Hør hans røst i vanskelige tider

Årlig oplæringstransmission for S&I, 2020

Ældste Paul V. Johnson

De Halvfjerds

Tirsdag den 9. juni 2020

Hvilket privilegium at være sammen med jer i dag. Jeg har stor kærlighed til alle jer, der arbejder så flittigt i Seminar og institut (S&I). Jeg begyndte først at undervise seminar på fuld tid for 42 år siden dette år, og jeg undrer mig over, hvor al den tid er forsvundet hen. Jeg sætter stor pris på de minder, jeg har om elever, andre lærere og andre kollegaer, jeg har tjent med i løbet af årene i forskellige opgaver. Jeg har dyb respekt for alle de tusinde af kaldede lærere, der giver så meget af deres tid og hjerte for at velsigne de unge. Jeg har været i nogle af deres klasser i lande i hele verden og er blevet rørt over det, der finder sted i de klasser. Jill og jeg befinder os nu på de stadie, hvor nogle af vores børnebørn er gamle nok til at deltage i seminar og institut, og vi er taknemmelige for de af jer, der påvirker dem. Tak til alle jer, der er engageret i dette store værk.

Tidligere på året udgav præsident Russell M. Nelson en video med titlen »#HørHam«.¹ I denne video sagde han: »I dette særlige år, når vi mindes 200-året for det første syn, indbyder jeg jer til at tænke grundigt og ofte over dette vigtige spørgsmål: Hvordan hører I ham? Jeg opfordrer også jer til at tage skridt til at høre ham bedre og oftere.« Jeg har tænkt over denne invitation, særligt i lyset af COVID-19 pandemien, der begyndte at sprede sig i hele verden omkring den tid, hvor hans video blev udgivet, og dens virkninger.

Jeg har endda følt, at de sidste par måneder har været en særlig mulighed for mig at forbedre den måde, hvorpå jeg hører ham. Mange har mistet kære til denne forfærdelige sygdom. Pandemien har ændret vores liv og kalender og har fjernet de fleste af de daglige rutiner, vi var så vant til. Det har ændret stederne for, hvor vi underviser, tilbeder og holder fri. Vi er blevet tvunget til at gøre tingene anderledes. Det giver os i S&I mulighed for at genvurdere, hvad vi gør nu, og hvordan vi gør det og at se, om Herren ønsker, at vi foretager nogle ændringer. Han vil vejlede os, hvis vi vil høre ham.

Det lader til at udfordrende og stressede tider ofte er særlige tider med himmelsk vejledning til dem, der er åbne over for det. Tænk over, hvad der førte til det første syn. Det var en tid med »ikke så lidt ståhej og splittelse blandt dem«² og en tid med »stor forvirring og dårlige følelser«.³ Profeten Joseph Smith sagde, at hans »sind var stemt til alvorlige betragtninger og fyldtes med stor uro«.⁴ Han »sørgede over [sine] synder og over verdens synder.«⁵ Det var i denne tid med sine udfordringer, at han gik ud i lunden af træer og himlene åbnede sig.

Og hvad med hans tid i fængslet i Liberty? Hans vilkår var forfærdelige, og den vægt han følte, da de hellige blev fordrevet fra Missouri, mens han var i fængsel, må have været meget tung. Og alligevel i den svære omstændighed åbnede Herren Josephs forståelse.

Da Alma den Ældre havde udfordringer med at håndtere problemer i Kirken, hvor mange medlemmer begik synd, var han »foruroliget i sin ånd«⁶ og undrede sig over, hvordan han skulle håndtere de medlemmer, der havde forbrudt sig mod Guds love. Han »frygtede, at han skulle gøre uret i Guds øjne«,⁷ så han udøste »hele sin sjæl for Gud,«⁸ og Herren lærte ham, hvordan han skulle håndtere overtrædere.

Overvej de ekstremt frygtelige omstændigheder med udbredt død og ødelæggelse på den vestlige halvkugle, der fulgte Frelserens korsfæstelse. Midt i det uigennemtrængelige mørke, hørte og forstod de alle Frelserens stemme.⁹ Senere, da folket var samlet omkring templet, hørte de Faderens røst, men de forstod det ikke, før den tredje gang, da de »åbnede deres ører for at høre den; og deres øjne var rettet mod lyden af den«.¹⁰ Det var der, de hørte Faderen introducere Sønnen og hørte ordene: »Hør ham.«¹¹ Dette åbnede for de forbløffende begivenheder i Frelserens tjeneste blandt folket, der var privilegerede ved at høre ham.

I hvert af disse eksempler var der en udgydelse af åbenbaring, der var til velsignelse for Kirken og hele verden – for folket både dengang og i årevis fremover. De involverede individer modtog også nogle meget personlige åbenbaringer og velsignelser.

