2018
Syv nye templer bekendtgjort
May 2018


Syv nye templer bekendtgjort

Disse templer skal opføres i Salta i Argentina, Bengaluru i Indien, Managua i Nicaragua, Cagayan de Oro i Filippinerne, Layton i Utah; Richmond i Virginia og en storby i Rusland, der endnu ikke er fastlagt, bekendtgjorde præsident Russell M. Nelson ved slutningen af generalkonferencens møde søndag eftermiddag.

Lige inden konferencen meddelte Det Første Præsidentskab, at templet i Rom i Italien skal indvies søndag den 10. marts til søndag den 17. marts 2019. Kirken offentliggjorde ligeledes en kunstnerisk gengivelse af templet i Bangkok i Thailand.

I oktober 2017 blev det første spadestik taget til templet i Port-au-Prince i Haiti. Templet i Meridian i Idaho blev indviet i november 2017, og templet i Cedar City i Utah (USA) blev indviet i december 2017.

To templer genindvies snart: Det er templet i Houston i Texas søndag den 22. april 2018 efter istandsættelse på grund af oversvømmelse og templet i Jordan River i Utah søndag den 20. maj 2018 efter renoveringer. Og yderligere to templer indvies senere i år: Templet i Concepción i Chile søndag den 28. oktober 2018 samt templet i Barranquilla i Colombia søndag den 9. december 2018.

Templet i Hamilton i New Zealand lukker i juli 2018 grundet omfattende renovering og genindvies i 2021.

På nuværende tidspunkt er der 159 fungerende templer verden over og 30 andre er bekendtgjort eller under opførelse.