2021
COVID-19 og templer
Maj 2021


»COVID-19 og templer«, Til styrke for de unge, maj 2021.

Mødet søndag eftermiddag

COVID-19 og templer

Uddrag

tempel

På grund af COVID-19-pandemien og vores ønske om at være gode verdensborgere, traf vi tidligt sidste år den svære beslutning at lukke alle templer midlertidigt. I de efterfølgende måneder har vi følt os inspireret til gradvist at genåbne templer gennem en meget forsigtig tilgang. Templerne bliver nu åbnet i fire faser og følger strengt lokale myndigheders restriktioner og sikkerhedsprotokoller …

Vi er taknemmelige for jeres tålmodighed og hengivne tjeneste i denne foranderlige og udfordrende tid. Jeg beder til, at jeres ønske om at tilbede og tjene i templet vil brænde stærkere nu end nogensinde før.

I tænker måske på, hvornår I vil få mulighed for at komme tilbage til templet. Svaret: Jeres tempel vil åbne, når de lokale myndigheders restriktioner tillader det …

Indtil da så hold jeres tempelpagter og -velsignelser forrest i jeres sind og hjerte. Forbliv tro mod de pagter, I har indgået.

Vi bygger for fremtiden nu! …

Vi ønsker at bringe Herrens hus endnu tættere på vores medlemmer, så de kan have det hellige privilegium at tage til templet, så ofte som deres omstændigheder tillader det …

Templer er en vigtig del af gengivelsen af Jesu Kristi evangelium i dets fylde. Tempelordinancer fylder vores liv med kraft og styrke, der ikke er tilgængelig på nogen anden måde. Vi takker Gud for disse velsignelser.