Ved Josephs oplevelse i den hellige lund – udover at få svar på, at han ikke skulle tilslutte sig nogle af kirkerne – lærte han »meget andet«.12 Herren lærte ham også, at hans synder var tilgivet.¹³

I fængslet i Liberty blev Joseph lovet, at »de rene af hjertet og de vise og de ædle og de dydige bestandig skal søge råd og myndighed og velsignelser under din hånd.«¹⁴

Alma den Ældre blev ikke kun instrueret i, hvordan han skulle håndtere overtrædere, men modtog også en personlig besked. Han fik at vide, at han ville få evigt liv.¹⁵

De folk, der hørte Frelseren, da han besøgte landet Overflod, lærte ikke alene om Kristi lære og andet nødvendigt, men de fik også enkeltvis lov til at røre hans sår i hans legeme og blive et vidne til realiteten af Frelseren Jesus Kristus.¹⁶

Vi kan ikke alene modtage vejledning og inspiration til beslutninger i vores opgaver og kaldelser, men Herren elsker os nok til at tilføje personlige velsignelser og inspiration i udfordrende tider.

Mod slutningen af Almas bog står der, at »på grund af den overordentlig store længde på krigen mellem nefitterne og lamanitterne var mange blevet forhærdede … og mange var på grund af deres trængsler blevet blødgjort i en sådan grad, at de ydmygede sig for Gud, endog i ydmyghedens dyb.«¹⁷ Når vi står over for disse udfordrende tider, kan vi blive blødgjorde og ydmyge os. Det gør dette til en tid med mulighed – en bemærkelsesværdig tid – for at høre ham.

Vi har oplevet nok forandring de sidste par måneder til at hjælpe os til at lære, hvad der kan fjernes – ting, der kan have været gode for os, men som ikke er afgørende for at gå fremad, og som måske endda forsinker vores udvikling, hvis vi holder fast i dem. Vi er måske et sted, hvor vi kan tilpasse og forberede os på fremtiden med færre begrænsninger, end vi tidligere har set.

Jeg har til tider spekuleret på, om jeg er blevet kaldt på mange gange, men »jeg ville ikke høre«.¹⁸ Den nuværende situation kan være med til, at vi kan overvinde det. Jeg føler, at vi har mulighed for forandring og forberedelse »på en måde, som aldrig [har] været kendt«.¹⁹

Jeg støtter den indsats, der gøres for at opnå vores mål ved at fokusere på, hvordan vi bedst velsigner den opvoksende generation i vores forandrende tider. Jeg har været fascineret af, at når Herren lærer Kirken om åndelige gaver, forklarer han, at »til nogle er det ved Helligånden givet at kende de forskellige måder at forvalte på … som afpasser sine barmhjertighedsgaver efter menneskenes børns forskellige vilkår.«²⁰ Menneskenes børns vilkår kan ændre sig, og han tilpasser sine barmhjertighedsgaver efter de vilkår. Vi har brug for denne kundskabens gave til at forvalte, så vi kan hjælpe i overensstemmelse med menneskenes børns vilkår. Disse vilkår har ændret sig og vil ændre sig i fremtiden.

Når vi lærer at høre ham bedre og modtage den hjælp, vi har brug for til at undervise vores dyrebare elever, fornemmer jeg, at vi også vil få personlige skatte og kundskab gjort tilgængelig for os – ligesom Joseph Smith, Alma og folket i Overflod gjorde. Disse personlige budskaber vil komme til os, når vi er ydmyge og åbne for Herrens vejledning. De kan komme uventet, som de ofte gør til dem, der fokuserer på andre, men de er kraftfulde velsignelser.

Sidste sommer optrådte den norske sanger Sissel med Tabernakelkoret og Orkestret på Tempelpladsen. De sang den smukke sang, der hedder »Slow Down«.²¹ Det var bevægende og kraftfuldt. Jeg opfordrer jer til at finde den og se den på YouTube.com. Budskabet virker særligt relevant netop nu. Her er noget af teksten:

Midt i min forvirring
i en tid med et desperat behov,
hvor jeg ikke tænker alt for klart.
En mild stemme griber ind.

Sæt farten ned, sæt farten ned, vær stille.
Vær stille og vent på Herrens ånd.
Sæt farten ned og hør hans røst.
Og vid, at han er Gud.

I tider med prøver,
hvor jeg føler mig usikker,
når alt presser mig fra alle sider,
kommer der en mild stemme, så stille, så ren.

Sæt farten ned, sæt farten ned, vær stille, mit barn.
Vær stille og vent på Herrens ånd.
Sæt farten ned og hør hans røst.
Og vid, at han er Gud.

Lad os drage fordel af dette historiske øjeblik. Sæt farten ned. Hør ham. Gå så fremad. Det vil gøre en forskel for de unge, vi stræber efter at velsigne, og det vil gøre en forskel for os enkeltvist.

Jeg beder om, at Herren vil velsigne hver af jer, i Jesu Kristi navn. Amen.