Bered jer til altid at have hans Ånd

Ældste Paul B. Pieper

De Halvfjerds

Når vi forbereder os til at tage nadveren værdigt hver uge, kan det hjælpe os med altid at have Ånden hos os.

Da jeg var 12 år, besøgte jeg og min familie Kirkens historiske steder i staten New York i USA. I den hellige lund kan jeg huske, at jeg tænkte over det første syn og de andre fantastiske syn, Joseph så, og tænkte: »Wow! hvis jeg fik et fantastisk åndeligt møde med himmelske væsener, som Joseph gjorde, ville mit liv være fuldendt.«

Jeg har siden lært, at i stedet for en spektakulær åndelig erfaring én gang i mit liv, har jeg brug for små hyppige oplevelser for at holde mit vidnesbyrd stærkt og være på rette vej hjem. Vor himmelske Fader vidste, at vi ville få brug for regelmæssig vejledning, og han forberedte vejen, så vi kunne modtage den.

Han giver Helligåndens gave til alle dem, der har tilstrækkelig tro på hans søn til at omvende sig og blive døbt. Gennem den ugentlige nadverordinance giver han os muligheden for »altid [at] have hans Ånd hos [os]«, hvis vi husker Frelseren og holder hans befalinger (L&P 20:77). Dette gør det muligt for os at få adgang til Åndens daglige vejledning i vores liv, idet vi bruger vores handlefrihed til at træffe beslutninger, der vil hjælpe os på vejen tilbage til vor himmelske Fader.

Nadveren og Ånden

Vor himmelske Fader vidste, at vi ville få brug for regelmæssig adgang til vejledning fra hans Ånd, ikke kun store engangsoplevelser. Gennem profeten Joseph Smith gengav han dåbsordinancen ved nedsænkning, hvilket hjælper os med at blive rene. Vi er derefter parat til at modtage Helligåndens gave ved bekræftelse, hvilket giver os muligheden for daglig vejledning fra Ånden.

Vor himmelske Fader vidste, at det ikke ville være nok at blive ren én gang, og at vi skulle huske Frelseren og blive rene igen og igen for altid at have Ånden hos os. Han genoprettede nadverordinancen til dette formål. Hvis vi omhyggeligt forbereder os på og regelmæssigt tager del i nadveren, har vi fået løfte om, at vi »altid må have hans Ånd hos [os]« (L&P 20:77; fremhævelse tilføjet).

Men bare at dukke op i Kirken og spise brødet og drikke vandet giver os ikke adgang til Herrens løfte. Vores forsætlige forberedelse til ordinancen gør det muligt for os at modtage Frelserens kraft i vores liv.

Atleter bliver ikke dygtige ved bare at tage sportstøj på eller gå ind på banen. De må træne deres krop, lære teknikkerne og øve sig for at blive dygtige til deres sport. På samme måde må vi lære, hvordan vi skal forberede os på at tage del i nadveren ærbødigt og værdigt, så vi kan modtage den kraft, som han kan give os.

I kan forberede jeres hjerte og ånd på at tage del i nadveren ved at lave et lille interview med jer selv hver uge. Jeg kan godt lide at bruge Lære og Pagter 20:37 til at interviewe mig selv. Dette vers indeholder de krav til dåben, som Gud åbenbarede for profeten Joseph. Det indeholder de kvalifikationer, som alle, der ønsker at blive døbt, må opfylde. Jeg synes, at det hjælper mig til at forberede mig på at modtage de fornyende løfter, der er tilgængelige gennem nadveren.

Idet jeg bruger dette skriftsted som min guide, er dette nogle af de spørgsmål, jeg stiller mig selv for at se, om jeg er parat til at tage del i nadveren.

Har jeg ydmyget mig overfor Gud?

Det første krav, der er anført i Lære og Pagter 20:37, er at ydmyge sig for Gud. Vi gør dette ved at acceptere og være villige til at følge hans vilje, som den er beskrevet i skrifterne, undervist i af hans tjenere, eller som den kommer til os gennem tilskyndelser.

Jeg spørger mig selv, om jeg kæmper med Gud om noget i mit liv lige nu. Modstår jeg hans anvisninger? Er jeg opmærksom på hans tjeneres lærdomme? Hvis jeg ikke er det, planlægger jeg, hvordan jeg skal forbedre mig og forpligte mig til at gøre det bedre, mens jeg forbereder mig på at tage nadveren. Gud er alvidende – og når jeg erkender, at han kan se det store billede over mit liv, er det lettere at ydmyge mig for ham og stole på, at han vil vejlede mig til det, der er det bedste at gøre.

