»Som et vindue til din sjæl«, Til styrke for de unge, marts 2021, s. 6-8.
Som et vindue til din sjæl
Da de sang med deres menighedskor på en økumenisk festival, lærte disse teenagere meget om, hvordan musik kan bringe alle troende sammen.
Megan C., Ethan M. og Romy C. har noget til fælles: De elsker lovprisende musik. De elsker den måde, den opløfter og inspirerer dem på, og de følelser, den giver dem. Og de elsker at se, hvordan den opløfter og inspirerer andre.
Megan på 18 år, Ethan på 19 år og Romy på 17, har også noget andet til fælles: De synger alle i deres menighedskor i Florida i USA. Og for nylig gav koret dem en endnu større mulighed for at dele deres kærlighed til musik ved at deltage i en Økumenisk Musikfestival.
»Der er en økumenisk sammenslutning i vores lokalområde, der på flere måder bidrager med at bringe mennesker med forskellige trosretninger sammen,« forklarer Ethan. For eksempel faciliterede gruppen en diskussion under en iftar-middag (aftenmåltid, når muslimer afslutter deres daglige faste i deres hellige måned Ramadan), den organiserede en række tjenesteprojekter såsom at skaffe skoletasker til trængende børn og holdt flere sammenskudsgilder, hvor folk, der ikke kendte hinanden, sad side om side ved det samme bord og talte om mad, skikke og tro inden for deres respektive kultur.
Medlemmer af koret nyder at spise middag og tjene sammen med mennesker fra andre trosretninger.
Lad os være venner
Sammenslutningens mål er selvfølgelig at hjælpe folk med forskellige baggrunde med at skabe venskaber.
»Der er en tyrkisk familie, som jeg altid møder ved de økumeniske middage, og de løber hen til mig og siger: ›Vi er så glade for at se dig igen!‹« siger Romy. »I en verden, hvor der er så meget forfølgelse på grund af religion og tro, er det rart, at vi alle kan mødes og bare tale med hinanden.« Under et af tjenesteprojekterne var »damerne fra en anden kirke så søde,« siger hun. »De respekterede bare andres religion. De var der for at tilbyde deres hjælp. Det var dejligt befriende.«
»Vi tror måske på forskellige ting,« siger Megan, »men jeg har altid respekteret andres tro, og det har været rart at få kontakt med dem i en sammenhæng, hvor vi alle gerne vil lære mere om hinanden.«
»Vores kirke er et af de nyere medlemmer af sammenslutningen,« siger Ethan. »Så jeg var meget taknemmelig for, hvor venlige de var over for os, og hvor accepterende de var. Jeg ved, at folk nogle steder misforstår Kirken. Så jeg værdsætter altid, når folk er i stand til at acceptere hinandens forskelligheder og se på, hvad vi har til fælles.«
Som en akkord
Og en af de ting, som alle religiøse grupper har til fælles, er musikken. Den Økumeniske Musikfestival var en fantastisk mulighed for troende til at lovprise Gud i fællesskab. Menighedskoret var en af omkring seks grupper fra menigheder i hele byen.
»Der var et klokkekor, en vokalduet, et stort kor, et lille kor, en fløjte- og klaverduet og så videre,« forklarer Megan. »Hver gruppe blev bedt om at optræde med to numre.«
Megan fortsætter: »Vi ønskede at sørge for, at folk gennem vores sang ville forstå, at vi tror på Jesus Kristus, og også at vi tror på vor himmelske Fader. Vi ønskede at skabe en følelse af ærbødighed.«
Koret besluttede sig for to numre, de tidligere havde opført, »Great Things and Small Things« af Steven Kapp Perry og »Sacraments and Symbols« af Janice Kapp Perry, Steven Kapp Perry og Lynne Perry Christofferson.
»Den første sang er livlig. Den forsikrer en om, at man gennem Gud kan gøre hvad som helst, hvad enten det er mindre ting eller noget meget betydningsfuldt,« siger Ethan. »Den anden sang har en dyb ærbødighed over sig. Den er næsten som en messe, og den skaber en ægte følelse af tilbedelse.«
Øvelse gør mester
Da de varmede op, før de skulle på, brugte Ethan en metode, han havde brugt før. »Jeg prøver at fokusere på at blive helt fordybet i sangen,« siger han. »Jeg oplever, at når jeg er opmærksom på betydningen af sangen, kan jeg nyde den bedre. Selvfølgelig sørger jeg for, at jeg synger ordentligt, men jeg har fundet ud af, at det er lettere for mig at gøre det, når jeg er i harmoni med det budskab, sangen prøver at formidle. Jeg kan godt lide at lægge vægt på den åndelige forberedelse.«
»Vi var også nødt til at synge til nadvermødet og øve os på andre ting,« siger Megan. »Men vi var bevidst om vigtigheden af den økumeniske begivenhed, så vi sørgede for, at numrene var forberedt. Vi øvede os meget på dem.«
I det andet nummer blev koret med 14 medlemmer reduceret til en dobbelt kvartet. »Vi øvede på tirsdage før Unge Mænd og Unge Kvinder,« siger Megan. »Det fik mig til at tænke på sangen i en hel uge, faktisk i en hel måned. Det plejer jeg ikke at gøre, men jeg fandt sangen på YouTube og spillede den igen og igen. Jeg ville forbedre mig. Jeg ville have os til at synge så godt, at andre mennesker ville blive berørt.«
Ethan, Megan og Romy er enige om, at al denne øvelse havde en ekstra fordel. »Når du øver sange igen og igen,« siger Romy, »forbliver sangens budskaber i dit sind og i dit hjerte.«
Koret optræder på den Økumeniske Musikfestival.
I sindet, i hjertet
Den åndsnærværelse i deres sind og hjerte var tydelig, da kormedlemmerne sang. »Begge sange var bare så smukke,« siger Romy. »Publikum blev helt stille, og alle følte Ånden, da disse sange blev sunget. Vi følte os alle forenet.«
»Den første sang har jeg altid syntes var en glad sang,« siger Megan. »Jeg følte, at den havde den virkning på folk ved festivalen. Jeg havde det sjovt med at synge den, og jeg håber, at alle andre også nød den. I den anden sang blandede vores stemmer sig så godt. Jeg tror, at alle, der lyttede, følte en atmosfære af respekt og ærefrygt for Gud.«
»Sidst på aftenen,« fortsætter Megan, »havde vi mulighed for at tale med deltagere og publikum. Jeg ved, at folk spurgte vores korleder om de sange, vi sang – ›Hvilken slags musik var det?‹ eller ›Hvor fandt I det arrangement?‹ Vi var i stand til at interagere med hinanden og tale om den musik, vi alle havde til fælles. Jeg følte, at jeg forstod dem bedre gennem deres sange, og at de forstod os bedre på grund af vores. Musik er som et vindue til sjælen.«