Husk, husk

Det Første Præsidentskabs julebudskab 2023

Tracy Y. Browning

Andenrådgiver i Primarys hovedpræsidentskab

Søndag d. 3. december 2023

Der, hvor jeg bor, synes naturen rundt om mig at gå i dvale omkring november måned. Grønne blade, der engang svajede blidt i vinden, mens de sang for mig i forårs- og sommermånederne, falmer og erstattes af nøgne træer og den knitrende lyd af tørt og nedfaldent løv under mine fødder. De engang så muntre fugle bliver tavse, og den søde duft af blomster synes at fordufte fra luften. De ting i den naturlige verden, jeg associerer med selve livets stimuli, fortrækker sig for en tid, og i den tavshed og det rum, der lades tilbage – som året lakker mod enden og lige før jeg selv glemmer at forblive munter – kommer julens gave.

Og i mit hjørne af Guds storslåede verden husker jeg. Jeg husker at rette opmærksomheden mod de træer, der er stedsegrønne og afgiver krydrede dufte af træ og jord. Jeg husker at se efter blomster og bær, der er dybrøde eller iøjnefaldende hvide og at lytte efter de velkendte melodier, der bæres ind i hjerter, hjem og kirker og forkynder »fryd dig, o jord«, når jeg ser efter julens symboler, som »himlen og naturen synger« med mig og indbyder mig til at huske.

Et af denne årstids vidundere er, at det virker som om, at hele den kristne verden og mange ud over vores grænser, bruger denne tid på bevidst at søge efter og fylde deres liv med symboler på det at huske til jul.

Julen er den bro, vi krydser, der skal lede os ind i det nye år. Og efterhånden som vi bevæger os over den, inviteres vi til at overveje miraklet ved »en evig Gud, skaberen af den vide jord«,¹ som blev født under ydmyge kår i Davids by og »svøbt og ligger i en krybbe«.² Når vi foretager vores egen pilgrimsrejse til jul, kan vi måske se os selv som nutidige vise mænd og kvinder, der måske kigger på stjerner over stedsegrønne træer og lys, der glitrer rundt omkring os med en »glæde, [der er] meget stor«³ over de tegn, der er blevet givet til at vejlede os på vores rejse mod Jesus Kristus, til ham, som er »verdens lys«.⁴ Hvis vi opfanger duften af et bestemt krydderi, der hænger i luften i denne tid, er det måske for at minde os om at tage gaver med os, som vi kan give til »den levende Guds søn«⁵ – ikke »guld, røgelse og myrra«,⁶ men et tilbedelsens offer, der består af »et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd«.⁷ Og for dem blandt os, der elsker børn og tager sig af dem, er vi måske lidt ligesom nutidige fårehyrder, der »hold[er] nattevagt over [vores] hjord«,⁸ mens vi lytter til jordiske engle sendt fra Herren med invitationen »frygt ikke«, fordi de kommer med vejledning til, hvor vi kan finde vor Frelser.⁹ Husker vi ikke at hviske denne »stor[e] glæde« i vores børns ører som et vidnesbyrd? Så de, når de med barnlig forundring får øje på julefarver som rød og grøn, guld og hvid, husker deres Frelsers Jesu Kristi fuldkomne og rene sonoffer, som tilbyder dem frelsens gave samt nyt og evigt liv.

Julen giver os mulighed for at foretage en åndelig rejse til Betlehem for at få et personligt vidnesbyrd om vor Frelser Jesus Kristus og dernæst at viderebringe det vidnesbyrd med løsnede tunger og fødder og hænder beredte til at fortælle, »hvad der var blevet sagt«¹⁰ og være vidne om alt, hvad vi har lært om ham. Vi kan foretage denne pilgrimsrejse hen mod Frelseren ved at huske.

Gud giver os gaven at kunne huske, så vi ikke glemmer Giveren, og så vi føler hans ubegrænsede kærlighed til os og lærer at elske ham. Profeten Moroni formaner os til at huske, at »enhver god gave kommer fra Kristus«.¹¹ Vor Frelser giver ikke gaver, sådan som verden giver dem – midlertidige, delvise og dømt til at erodere over tid. Jesus Kristus giver gaver, som varer ved, ja, essentielle gaver, som omfatter:

Åndelige gaver, såsom kundskab, visdom, vidnesbyrd og tro.¹²
Helligåndens gave.
Det evige livs gave.

Og når vi over et helt liv reflekterer over de store og små »gode gaver«, der har fundet vej ind i vores liv, kan vi så se Herrens hånd, der redder os, styrker os og yder lindring for os?

