2021
Se, jeg er en Gud, der gør mirakler
Maj 2021


»Se, jeg er en Gud, der gør mirakler«, Til styrke for de unge, maj 2021.

Mødet søndag eftermiddag

»Se, jeg er en Gud, der gør mirakler«

Uddrag

bjergudsigt

Mirakler, tegn og undere er talrige blandt Jesu Kristi følgere i dag, i jeres liv og i mit. Mirakler er guddommelige gerninger, manifestationer og udtryk for Guds ubegrænsede magt og en bekræftelse af, at han er »den samme i går, i dag og for evigt« (Moro 10:19). Jesus Kristus, som skabte havene, kan stilne dem; han, som gav synet tilbage til de blinde, kan løfte vores blik mod himlen; han, som helbredte de spedalske, kan udbedre vores skrøbeligheder; han, som helbredte den syge mand, kan kalde os til at rejse os med »kom så og følg mig« (Luk 18:22).

Mange af jer har oplevet mirakler, flere end I er klar over. De kan synes små i forhold til, at Jesus oprejste de døde. Men omfanget betegner ikke et mirakel, kun at det kom fra Gud …

Der er tidspunkter, hvor vi håber på et helbredelsesmirakel til én af vores kære, om ændring af en uretfærdig handling eller blødgørelse af hjertet hos en bitter eller skuffet sjæl. Gennem vores jordiske øjne ønsker vi, at Herren skal skride ind, skal fikse det, der er i stykker. Gennem tro vil miraklet komme, men ikke nødvendigvis efter vores tidsplan eller med den udgang, vi ønskede …

Herren har påmindende sagt, at »jeres planer er ikke mine planer« (Es 55:8). Han tilbyder os: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile« (Matt 11:28) – hvile fra bekymring, skuffelse, frygt, ulydighed, bekymring for ens kære, fra tabte eller knuste drømme. Fred midt i forvirring eller sorg er et mirakel.