Har jeg et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd?

At have et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd er forbundet med ydmyghed. Det betyder, at man er villig til at underkaste sig Guds vilje. At være ydmyg betyder at undskylde og at tilgive, selv når det er svært, eller når vi måske føler, at andre opførte sig forkert. Kan I sige: »Mit hjerte har fred med alle«? Har I såret nogen omkring jer, eller bærer I nag over for nogen? Har I brug for at bede om tilgivelse?

Når jeg har et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, er jeg villig til at gøre en indsats for at forsone mig med Gud og mennesker omkring mig. Jeg prøver at slippe af med negative tanker og følelser over for andre. Ånden bor ikke hos os, når vi ligger i kiv med andre, så det er et vigtigt skridt for at forberede sig på at modtage nadveren.

Ønsker jeg at blive ren igen, og kan jeg vidne om, at jeg har omvendt mig fra alle mine synder?

Et andet krav i Lære og Pagter 20:37 er, at vi »oprigtigt har omvendt [os] fra alle [vores] synder.« Da vi blev døbt, blev vi renset for vores synder. Vi lovede at forsøge at holde Guds befalinger og omvende os, når vi begår fejl.

Jeg spørger mig selv: »Tager jeg bare nadveren, fordi jeg synes, jeg burde, eller ønsker jeg virkelig at blive ren igen?« Jeg ser tilbage på mine synder og fejl fra ugen, der gik, og spørger mig selv, om jeg virkelig vil ændre mig og give afkald på dem. Når I har et ønske om at blive rene, vil I ved Ånden se det, I har brug for at forbedre, og han vil fortsat bede jer om at omvende jer og træffe bedre valg.

Bekendelse over for Herren (og over for andre, som vi måske har gjort skade eller fornærmet, hvis det er nødvendigt) er en del af vores forberedelse.

Spørg jer selv: »Er der noget, jeg har brug for at ændre, som jeg ikke har gjort endnu? Er der noget, jeg stadig har brug for at omvende mig fra?« At løse problemer gennem oprigtig omvendelse kan gøre os værdige til at deltage i nadveren.

Er jeg villig til at påtage mig Jesu Kristi navn?

Hver pagt, vi indgår, indebærer en større forpligtelse til at tage Kristi navn på os. Når vi bliver døbt, viser vi vores villighed til at påtage os Jesu Kristi navn og holde hans befalinger. Når vi indgår yderligere pagter i templet eller accepterer kaldelser, påtager vi os i endnu højere grad Kristi sag og hans lære. Når vi viser vores villighed til at påtage os hans navn som en del af nadveren hver uge, betyder det, at vi fornyer alle de pagter og forpligtelser, vi tidligere har indgået med ham.

Når jeg vurderer min forberedelse til at modtage nadveren, stiller jeg mig selv spørgsmål som: »Gør jeg det bedste, jeg kan, for at være et eksempel på Kristus og hans lære? Holder jeg alle de løfter, jeg har givet i forbindelse med mine pagter? Er jeg i dag lige så engageret for Kristus og mine pagter med ham, som den dag jeg første gang indgik dem?«

Er jeg opsat på at tjene ham til enden?

Da vi indgik vores dåbspagter, lovede vi Herren, at vi ville stræbe efter at holde hans bud. De to største bud handler om at elske Herren og elske sin næste (se Matt 22:36-40). Vi viser vores kærlighed til både Gud og vores medmennesker ved at tjene dem.

Jeg spørger mig selv: »Tager jeg mig tid til at tjene? Er jeg tilbageholdende med at tjene, eller er jeg glad for at tjene?« »Forsøger jeg at højne mit kald?« At tjene andre er en vidunderlig måde at forberede sig til at deltage i nadveren på. Faktisk er det oftest, når vi tjener andre, at vi har brug for Åndens vejledning.

Tillid til Herrens løfter

Når vi bevidst hver uge forbereder os på værdigt at modtage nadveren, vil vi kvalificere os til altid at have Ånden til at påvirke og vejlede vores liv. Det er et løfte fra Herren.