»Jeg kom ikke med på danseholdet«, Til styrke for de unge, sep. 2021, s. 10-11.
Jeg kom ikke med på danseholdet
Mit navn var ikke på listen. Jeg var knust. Men Herren lærte mig noget.
Illustration: Gabriele Cracolici
Jeg har elsket at danse, siden jeg var tre. Så de sidste år i folkeskolen glædede jeg mig til, der var optagelsesprøve til danseholdet. Jeg var ikke i tvivl om, at med mit talent og erfaring ville det være let for mig at blive optaget.
Nogle få dage efter optagelsesprøven blev navnene på dem på danseholdet slået op. Til min skuffelse kunne jeg ikke finde mit navn noget sted på listen. Jeg blev knust. Jeg gik hjem og lagde mig på min seng og græd. Jeg var vred på danselæreren og skuffet over, at jeg ikke havde været god nok til at komme med på holdet. Min mor kom stille ind på mit værelse og foreslog, at jeg bad vor himmelske Fader om styrke til at komme igennem denne skuffelse i mit liv. Jeg gik modvilligt med til det og bad en kort bøn. Jeg havde det ikke bedre efter bønnen, så jeg blev ved med at gå rundt og være skuffet og ked af det. Jeg sov meget dårligt den nat.
Næste morgen slæbte jeg mig selv ud af sengen. Mindet om min fiasko stod frisk i hukommelsen, og jeg havde bare lyst til at gemme mig under dynen. Men før jeg gjorde det, kom jeg i tanke om noget, min biskop havde lovet. Han sagde, at hvis jeg læste i skrifterne hver dag, selv om det bare var 15 min., så ville jeg blive velsignet. Nu trængte jeg mere end nogensinde til en velsignelse.
Mens jeg læste, faldt jeg over dette vers i Lære og Pagter:
»Sandelig siger jeg jer, mine venner: Frygt ikke, lad hjertet finde trøst; ja, fryd jer i al evighed, og giv tak under alle forhold;
idet I tålmodigt venter på Herren, for jeres bønner er kommet op for den Herre Sebaots ører og er blevet optegnet med dette segl og vidnesbyrd: Herren har svoret og forordnet, at de skal blive tilgodeset.
Derfor giver han jer dette løfte med en uigenkaldelig pagt om, at de skal blive opfyldt; og alt det, hvormed I er blevet plaget, skal virke sammen til gavn for jer og til mit navns ære, siger Herren.« (L&P 98:1-3).
Jeg blev chokeret. Der sad jeg i min pyjamas med morgenhår og var forbløffet over, hvor meget jeg havde haft brug for dette skriftsted. Al vreden og tristheden blev vasket væk af disse tre vers. Jeg følte vor himmelske Faders kærlighed og vidste, at han var klar over, hvad jeg gik igennem. Med dette nye perspektiv kunne jeg se, at det ikke at være kommet med på danseholdet faktisk bare var en lille ting i mit liv. Jeg faldt ned på knæ i taknemmelighed og takkede vor himmelske Fader.
Resten af dagen var jeg i stand til at have Ånden med mig og se på mine prøvelser som muligheder for vækst. Jeg vil altid gemme disse vers dybt i mit hjerte. Og jeg vil huske min biskops løfte om velsignelserne ved at vende sig til skrifterne. Jeg er meget taknemmelig for at jeg kan være del af denne kirke og kende til evangeliet. Jeg ved, at vor himmelske Faders plan for os virkelig er en plan for lykke.