Matnog seminarvideo

Årlig oplæringstransmission for S&I 2020

Richard Manahan: Matnog er en af kommunerne i provinsen Sorsogon. Det er udrejsestedet fra Luzon til regionen Visayas. Hvis Matnog for millioner af rejsende er porten fra Luzon til Visayas og omvendt, så er seminar på samme måde porten for seminareleverne til en bedre mulighed i livet.

Alex Castidades: Jeg hedder Alex Castidades og er seminarlærer og den nye grenspræsident i Matnog Gren. Jeg vil gerne have, at alle skal vide, at i året 2012 startede seminarprogrammet med en indskrivning på 22, og det er fortsat med at stige til i år. Vores indskrivning blev ved med at stige hvert år, heriblandt vores fuldførelse.

Richard Manahan: Og sådan fortsatte det fra 55 og til i dag, hvor der nu er 110 elever. Kort fortalt, deres indskrivning er 100%. De formåede at indskrive alle potentielle seminarelever. Dette gjorde de fra 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, som alle var næsten 100%, fordi de tror på, at seminar virkelig kan ændre liv.

Edilberto Gabelo: Jeg hedder Edilberto Gabelo fra Matnog Gren. Jeg blev kaldet som grenspræsident for seks år siden. Jeg gennemgik vores medlemsoptegnelser. Jeg fandt en liste over unge, der var potentielle seminarelever. Der var mange problemer, for der var ingen, der gav seminar noget opmærksomhed. Jeg interviewede hjemvendte missionærer. Først var der bror Alex. Jeg forpligtede ham.

Richard Manahan: De var den bror og den søster, der blev anbefalet til at undervise i seminar. De hed bror Alex Castidades og søster Margie. Det var der, det virkelig begyndte, fordi jeg så, at de havde hjertet i programmet.

Alex Castidades: De unge kunne ikke deltage i seminar før, ikke engang institut. Det var primært, fordi deres familier ikke var medlemmer af Kirken. For det andet var det, fordi de boede langt fra kirkebygningen.

Margie Adiong: Som ny lærer kendte jeg ikke til min kaldelses beskaffenhed som seminarlærer. Det var meget svært at få programmet op og køre, især når det kom til at opmuntre de unge. De var så utilnærmelige på det tidspunkt.

Edilberto Gabelo: Jeg havde brug for Helligåndens påvirkning. Dette indebar at bede Gud om vejledning for at kunne være i stand til at åbne de unges hjerte, såvel som forældrene, så de kunne forpligtige sig, tilbyde deres villighed og deres støtte til de unge.

Alex Castidades: Den gang, som seminarlærer, deltog jeg i rådsmødet med grenspræsidentskabet og alle Kirkens ledere, og det var der, hvor vi talte om, hvad vi først skulle gøre. En missionær foreslog at hele grenen skulle faste for at hjælpe dem, som var fortabte.

Richard Manahan: Vi var øjeblikkelige enige med hinanden. Vi havde det samme formål, hvilket var at række ud til dem, fordi det er Kirkens prioritet, at vi, så meget som muligt, oprigtigt skal invitere alle potentielle seminarelever. Og det gjorde vi. Vi tog virkelig ud og besøgte dem alle sammen. Rekruttér, rekruttér, rekruttér, og så brugte vi også de aktive seminarelever til at hjælpe med rekrutteringen.

Stephanie Pantone: Efter klassen venter vi på hinanden ved porten til vores skole, og det er der, hvor vi mødes for at tage til seminar sammen.

Alex Castidades: Jeg underviser tidlig morgenklasser i denne gren. Jeg står op kl. 3.00 for at forberede mig til at være i kirkebygningen til seminarklassen kl. 5.00. Jeg bør være i kirkebygningen før eleverne, så jeg kan forberede de materialer, vi skal bruge i seminar. Efter seminar tager jeg direkte på arbejde. Jeg rejser i to timer fra kirkebygningen til min arbejdsplads. Til at begynde med havde jeg meget svært ved det. Og så om eftermiddagen skulle jeg tilbage til kirkebygningen i Matnog inden kl. 17.00 for at undervise seminar igen. Når jeg når Matnog kl. 15.00, og hvis jeg har tid, skal jeg besøge mine seminarelever og deres forældre. Så med andre ord, jeg tager rundt og besøger mine seminarelever næsten hver dag.

Margie Adiong: Så han blev kaldet til at være daglig seminarlærer, og jeg blev så kaldet til at være hjemmestudielærer. Det var svært at fokusere på de unge, især de, der boede langt væk, ikke bare meter, men flere kilometer fra kirkebygningen. Du er nødt til at besøge dem i deres hjem, så de kan deltage i seminarprogrammet. Nu har jeg 23 hjemmestudieelever, og jeg besøger dem hver især hver uge.

Richard Manahan: Vi kan ikke undervurdere en persons potentiale. Jeg ser dem som Guds meget værdifulde sønner og døtre. Jeg er virkelig overbevist om, at programmet kan ændre liv. Det er derfor, vi er meget passioneret for dette program. Indtil videre er 12 missionærer taget af sted i år, og der kommer flere.

Margie Adiong: Lederne gør mange ting, som fx at lave aktiviteter for de unge, så de kan opbygge forhold med hinanden, og de kan samtidig promovere seminarprogrammet for dem.

Erica Villareal: Jeg er meget velsignet på grund af seminar, fordi det styrker min tro og har hjulpet mig til at blive stærk og til at sætte min lid til Herrens styrke.

Arnold Cariso: Personligt forbereder jeg mig på at tage på mission ved at deltage i seminar.

Margie Adiong: Jeg er meget glad! Jeg kan se, at nogle af de unge har brug for omsorg – jeg er også en mor, og jeg ønsker, at de skal føle sig elsket. Når en elev ikke har mulighed for at komme, er jeg ked af det, fordi jeg ved, at der er et problem, og jeg ønsker at række ud til dem og finde ud af hvorfor. Selv hvis de bor langt væk, så gør jeg mit bedste for at besøge dem og vise dem, at de er vigtige, og at de er noget særligt.

Richard Manahan: Som jeg sagde, jeg ville ikke blive overrasket, hvis mange af disse unge en dag bliver ledere i Kirken i dette område og måske i distriktet.

Deltagere:

Richard ManahanSeminar- og institutkoordinator

Alex CastidadesSeminarlærer

Edilberto GabeloTidligere grenspræsident

Margie AdiongHjemmestudieseminarlærer

Stephanie PantoneSeminarelev

Erica VillarealSeminarelev

Arnold CarisoSeminarelev