Cykelbrødre
Denne historie fandt sted i Gauteng i Sydafrika. Tak til Zamu S. for at dele sin historie!
Zamu havde ikke lyst til at lege. Men han havde lyst til at skabe minder med Zinathi.
»Jeg har familie her på jord … Vi vil så gerne være sammen i al evighed« (Samler og sange, nr. 194).
Zamu ræsede gennem haven på sin blå cykel. Hans toårige bror, Zinathi, var lige bag ham på sin røde scooter.
»Kom nu, lad os køre igen!« sagde Zamu, da de nåede enden af haven. Han vendte sig om og cyklede så hurtigt han kunne til den forreste del af haven. Vinden blæste i hans ansigt.
»Zamu og Zinathi!« råbte Zamu.
Zinathi grinede. Han råbte med Zamu.
»Zamu og Zinathi! Zamu og Zinathi!«
De kørte på tværs af haven, frem og tilbage, frem og tilbage indtil Zamus ben var for trætte til at køre mere.
»Lad os tage en pause,« sagde Zamu.
»Kom herover og hvil jer,« sagde far ovre fra trampolinen.
Zamu stillede sin cykel og tog Zinathi ved hånden. Han hjalp sin lillebror med at kravle op på trampolinen. Så kravlede han selv op og satte sig ved siden af far.
»Havde I det sjovt?« spurgte far.
»Ja!« sagde Zinathi.
Zamu lagde sig tilbage på trampolinen med et suk. Himlen over ham var helt blå, og solen føltes varm på hans hud.
»Det er en smuk dag, ikke?« sagde far.
Zamu nikkede. Han lukkede sine øjne og lyttede til fuglenes sang, mens far talte med Zinathi. Han blev søvnig.
»Zamu.«
Han åbnede sine øjne. Zinathi lænede sig over hans ansigt.
»Hvad?« spurgte Zamu.
»Lad os komme af sted!« Zinathi pegede mod sin scooter.
»Ikke nu. Jeg hviler mig.«
Zinathi blev ked af det.
»Beklager,« sagde Zamu. »Jeg er for træt.«
Zinathi hev i Zamus arm. »Kom,«
»Nej! Jeg har allerede leget med dig!«
»Zamu,« sagde far.
Zamu så over på ham.
»En dag når han er ældre, vil Zinathi huske, at I plejede at lege sammen. De minder, I skaber nu, vil leve i hans hjerte.«
Zamu så tilbage på sin lillebrors store brune øjne.
»Vil du ikke nok?« spurgte Zinathi.
Zamu havde stadig ikke lyst til at lege. Men han havde lyst til at skabe minder med Zinathi.
Han smilede. »Okay.«
Zinathis ansigt lyste op. »Ja!«
Zamu hoppede ned fra trampolinen og hjalp Zinathi med at komme op på sin scooter igen. Så svingede han benet over sin egen cykel.
»Klar?« spurgte han.
»Ja!«
Sammen kørte de på tværs af haven. »Zamu og Zinathi!« råbte de sammen.
Zamu var stadig træt, men det var en god slags træt. Hans ben føltes stærke, da han trådte i pedalerne bag Zinathi. Jeg håber, at Zinathi vil huske dette, tænkte han. Jeg vil huske det for altid.