UV-ugentligt
Hvis I har levet uden for evangeliet, er det ikke for sent at vende tilbage
Oktober 2024


Kun digitalt: Unge Voksne

Hvis I har levet uden for evangeliet, er det ikke for sent at vende tilbage

At huske de pagter, jeg har indgået med vor himmelske Fader og Jesus Kristus, hjalp mig med at finde modet til at vende tilbage til kirken.

en sti der leder hen til et træ

Jeg voksede op i Krasnodar i Rusland. Som ung pige blev jeg døbt i en kristen kirke, der var en del af min kultur. Jeg vidste, at Jesus Kristus var virkelig, men jeg var ikke særlig aktiv i min religion.

Nogle få år senere mødte jeg missionærer for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg opnåede et vidnesbyrd om evangeliets sandfærdighed og indgik en pagt med Gud gennem dåb - en pagt om at tjene Gud og holde hans bud og være villig til at tage Jesu Kristi navn på mig og altid huske ham.

En åndelig hungersnød

Da jeg blev døbt, gik mit liv godt! Jeg elskede Gud, Jesus Kristus og Kirken. Jeg elskede evangeliet så meget, at jeg ønskede at dele mine følelser med mine klassekammerater. Men da jeg gjorde det, blev jeg mødt med modstand. Jeg måtte skifte skole på grund af den måde andre behandlede mig grundet min tro. Og jeg måtte primært gå ad stien som Kristi discipel alene.

Jeg var i stand til at klare dette et stykke tid. Jeg tilbragte tid sammen med mine få venner og missionærerne. Mit vidnesbyrd var stærkt, men efter jeg fik min eksamen og flyttede til en ny by, var jeg lidt mere forsigtig med at dele min tro på grund af de negative oplevelser, jeg havde haft tidligere.

Jeg begyndte at fokusere mindre og mindre på evangeliet. I denne periode forventede jeg stadig, at Gud gav mig en hjælpende hånd med mine problemer, selv om jeg ikke prioriterede evangeliet særlig højt. Men da de velsignelser, jeg forventede, ikke kom, besluttede jeg, at jeg ikke længere ville vente på hans vejledning.

Først sprang jeg et enkelt kirkemøde over og det blev hurtigt til tre og siden måneder uden deltagelse. Dette førte til, at jeg traf små beslutninger, der gik mod evangeliets standarder, som så til sidst blev til en række større valg. Før jeg vidste af det, havde jeg levet uden for Kirken i fem år og aldrig følt så stor afstand til Gud.

Inderst inde vidste jeg, at jeg havde indgået pagter, og jeg havde stadig et fragment af et vidnesbyrd. Men jeg skubbede disse tanker væk, fordi det var ubehageligt at erkende, at jeg ikke levede i overensstemmelse med evangeliet.

Til sidst nåede jeg et bristepunkt, hvor jeg oplevede en åndelig hungersnød. Jeg vidste, at jeg måtte vende tilbage til Gud – intet bragte mig sand lykke eller tilfredsstillelse. Men det forekom mig for overvældende at påbegynde rejsen tilbage til ham. Jeg ville være den person, jeg var for fem år siden, den, der havde så stærk en tro, men jeg følte mig fortabt.

Jeg spekulerede på, om der overhovedet var en vej tilbage.

Vejen tilbage

Endelig oparbejdede jeg modet til at handle. Vejen tilbage syntes så svært at gå alene, men jeg huskede at jeg ikke var alene. Som Femte Mosebog 31:6 siger: »Vær modige og stærke! Vær ikke bange, og nær ikke rædsel for dem, for Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.«

Så snart jeg besluttede mig for at vende mig mod Jesus Kristus igen, fortsatte mirakler med at lede mig tilbage til pagtens sti. På grund af de pagter, vi indgår med Gud, vil han, hvis vi vælger at vende tilbage til ham og omvende os med et ærligt hjerte, ære og forny disse pagter med os.

Mine små, men bevidste, handlinger mod omvendelse hjalp mig med at finde fornyelse gennem Jesus Kristus. Og ved at studere ordene fra min patriarkalske velsignelse, bede til min Fader i himlen og gøre de enkle ting, der bringer os tættere på Kristus, fik jeg tillid til, at Frelseren forandrede mig til det bedre.

Som ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum sagde for nylig: »Når I går på pagtsstien, fra dåb til templet og igennem livet, lover jeg jer kraft til at gå imod den naturlige verdslige strøm – kraft til at lære, kraft til at omvende jer og blive helliggjort og kraft til at finde håb, trøst og endda glæde, idet I mødet livets udfordringer.«

Som en person, der trådte væk fra pagtstien og senere vendte tilbage, kan jeg vidne om, at dette er sandt.

Hvis I føler, at I er for langt væk fra evangeliet til at vende tilbage, så er det ikke tilfældet! Jeg følte mig også fortabt, men når I forbliver fokuseret på Jesus Kristus, så vil han lede jer.

Alt I skal gøre er at stole på ham.