Pionerer i alle lande
Sam Beazley
Arbejdsmissionær i New Zealand
Forfatterne bor henholdsvis i Waikato i New Zealand og i Utah i USA.
Sam vidste, at han udførte Guds arbejde.
Sam bar en masse planker til byggepladsen og satte dem ned. På det tidspunkt stod der kun træbjælker. Men snart ville plankerne og bjælkerne blive til en bygning. Sam kunne ikke tænke sig noget bedre at bruge sin lørdag på, end at hjælpe med at bygge en splinterny kirkebygning!
Sam kunne godt lide at bygge ting. Nogle gange var det dog svært for ham. Da han var dreng, kom hans hænder slemt til skade i en ulykke. Selv da Sam blev voksen, var hans fingre stadig stive. Nogle gange var det svært at samle ting op og holde værktøj.
Sam samlede forsigtigt sin hammer op. Han skulle anstrenge sig mere end nogle af de andre arbejdere, men det gjorde ham ikke noget. Han ville bare hjælpe. Han vidste, at han udførte Guds arbejde. Og hvis han udførte Guds arbejde, ville Gud helt sikkert hjælpe ham!
Sam havde travlt med at bygge, da han hørte nogen komme op bag ham. »Det er godt arbejde, du laver,« sagde personen.
Sam vendte sig om. Det var ældste Biesinger! Han var en kirkeleder, der hjælp med at organisere byggeprojekter i New Zealand.
»Tak,« sagde Sam.
Ældste Biesinger smilede. »Kunne du tænke dig at være arbejdsmissionær? Lige nu er missionærer i gang med at bygge en kirkeskole for teenagere. Vi har brug for flere hjælpere, og jeg tror du vil gøre det godt.«
»Det vil jeg rigtig gerne,« sagde Sam. Han kunne ikke vente med at tjene Herren som missionær!
Da det blev mandag morgen var Sam officielt arbejdsmissionær. Han hjalp med at hælde cement på en fabrik for at lave tunge blokke. Blokkene skulle bruges til at bygge skolen. Nogle af dem blev endda brugt til at bygge templet i Hamilton i New Zealand.
Dag efter dag, år efter år arbejdede Sam hårdt. Han gjorde altid sit bedste. Med tiden blev Sam bedt om at lede murstensfabrikken. Han ledte de andre arbejdsmissionærer i deres pligter og sikrede, at deres arbejde blev gjort godt.
Sam havde det også sjovt! Han og de andre missionærer sang sange sammen. Nogle gange optrådte de med deres musik for at opfordre andre til at komme og hjælpe. Uanset om Sam byggede eller lærte nye mennesker at kende, så hjalp Gud ham til at gøre et godt stykke arbejde.
Flere år senere blev Sam kaldet til en anden mission. Men denne her var anderledes. Han skulle ikke bruge sine hænder til at bygge ting. I stedet skulle han bruge dem til at hjælpe folk inden i templet – det samme tempel, han havde været med til at bygge!
Da Sam stod inden i templet i sit hvide tøj, følte han fred. Han var taknemmelig for alle de gode ting, som Gud havde hjulpet hans hænder til at gøre.
New Zealand er en ø-nation i den sydlige del af Stillehavet.
Templet i Hamilton i New Zealand var det første tempel, der blev bygget på den sydlige halvkugle.
Over 300 arbejdsmissionærer arbejdede med at bygge templet.
Som dreng hjalp Sam med at passe familiens geder.
Da han blev voksen arbejdede Sam også i byrådet.
Han tjente også på en slægtshistorisk mission med sin hustru, Irene.