2021
Jesus Kristus: Vores sjæls omsorgsgiver
Maj 2021


»Jesus Kristus: Vores sjæls omsorgsgiver«, Til styrke for de unge, maj 2021.

Mødet søndag formiddag

Jesus Kristus: Vores sjæls omsorgsgiver

Uddrag

Jesus Kristus helbreder en mand

Mit hjerte fryder sig over at mindes den mest vidunderlige, majestætiske, den mest ufattelige begivenhed, der nogensinde har fundet sted i menneskehedens historie – Herrens, Jesu Kristi forsoning …

Kristus opfyldte nådigt Faderens vilje gennem sit uendelige og barmhjertige offer. Han overvandt både den fysiske og åndelige død, der kom ind i verden med faldet, og tilbød os den storslåede mulighed for evig frelse …

Selvom Frelseren gennem sit offer betingelsesløst ophævede den fysiske døds virkninger, fjernede han ikke vores personlige ansvar for at omvende os fra de synder, vi begår …

Mine kære venner, jeg vidner for jer om, at når vi omvender os oprigtigt fra vores synder lader vi Kristi sonoffer virke fuldt ud i vores liv …

Udover frelsens ophøjede gave tilbyder Frelseren os bistand og trøst, når vi møder modgang, fristelser og svagheder i vores jordiske liv, deriblandt de omstændigheder vi for nyligt har oplevet i den nuværende pandemi …

Når vi kommer ham nærmere, når vi overgiver os åndeligt til hans omsorg, vil vi blive i stand til at tage hans åg på os, som er let, ligesom hans byrde og således finde den lovede fred og hvile. Desuden vil vi modtage den styrke, vi alle behøver for at overvinde livets trængsler, svagheder og sorger, som er yderst svære at udholde uden hans hjælp og helende kraft.