Winfreds nye opskrift

Richard M. Romney

Kirkens tidsskrifter

(Baseret på en virkelig hændelse)

Denne historie foregik i Kampala i Uganda

»Vi levede på lykkelig vis« (2 Ne 5:27).

Hvad kunne Winfred putte i sin opskrift?

Winfred hjalp Jajja (bedstemor) med at lave middagsmad.

»Mmm, jeg elsker matoke,« sagde Jajja.

»Det gør jeg også,« sagde Winfred. »Det er en af mine yndlingsretter! Jeg kan godt lide de grønne bananer. Og peberfrugterne og tomaterne. Men det bedste er sovsen.«

»Det er fordi sovsen forener alle smagene på én gang,« sagde Jajja.

De fortsatte med at skære grønsager. Så sukkede Winfred.

»Jajja,« sagde hun, »hvordan bærer du dig ad med at være så glad hele tiden?«

»Jeg prøver at være det,« sagde Jajja. »Men jeg er ikke glad hele tiden. At være ked af det er også en del af livet. Er du ked af det nu?«

Winfred nikkede. »Jeg savner Taata (far), fordi han arbejder langt væk. Og jeg savner skolen, fordi vi ikke kan gå i skole i øjeblikket. Og jeg savner mine venner fra Kirken.«

»Det er okay at være ked af de ting,« sagde Jajja. »Livet er ikke altid let. Men når jeg er ked af det, så prøver jeg at følge min opskrift på lykke.«

»Din opskrift?«

»Lige som jeg har en opskrift på matoke, har jeg en opskrift på lykke. Nogle gange er man for trist til, at det bare lige går over med det samme. Men jeg oplever ofte, at min opskrift er lige det, jeg har brug for, for at få det bedre.«

»Hvad er din opskrift?«

Jajja smilede. »Hvorfor prøver du ikke, om du kan finde din egen opskrift? Så kan du fortælle mig om det.«

Da Winfred bad den aften, vidste hun, at vor himmelske Fader lyttede. Hun indså, at bøn gjorde hende glad! Hun fandt et stykke papir og skrev, Winfreds opskrift på lykke. 1. Bede. Så lagde hun sig til at sove.

Næste morgen læste hun i Mormons Bog. At læse i skrifterne gjorde hende også glad. Hun fandt sit papir og skrev, 2. Læse skrifterne. Så så hun på skrifterne, hvor hun havde slået op på: »Tro på Kristus« (2 Ne 33:10).

Winfred tilføjede et punkt til: 3. Have tro på Jesus Kristus.

Winfred tænkte på, hvor sødt det var af Jajja at lade hende komme på besøg. Winfred fandt Jajja og sagde: »Tak, fordi jeg måtte komme og overnatte hos dig.«

At sige tak fik Winfred sig til at føle sig godt tilpas. Hun skrev på papiret igen. 4. Være taknemmelig.

Så spurgte Winfred naboen, om de yngre børn kunne komme og lege. Hun tog sin lillesøster, Milfred, og sin lillebror, Alfred, med. Da de var færdige med at lege, inviterede hun børnene til at læse sammen med hende. Jajja skar en vandmelon i stykker, som de kunne dele.

Senere besøgte Winfred sin ven, Happy. Sammen vaskede de op for Happys mor. Så fejede de gulvet. Det var sjovt at hjælpe!

Da det blev aften hjalp Winfred sine søskende med deres lektier. Hun øvede sig på alfabetet med Milfred. Hun hjalp Alfred med matematik.

Den aften snakkede hun med Jajja igen.

»Jeg har det meget bedre i dag! Jeg tror, jeg har fundet min opskrift på lykke.«

»Fantastisk! Fortæl mig om den,« sagde Jajja.

»Winfreds opskrift på lykke,« læste hun. »1. Bede. 2. Læse skrifterne. 3. Have tro på Jesus Kristus. 4. Være taknemmelig.«

»Det er en vidunderlig opskrift,« sagde Jajja. »Men jeg tror, at du måske har glemte noget. Hvad gjorde dig ellers glad i dag?«

Winfred tænkte sig om et øjeblik. »Hmm, det var sjovt at lege med de små børn. Og at hjælpe Happy og hendes mor. Og at læse lektier med Milfred og Alfred. Åh …det er dét! At hjælpe andre er den sidste ingrediens.«

»Nemlig,« sagde Jajja. »At tjene andre er lige som sovsen – det forener alle de gode ting på én gang.«

»Det er en god opskrift.« Winfred smilede. »Jeg vil prøve den igen i morgen.«