»I kan indsamle Israel«, Til styrke for de unge, maj 2021.
Præstedømmemøde
I kan indsamle Israel!
Uddrag
For næsten tre år siden inviterede præsident Russell M. Nelson alle unge i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til at melde sig til »Herrens bataljon af unge for at bidrage til at indsamle Israel« på begge sider af sløret. Han sagde: »Den indsamling er det vigtigste, der sker på jorden i dag.« (»Zions ungdom« (verdensomspændende foredrag for unge, 3. juni 2018), s. 8, HopeofIsrael.ChurchofJesusChrist.org). Jeg er fuldstændig sikker på, at I unge kan gøre dette – og gøre det godt – på grund af 1) noget i jeres identitet og 2) en mægtig kraft inden i jer …
Ifølge Johannes’ Åbenbaring var der »krig i himlen«! (Åb 12:7-8). Satan bedrog snedigt en tredjedel af vor himmelske Faders åndelige børn til at lade ham råde i stedet for Gud. Men ikke jer! Apostlen Johannes så, at I overvandt Satan »ved [jeres] vidnesbyrds ord« … (Åb 12:11).
At vide, at I overvandt Satan ved jeres vidnesbyrds ord før, vil nu og altid hjælpe jer til at elske, dele og indbyde – indbyde andre til at komme og se, komme og hjælpe og komme og høre til, idet den samme krig om Guds børns sjæle fortsætter …
Programmet for børn og unge er et profetisk redskab til at hjælpe jer unge til at drive jeres store tro frem … Når I unge leder – leder – i at efterleve evangeliet, tage sig af hinanden, indbyde alle til at modtage evangeliet, forene familier for evigheden og organiserer sjove aktiviteter, vil den store tro, I havde på Kristus i forudtilværelsen, dukke op til overfladen igen og give jer kraft til at udføre hans værk i dette liv!