»Sådan holder mine pagter mig forbundet til det, der betyder mest«, Liahona, okt. 2024.

Unge voksne

Sådan holder mine pagter mig forbundet til det, der betyder mest

Eva Thomas

Jeg indså ikke, hvilket privilegium mine pagter er.

Jeg elsker at føle Ånden. Det er en følelse, jeg med sikkerhed kan sige, at jeg genkender nu.

Men det krævede arbejde. Der, hvor jeg voksede op i det nordlige England, var det ofte svært at placere mig selv i et miljø, der gjorde det muligt for mig at føle Helligånden. Der er så mange gode unge voksne der, der voksede op i Kirken, og alligevel var det sommetider svært at tilpasse vores adfærd efter de læresætninger og sandheder, vi kendte i vores hjerte.

I lang tid kom jeg i kirke om søndagen, men jeg følte mig frustreret og ked af at vide, at de ting, som Ånden kommunikerede til mig, ikke kom igennem til andre, som jeg elsker og holder af.

Præsident Russell M. Nelson har jo sagt: »I den kommende tid vil det ikke være muligt at overleve åndeligt uden Helligåndens vejledende, anvisende, trøstende og konstante indflydelse.«

Alligevel lærer jeg vigtigheden af at gøre plads til Ånden i alle aspekter af mit liv og hjælpe andre til at gøre det samme.

Kampen mod fristelser

Da jeg var blevet færdig med gymnasiet, stod jeg over for en masse vanskeligheder. Der er for eksempel mange aktiviteter og stævner for unge voksne medlemmer af Kirken, hvor jeg bor. Men efter disse aktiviteter, tog nogle af de unge voksne videre til natklubber eller andre steder, der ikke var forenelige med vores værdier.

Det chokerede mig!

Det er almindeligt at drikke alkohol og tage på natklub her, men jeg forventede ikke, at de venner, jeg sad sammen med i kirken, også gjorde det.

Jeg var forvirret.

At se venner træffe disse beslutninger gjorde det virkelig svært at vide, hvem der ville hjælpe mig til at forblive åndeligt stærk. Fordi jeg så andre efterleve evangeliet skødesløst, blev jeg efterhånden også ført væk fra evangeliet. Jeg gik ikke i kirke og bad ikke mine bønner, og jeg gjorde ting, jeg ikke burde.

Men en dag, hvor jeg havde det ekstra elendigt, bad jeg til vor himmelske Fader og fortalte ham, hvad jeg følte. Jeg fortalte ham, at jeg ønskede, at Kirken skulle være sand, og jeg ønskede at forstå hans befalinger, men det var så svært overhovedet at overveje at stå alene. Men jeg fortalte ham, at hvis jeg kunne finde bekræftelse på evangeliets sandheder, ville jeg lytte og lægge alle kræfter i at efterleve det igen.

Nogle få dage senere fik jeg en klar åndelig tilkendegivelse af, at jeg var nødt til at tage på mission.

Tanken kom virkelig ud af det blå. Men jeg kunne mærke Ånden skubbe mig i den retning. Jeg vidste, at forberedelse til en mission ville gøre mig i stand til at mindes mit vidnesbyrd, genopbygge mit forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus og stole på min egen tro – ikke andres.

Og det var mit ønske.

Så jeg begyndte at ændre mig. Det krævede en masse åndeligt arbejde. Jeg var nødt til at holde op med at være sammen med visse venner, jeg slog op med den person, jeg datede, og jeg måtte erstatte mine dårlige vaner med nogle bedre. Jeg arbejdede sammen med min biskop og stolede på Jesu Kristi bemyndigende kraft, til at hjælpe mig med at komme videre.

Et forandret perspektiv

Inden min mission forstod jeg ikke befalinger og pagter. Mine venner behandlede disse velsignelser som byrder, og jeg var også begyndt at se dem på den måde. Men efter jeg har tjent som missionær og har genopbygget min tro, ser jeg nu pagter og befalinger som velsignede ansvar, der hjælper mig til at bevare en guddommelig, direkte forbindelse til vor himmelske Fader og Jesus Kristus – hver dag.

Præsident Emily Belle Freeman, Unge Kvinders hovedpræsident, har for nylig vidnet om kraften i pagter: »Måske hører I disse ord og tænker på afkrydsningsfelter. Måske ser I kun en sti med krav. Hvis man ser nærmere efter, afsløres noget mere betagende. En pagt handler ikke kun om en kontrakt, selvom den er vigtig. Den handler om et forhold.«

Ældste Robert M. Daines fra De Halvfjerds har også vidnet om, at »pagter er formen for Guds omfavnelse«.

Uanset hvor vi står – selv hvis vi står alene – binder de pagter, vi har indgået, os til de forhold, der betyder mest.

Sommetider bliver jeg ked af, at andre ikke ser Jesu Kristi evangeliums udsøgte velsignelser. Til tider ønsker jeg bare ruske dem og minde dem om det mirakel, deres pagter er! Jeg ønsker, at de skal indse, hvad Frelseren kan gøre dem i stand til at gøre og blive!

Men selvom jeg ikke kan kontrollere andre, kan jeg holde mit vidnesbyrd stærkt. Jeg kan vide, hvornår jeg skal træde ud af nogle menneskers indflydelse og også vide, hvordan jeg kan have en god indflydelse på dem.

Jeg tror, at det var det, der fik mig tilbage, da jeg kæmpede med min tro: At erindre min Frelsers, Jesu Kristi, kærlighed.

Jeg ved, at jeg ikke ville være taget på mission, hvis jeg ikke havde bedt vor himmelske Fader om guddommelig vejledning i en tid med dyb forvirring. Selvom jeg ville ønske, at jeg ikke havde haft disse smertefulde oplevelser, lærte jeg så meget om omvendelse, om vor himmelske Faders fuldkomne kærlighed og om vigtigheden af at prioritere gode forhold (især til ham og vor Frelser), der holder os forbundet til Ånden.

Trods de svære episoder, var genopbygningen af min tro på ham, det hele værd.