En fødselsdagskrone
Forfatteren bor i Colorado i USA.
»Jeg er hjemme!« råbte far. Han var tidligt hjemme til Wyatts fødselsdag. Wyatt blev fem år i dag!
Wyatt løb mod ham. Far gav ham et stort knus. »Du og jeg skal i parken efter frokost,« sagde far.
»Bare os to?« spurgte Wyatt. Han elskede sin mor og sin lillesøster, Maria, men nogle gange ville han gerne lave ting kun med far.
»Bare os to,« sagde far.
Mor lavede frokost med alle Wyatts livretter. Hun lavede også en krone ud af guldpapir og glitter.
»Er den til mig?« spurgte Wyatt med store øjne.
»Det er den,« sagde mor.
Det var en særlig fødselsdag!
Wyatt havde kronen på i parken. Den blev ved med at falde af hans hoved, men det gjorde ham ikke noget. »Far, gør min fødselsdagskrone mig speciel?« spurgte han.
Far smilede. »En fødselsdagskrone er sjov, men det er ikke den, der gør dig speciel. Du er speciel, fordi du er Guds barn! Og det er alle andre også. Det betyder, at alle andre også er specielle.«
Far og Wyatt legede på legepladsen. Wyatt rutsjede ned ad rutsjebanen.
»Tror du også, at jeg kan komme ned ad rutsjebanen?« spurgte far.
Wyatt fnisede. »Du er alt for stor.«
Wyatt kravlede op ad stigen for at rutsje ned ad rutsjebanen igen. Der var en pige foran ham. Hun var bange for at rutsje ned. Wyatt huskede på, at alle er specielle for vor himmelske Fader.
»Du kan gøre det,« sagde han.
Hun rutsjede ned ad rutsjebanen. Det gjorde Wyatt også.
»Godt klaret,« sagde Wyatt. Hun smilede til ham, og han smilede igen.
Det gjorde Wyatt glad at være venlig. Han vidste, at alle var noget særligt, uanset om de havde en fødselsdagskrone eller ej.