Hemmeligheder og overraskelser

Sheila Kindred

(Baseret på en virkelig hændelse)

Forfatteren bor i Iowa i USA

Var det rigtigt at holde på Kates hemmelighed?

»Kristi ånd er givet til enhver, så han kan kende godt fra ondt« (Moroni 7:16).

»Næh, se!« Kate samlede en krøllet påklædningsdukke op fra gulvet i butikken. »Her, put den i lommen.«

»Skal jeg tage den?« spurgte Maddy.

»Butikken kan alligevel ikke sælge den,« sagde Kate. »De vil bare smide den ud. Det er en redningsaktion. Vi redder denne dukke!«

Kate smilede til Maddy. Maddy smilede tilbage.

»Okay.« Maddy lagde dukken ned i sin lomme. Det føltes som noget særligt at være på en redningsaktion.

Men alligevel føltes påklædningsdukken som en tung sten i hendes lomme, da de gik ud af butikken. Burde en redningsaktion føles sådan?

Da de kom hjem til Maddy igen, glattede Kate forsigtigt dukken ud, så godt hun kunne, og tapede den sammen.

»Hvad slags tøj skal jeg lave til hende?« spurgte hun og tog en farveblyant. »Hvad med en smuk balkjole?«

Maddy nikkede ivrigt. »Og så kan vi vise den til mor!«

»Nej! Vi må ikke fortælle det til nogen,« sagde Kate. »Aldrig. Det er vores hemmelighed, okay? Lov mig, at du ikke siger noget.«

»Øh … okay. Jeg lover det,« sagde Maddy. »Men hvorfor kan vi ikke sige det?«

»Hvis du siger det, bliver din mor sur, og så får vi måske ikke lov til at lege sammen mere.«

»Hvorfor skulle hun blive sur?« spurgte Maddy. Hun blev nervøs og følte uro i maven.

Kate lagde farveblyanten fra sig. »Hvis du ikke siger noget, så får du lov til at beholde dukken og alt det tøj, jeg tegner til hende.«

Nu vidste Maddy, hvorfor hun følte sig så nervøs. »Vi … vi stjal den, gjorde vi ikke?« hviskede hun.

»Hallo, det var dig, der puttede den i lommen og smuglede den ud af butikken.«

»Fordi du sagde, jeg skulle!«

»Nej, jeg gjorde ej!« sagde Kate. »Jeg går hjem, før du får mig i vanskeligheder.« Hun rejste sig og løb ud af døren.

I det samme kom mor ind på værelset. »Hvorfor gik Kate så hurtigt?« Hun så påklædningsdukken i Maddys hænder. »Og hvor kommer den fra?«

Maddy bed sig i læben. Hun kunne ikke lide at have hemmeligheder for mor. Men hvad hvis Kate havde ret, og mor ville blive vred?

Følelsen af uro i hendes mave ville ikke forsvinde. Hun tog en dyb indånding og fortalte hele historien.

»Kate fik mig til at love at holde det hemmeligt,« sagde hun. »Men det føltes forkert.«

a girl surrounded with good surprises, like balloons and gifts

Mor satte sig ved siden af hende på sengen. »De fleste hemmeligheder er forkerte. Især hvis du bliver bedt om aldrig at fortælle det til nogen. Men en overraskelse såsom en gave eller en fest kan derimod være en god ting. Den er beregnet til at være sjov for alle.«

Maddy nikkede. »Tak, fordi du ikke blev vred på mig,« sagde hun. »Det sagde Kate, at du ville«.

Mor gav hende et ordentligt kram. »Jeg er rigtig stolt af dig, fordi du lyttede til Helligånden og fortalte mig sandheden.«

»Vil du køre mig tilbage til butikken, så jeg kan give dukken tilbage?« spurgte Maddy.

»Selvfølgelig!« Mor smilede. »Og når vi kommer tilbage, kan du hjælpe mig med at bage en kage som en overraskelse til far.«

Maddy grinede. »Det kan jeg gøre med god samvittighed!«