»Tommys meget dårlige dag«, Vores Ven, feb. 2024, s. 4-5.
Tommys meget dårlige dag
»Jeg bliver bare siddende her, så der ikke sker noget andet slemt«, sagde Tommy.
Denne historie fandt sted i USA.
Tommy sad på trappen foran sit hjem og sukkede. Sikke en forfærdelig dag!
Den morgen havde han spildt sin morgenmad ned over sig. De eneste rene bukser, han kunne finde, var for små. Han var ved at komme for sent i skole. Hans lærer sagde, han skulle blive indendørs i frikvarteret, fordi han havde glemt sin bog. Og så, på vej hjem fra skole, faldt han på fortovet og slog sit knæ. Og da han gik udenfor for at lege, var hans cykel punkteret. Alt var gået galt!
»Jeg bliver bare siddende her, så der ikke sker noget andet slemt«, sagde Tommy. Men han fik det kun værre jo længere tid han sad der.
Så hørte Tommy en knasende lyd i nærheden. Han kiggede op og så hr. Johnson rive blade i sin have. Hr. Johnson boede helt alene i huset ved siden af.
Tommy brød sig overhovedet ikke om at rive blade. Han kiggede på, at hr. Johnson forsøgte at samle bladene og komme dem i en stor pose. Men han kunne ikke få mere end nogle få blade i den. Bladene blev ved med falde ud på jorden igen.
Hr. Johnson har det virkelig svært, tænkte Tommy. Da far rev blade, hjalp Tommy ham med at holde posen åben. Det ville være virkelig svært for kun én person at gøre det selv.
Hvorfor er der ikke nogen, der hjælper ham? tænkte Tommy.
Så indså Tommy noget. Han kunne hjælpe!
Tommy hoppede ned af trapperne og gik over til hr. Johnson. »Jeg kan holde posen åben for dig.«
»Åh, mange tak,« sagde hr. Johnson. »Jeg kan ikke længere bøje mig ned på samme måde, som førhen.«
Tommy holdt posen åben og hjalp også med at fylde den næste. Så greb han en rive og hjalp med resten af bladene.
Mens de arbejdede sammen, fortalte hr. Johnson vittigheder og sjove historier. Tommy grinede så det gjorde helt ondt i maven. Snart begyndte han at glemme alt om den spildte morgenmad, at han var gået glip af frikvarteret og om at have slået sit knæ.
Da mor kaldte ham ind til aftensmad, indså Tommy, at de havde revet hele haven. Og det havde været sjovt!
»Tak for din hjælp,« sagde hr. Johnson.
»Det var så lidt.« Tommy vinkede farvel. »Vi ses senere!«
Tommy gik ind i sit hus og satte sig ned ved siden af far ved middagsbordet.
»Hvordan har din dag været?« Spurgte far ham.
Tommy smilede stort. »Det var den bedste dag nogensinde!«