»Et godt månenytår«, Vores ven, feb. 2024, s. 30-31.

Et godt månenytår

Alelie Coronel-Camitan

(Baseret på en virkelig hændelse)

Jo mere viden vi tilegner os om vores familie, jo stærkere bliver vi.

Denne historie fandt sted i Malaysia.

Claire hørte fisken syde i køkkenet, mens hun legede med sin lillesøster. Mens mor og far lavede mad til månenytåret, legede Claire og Chloe, at de var festivaldragen.

Chloe lo mens Claire trampede gennem hendes værelse iklædt dragemaske og en rød skjorte. Alle havde rødt på i dag. Når det er månenytår, betyder rød, at man bliver glad og stærk. Claire elskede sin families månenytårstraditioner.

»Mor, skal vi snakke med bedstemor og bedstefar i dag?« spurgte Claire, da Chloe tog sin middagslur. Normalt fejrede de sammen med bedstemor og bedstefar. Men nu boede de i et andet land.

»Ja. Vi ringer til dem, når vi har spist,« sagde mor. Hun tørrede hænderne i sit røde forklæde. »Vil du hjælpe mig med at bage småkager?«

Claire nikkede og klatrede op på stolen ved bordet. Hun slog forsigtigt æg ud i en stor skål.

Mens småkagerne var i ovnen, hjalp Claire far med at dække bord. De satte de særlige, festlige tallerkner med fine mønstre på bordet. Så anbragte Claire billeder af bedstemor, bedstefar og andre i familien på bordet. Det føltes mere som om, de alle var sammen, når billederne stod på bordet.

Snart duftede køkkenet lifligt af småkager. Det var tid til at spise. Claire, Chloe og deres forældre sad rundt om bordet.

Claire bad bordbøn. »Takker dig for endnu et år med min familie.« Efter alle havde sagt amen, puttede Claire en klæbrig riskugle i munden og smilede. Den smagte så godt!

Da middagen var overstået, fandt far to røde kuverter frem. Dette var yderligere en tradition. De betød held og lykke i det nye år. »En til Claire og en til Chloe,« sagde far. Claire rystede kuverten ved siden af øret. Hun lyttede til mønternes klirren indeni.

»Tak,« sagde Claire til sine forældre. »Kan vi ringe til bedstemor og bedstefar nu?«

»Selvfølgelig!« sagde far. Han anbragte sin telefon på bordet, og bedstemors og bedstefars smilende ansigter fyldte skærmen. Claire og Chloe vinkede.

»Hej, bedstemor! Hej, bedstefar!« sagde Claire. »Vi savner jer så meget!«

»Vi savner også jer. Hvordan har I det?« spurgte bedstemor. Claire talte med dem i lang tid.

Efter Claire havde talt med bedstemor og bedstefar, spurgte mor til folk, Claire ikke kendte.

»Mor, hvem er de der mennesker?« spurgte Claire efter de havde sagt farvel til bedstemor og bedstefar.

»De er nogle i vores familie. Jeg lærer deres navne og historier, så jeg kan tage dem med i vores slægtshistorie,« sagde mor.

Claire tænkte over det. »Hvad er slægtshistorie?«

»Det er, når vi lærer om hele vores familie,« sagde far, da Chloe klatrede op på hans skød. »Jo mere viden vi tilegner os om vores familie, jo stærkere bliver vi.«

Claire nikkede. »Kan du fortælle mig historierne?«

»Selvfølgelig!« Mor rakte ind over bordet og tog familiefotoalbummet op. Hun bladrede hen til et gammelt billede i sort-hvid. »Dette er fars tipoldefar. Han levede for meget længe siden. Men vi kan føle os tæt på ham, når vi får noget at vide om hans liv.«

Claire kiggede på billederne, mens mor og far fortalte hende historier. Mens hun lyttede, følte hun sig glad. Hun behøvede ikke altid at være tæt på sin familie for at føle deres kærlighed. Hun smilede. Det var et meget godt månenytår.