blev John og Bonnie beseglet i templet i Memphis i Tennessee, 20 år efter, at hun havde modtaget sin egen begavelse. Deres 47-årige søn Robert sagde om sin far: »Far er virkelig, virkelig blomstret op, siden han modtog præstedømmet.« Bonnie tilføjede: »John har altid været en glad og munter person, men det at modtage ordinancerne og ære sine pagter har øget hans mildhed.«

Kristi forsoning og hans eksempel

For mange år siden sagde præsident Boyd K. Packer advarende: »En god opførsel uden evangeliets ordinancer vil hverken forløse eller ophøje menneskeheden.«⁵ Faktisk har vi ikke kun brug for ordinancerne og pagterne for at vende tilbage til vor Fader, men vi har også brug for hans Søn, Jesus Kristus, og hans forsoning.

Kong Benjamin sagde, at frelse kun kan komme til menneskenes børn i og ved Kristi navn (se Mosi 3:17; se også TA 1:3).

Gennem sin forsoning forløste Jesus Kristus os fra konsekvenserne af Adams fald og gjorde vores omvendelse og endelige ophøjelse mulig. I sit liv var han et eksempel for os på at modtage frelsende ordinancer, hvori der »tilkendegives guddommelighedens kraft« (L&P 84:20).

Efter Frelseren modtog dåbsordinancen for at »opfylde al retfærdighed« (se 2 Ne 31:5-6) fristede Satan ham. På samme måde slutter vores fristelser ikke efter dåb eller besegling, men når vi modtager de hellige ordinancer og ærer de tilhørende pagter, fylder det os med et vidunderligt lys og giver os styrke til at modstå og overvinde fristelse.

Advarsel

Esajas profeterede, at i de sidste dage er »jorden … vanhelliget … for de har … tilsidesat budet« (Es 24:5; se også L&P 1:15).

En lignende advarsel, der blev åbenbaret til profeten Joseph Smith, var, at nogle »henvender sig til [Herren] med læberne … [og] de underviser i lærdomme, som er menneskebud; de har et skær af gudsfrygt, men fornægter dens kraft« (JS–H 1:19).

Paulus advarede også om, at mange ville have »gudsfrygt, men [fornægte] dens kraft. Hold dig fra dem!« (2 Tim 3:5). Jeg gentager: Hold jer fra dem.

Livets mange adspredelser og fristelser er ligesom »glubske ulve« (Matt 7:15). Det er den sande hyrde, der vil forberede, beskytte og advare fårene og flokkene, når disse ulve nærmer sig (se Joh 10:11-12). Som hjælpehyrder, der søger at efterligne den gode hyrdes liv, er vi så ikke hyrder for vores egen sjæl såvel som for andres? Med råd fra de profeter, seere og åbenbarere, som vi lige har opretholdt, og med Helligåndens kraft og Helligåndsgaven kan vi se ulvene komme, hvis vi er årvågne og forberedte. Modsat er det sandsynligt, at der sker tab, når vi er skødesløse hyrder for vores egen og andres sjæl. Skødesløshed fører til tab. Jeg opfordrer os alle til at være en trofast hyrde.

Erfaring og vidnesbyrd

Nadveren er en ordinance, der hjælper os til at blive på vejen, og værdigt at tage del i den er bevis på, at vi holder de pagter, der har forbindelse til alle de andre ordinancer. For nogle få år siden, da min hustru, Anita, og jeg tjente i Little Rock-missionen i Arkansas, var jeg ude for at undervise sammen med to unge missionærer. Under lektionen sagde den gode bror, som vi underviste: »Jeg har været i jeres kirke, hvorfor skal jeg spise brød og drikke vand hver søndag? I vores kirke gør vi det to gange om året, til påske og til jul, og det har stor betydning.«

Vi fortalte ham, at vi er blevet befalet at »mød[es] ofte for at nyde brød og vin« (Moro 6:6; se også L&P 20:75). Vi læste Matthæus 26 og 3 Nefi 18 højt. Han svarede, at han stadig ikke kunne se, at det var nødvendigt.

Vi fortalte ham derefter følgende sammenligning: »Forestil dig, at du er involveret i et meget alvorligt trafikuheld. Du er kommet til skade og er bevidstløs. Nogle løber hen til dig og ser, at du er bevidstløs, og ringer til 112. Der bliver taget hånd om dig, og du kommer til bevidsthed igen.«

Vi spurgte denne bror: »Når du er i stand til at genkende dine omgivelser, hvad vil du så spørge om?«

Han sagde: »Så vil jeg gerne vide, hvordan jeg var kommet hen, hvor jeg var, og hvem der fandt mig. Jeg vil takke ham hver eneste dag, fordi han reddede mit liv.«

Vi fortalte denne gode bror, hvordan Frelseren reddede vores liv, og hvordan vi skal takke ham hver dag, hver dag, hver dag!

Vi spurgte derefter: »Når du ved, at han gav sit liv for dig og os, hvor ofte vil du så gerne spise brødet og drikke vandet som symbol på hans legeme og blod?«

Han sagde: »Jeg forstår, jeg forstår. Men lige en ting til. Jeres kirke er ikke lige så livlig som vores.«

Til det svarede vi: »Hvad ville du gøre, hvis Frelseren Jesus Kristus kom ind ad din dør?«

Han sagde: »Jeg ville med det samme falde på knæ.«

Vi spurgte: »Er det ikke sådan, du har det, når du kommer ind i de sidste dages helliges kirkesal – ærbødighed for Frelseren?

Han sagde: »Jeg forstår, jeg forstår, jeg forstår!«

Han kom i kirke den påskedag og blev ved med at komme igen.

Jeg indbyder os alle til at spørge os selv: »Hvilke ordinancer, deriblandt nadveren, har jeg brug for at modtage, og hvilke pagter har jeg brug for at indgå, holde og ære?« Jeg lover, at når I deltager i ordinancer og ærer de tilhørende pagter, vil det give jer et vidunderligt lys og beskyttelse i en verden med tiltagende mørke. I Jesu Kristi navn. Amen.