Selvom vores sind og hjerte til tider kan vandre væk fra ham, forsikrer hans vedvarenhed os om, at Herren ikke glemmer os – til jul eller på noget som helst andet tidspunkt. Herren har proklameret, at vi er tegnet i hans hænder.¹³ Hans løfter bliver altid holdt. Han husker de pagter, han har indgået med os og med vores fædre. Han hører og husker vores bønner til vor himmelske Fader, hvad end vi knæler ned, bønfalder ham i vores kamre eller blot går med anmodninger i vores hjerte. Han husker, som præsident Russell M. Nelson har sagt, at »træde ind i livet hos dem, der tror på ham«.¹⁴ Han husker at tilgive os lige så mange gange, som vi omvender os. Han husker at tale til os gennem skrifterne og profeterne for at hjælpe os med altid at finde vores vej tilbage til ham – lige gyldigt hvor langt, vi er vandret bort og hvor længe. Og han husker at sende sin Ånd til stadig at strides med os, når vi yder en indsats for at holde vores hellige løfte om »altid [at] erindre ham«.¹⁵

Præsident Spencer W. Kimball sagde: »Når man kigger i en ordbog efter det vigtigste ord … kunne det være at huske. Eftersom I alle har indgået pagter … er vores største behov at huske.« Han fortsatte: »Det er derfor alle deltager i nadvermøder hver sabbatsdag – for at tage nadveren og lytte til præsterne, der beder om, at ›de altid [må] erindre ham og holde hans befalinger, som han har givet dem‹ … At huske er ordet. At huske er programmet.«¹⁶

Det at huske Gud inspirerer os til at sætte gang i vores åndelige momentum og opfordrer os til at handle på guddommelige måder. Overvej disse læresætninger, som præsident Nelson har inviteret os til at huske:

»Lad Gud råde i jeres liv« og »giv ham en fair del af jeres tid«.
»Søg og forvent mirakler.«
»Sæt en stopper for konflikter i jeres … liv«¹⁷ og vær en fredsstifter.¹⁸

Julen kan være en mulighed for at handle på disse opfordringer og bevidst trække på vores naturlige tilbøjelighed til at huske og tænke på Jesus Kristus mere, til at være modtagelige over for og reflektere over miraklet ved hans fødsel og at føle og handle på en dybere fællesskabsfølelse med Guds børn. Symbolerne på erindring, der særligt karakteriserer juletiden, genkendes ofte, når vi:

Husker at videregive julehilsener til venner, familie og fremmede.
Husker at give gaver som udtryk for kærlighed.
Husker at være gavmilde mod dem i nød og gæstfrie over for dem, vi lukker ind i vores hjem.
Husker at understrege vigtigheden af familiesammenkomster og traditioner, der gør julen til noget anderledes og særligt.

For mange på denne tid af året er vores dybe kærlighed til at tilberede de samme måltider, genfortælle de samme familiehistorier og dekorere vores juletræ med pynt, vi fremviser hvert år, betydningsfulde aktiviteter, der bevarer vores naturlige ønske om at huske de oplevelser, der er vigtige for os. Særlige måltider, bestemte historier og julepynt kan tjene som påmindelser om vores fælles minder. Selv vores forstærkede ønske om at være mere gavmilde på denne tid af året kan lede opmærksomhed hen på vores intention om at huske at være taknemmelige. Den særlige form for kærlighed, der møder os ved julens ankomst, er også en mulighed, vi bliver givet for at koncentrere vores bestræbelser og handlinger om Jesus Kristus: »Husk, husk, at det er på klippen, vor forløser, som er Kristus, Guds Søn, at I skal bygge jeres grundvold.«¹⁹ Husk, at når vi nærmer os afslutningen på et år og krydser broen over til et nyt – som vise mænd og kvinder, som årvågne fårehyrder – at det er med styrken fra Herrens hånd,²⁰ at vi gør dette.

Så hvor end i verden I bor, husk at være opmærksomme på den mangfoldighed af symboler, der opfordrer jer til at se efter Kristus. I alt, hvad vi på denne tid af året lægger vægt på, med hver hilsen, vi overbringer, for hver person, vi har i tankerne, lad os ikke glemme den sande Giver – ham, der aldrig glemmer os, og som giver os kraft til at huske ham gennem sin Ånd ved juletid og til hver en tid. Han lader jorden »fryde sig« og inviterer vores hjerte til at »tage mod«²¹ vor konge stor. Han er den sikre grundvold, som vi rejser på. Han er verdens lys og den levende Guds Søn. Det vidner jeg om i hans navn, Jesus Kristus. Amen.