En udsat rejse

Af Mary Yang

(Baseret på en virkelig hændelse)

Forfatteren bor i Maine i USA.

Hvad nu hvis Freddie aldrig fik besøgt sine bedsteforældre i Korea?

»Vores familie«, (Børnenes sangbog, s. 98).

Freddie gav sin far et farvelknus. »Sig til Haraboji, at vi beder for ham.«

»Det skal jeg nok. Jeg ringer hver dag og fortæller, hvordan han har det.«

Freddie nikkede og sank en klump i halsen.

Far skulle rejse til Sydkorea for at besøge Freddies bedsteforældre, Haroboji og Halmoni. Han skulle være væk i næsten en måned, mens Freddie og hans familie blev hjemme i USA.

Døren lukkede sig, og far var væk.

»Jeg ville ønske, jeg kunne komme med,« mumlede Freddie. Han tørrede en tåre væk. Freddie havde ikke set Haraboji og Halmoni i lang tid. Hans familie havde sparet penge op, så de kunne tilbringe den næste ferie med dem i Sydkorea. Men Haraboji var syg, og nu skulle han opereres.

»Jeg er ked af det, Freddie« sagde hans mor. »Jeg ville ønske, at vi allesammen kunne rejse med far, men vi har ikke sparet nok penge op endnu. Og det er vigtigt for din far at rejse nu, hvor Haraboji har brug for ham.«

»Men hvad hvis lægerne ikke kan hjælpe Haraboji? Hvad hvis han dør, og jeg aldrig får ham at se igen? Vi burde tage med far nu!« Han tørrede flere tårer væk. Han følte sig vred og ked af det.

Mor lagde sine arme om ham. Da han holdt op med at græde, spurgte hun: »Skal vi bede for Haraboji en gang til?«

Freddie nikkede, og de foldede hænderne og bad sammen.

Freddie og hans familie bad for Haraboji hver dag. Freddie sørgede for altid at minde dem om det. Han gjorde sit bedste for at hjælpe til, mens far var væk. Han udførte nogle af fars opgaver såsom at gå med hunden og læse godnathistorier for de mindre børn.

Der gik nogle uger, og Freddie var ikke så ked af det mere. Men han var stadig urolig for Haraboji.

En nat talte han i telefon med far. »Hvad nu, hvis jeg aldrig kommer til Korea?« spurgte han. »Hvad nu hvis Haraboji ikke får det bedre, og jeg går glip af min chance for at se ham igen?«

»Freddie, en dag bliver det din tur til at rejse til Korea. Men uanset, om Haraboji stadig lever eller ej, så vil du få ham at se igen. Vores familie er evig.«

»Det ved jeg godt,« sagde Freddie. Han følte en varme i brystet. Han ville se Harraboji igen, lige meget hvad der skete

»Jeg elsker dig, Freddie,« sagde far. »Og jeg kommer snart hjem.«

»Jeg elsker også dig.«

Freddie smilede, da han lagde på. Han vidste, at de alle ville være sammen igen en dag. Han var glad for, at han havde en evig familie.

Haraboji fik det bedre. Og to år senere besøgte Freddie ham i Sydkorea!