Pionerer i hvert et land
Vaha’i Tonga
Forbillede i Tonga
Forfatterne bor henholdsvis i Waikato i New Zealand og i Utah i USA.
Vaha’i blev ved med at bede, og en dag var det anderledes.
Vaha’i knælede ned ved sin seng for at bede sin aftenbøn. Det var hans første aften på kostskolen, og han delte værelse med en masse andre drenge. Ingen af de andre var medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, sådan som han var.»Kære himmelske Fader …«
Vaha’i begyndte at bede i sit hjerte. Men det var ikke let. De andre drenge snakkede og lo højt.
»Hej, se!« råbte en af hans værelseskammerater, Akau. »Han beder!«
Vaha’i flyttede lidt uroligt på sig Han vidste, at Akau gjorde nar af ham. Men han lod, som om han ikke hørte ham. Han fortsatte bare med at bede.
Da Vaha’i første gang lærte om evangeliet, kunne hans bedsteforældre heller ikke så godt lide kirken. Vaha’i havde deltaget i Primary med sin onkel eller sine venner.
Da han blev 12 år, besluttede han sig for at blive døbt. Hans bedsteforældre var ikke så begejstrede for det i starten. Men så sagde hans bedstemor: »Fra nu af er du medlem af denne kirke. Så må du være trofast.«
Nu, hvor Vaha’i var på kostskole, var han fast besluttet på at være netop det. Så han fortsatte med at bede. Selv om de andre drenge gjorde nar af ham.
En aften, da Vaha’i knælede ned, hørte han noget anderledes.
»Hej, vær stille! Vaha’i beder,« var der én, der sagde.
Vaha’i afsluttede sin bøn og åbnede øjnene.
Akau sad på sengen. »Det er meget vigtigt for dig, er det ikke?«
Vaha’i nikkede. »Jo, det er det.«
Siden da var de andre drenge stille, når Vaha’i bad. Snart begyndte Akau at knæle ned sammen med ham. Andre drenge begyndte også at gøre det. Til sidst knælede alle drengene i værelset ned for at bede sammen med Vaha’i hver aften.
Vaha’i følte sig glad. Han havde aldrig haft familiebøn derhjemme. Men nu kunne han havde familiebøn sammen med sine skolekammerater!
En dag fik Vaha’i en idé. Der skulle snart være et stort møde i kirken. Han kunne invitere sine venner med!
Efter aftenbønnen fortalte Vaha’i alle om mødet. »Det kaldes distrikts-konference,« sagde han. »Folk kommer for at lære om Jesus. I kan allesammen komme med, hvis I vil!«
Eftersom de skulle forlade skolens område for at gå på mødet, skulle alle drengene underskrive et stykke papir for at få tilladelse. Vaha’i blev overvældet, da han så papiret. Der var 77 navne på listen!
Vaha’i følte sig varm om hjertet, da han sad med rækkevis af sine skolekammerater og lyttede til talerne på konferencen. Akau og nogle af de andre må også havde følt varmen indeni sig. Ved slutningen af konferencen ønskede syv af dem at blive døbt!
Da Vaha’i en aften havde bedt sammen med sine venner, bad han en bøn for sig selv. »Tak, fordi du har velsignet mig med gode venner,« sagde han til vor himmelske Fader. »Og for at hjælpe mig til at være et forbillede.«
Tonga består af mere ca. 170 øer i Stillehavet.
I dag er seks ud af 10 personer i Tonga medlemmer af Kirken.
Tonga er også kendt som »Venskabsøerne«.
Vaha’i og hans kone, Sela, var det første par, som blev beseglet i templet i Hamilton New Zealand.
Han tjente som præsident for templet i Nuku’alofa i Tonga.
Han var lærer på Liahona College, en skole i Tonga ejet af Kirken.
Illustrationer: Susan Keeter