2021
Gud vil udkæmpe jeres slag – på sin måde
September 2021


»Gud vil udkæmpe jeres slag – på sin måde«, Til styrke for de unge, sep. 2021, s. 15-17.

Kom og følg mig

Gud vil udkæmpe jeres slag – på sin måde

De tidlige hellige lærte en ting eller to om Guds veje.

Lære og Pagter 103-105

Zions hær ved Fishingfloden

Zions hær af Judith Mehr

Med en vred pøbel på flere end 300, der svor at ødelægge dem om morgenen, håbede og bad den gruppe hellige, der udgjorde Zions hær, om et mirakel.

Under Joseph Smiths ledelse havde Zions hær marcheret i ugevis fra Ohio til Missouri. Disse kirkemedlemmer håbede at kunne hjælpe de hellige, der var blevet drevet ud af Jackson County i Missouri i USA, med at vinde deres jord tilbage. Men de stod over for trusler og modstand på hele marchen. Og nu truede endnu en pøbel dem.

Miraklet, som de hellige i Zions hær bad om, skulle snart finde sted. Det kom i form af mørke skyer, som trak sammen i det fjerne. Et voldsomt tordenvejr brød løs på alle kanter og det væltede ned med kæmpehagl. Uvejret standsede pøbelen.

»Det synes, som om hævnens bemyndigelse var kommet fra kampens Gud for at beskytte sine tjenere fra deres fjenders tilintetgørelse,« forklares det i Joseph Smiths historie. Haglene faldt på dem, men ikke på os, og vi led ingen skade, udover at nogle af vores telte blæste ned, og at vi blev våde, mens vores fjender fik huller i hattene og andre skader, selv deres rifler knækkede, og deres heste flygtede.«1

Ødelæggende haglvejr var blot en del af uvejret. Regnen stod så voldsomt ned, at Fishingfloden, som adskilte de to grupper, steg til næsten 12 meters dybde. Om morgenen var den kun nået dem til anklerne.

Herren lovede medlemmerne af Zions hær: »Jeg vil udkæmpe jeres slag« (L&P 105:14). Når det sker, er der ingen tvivl om, hvilken side der vinder.

Mirakler i vores tid

Nogle gange, når I læser beretninger som denne, kan I måske spekulere på, hvorfor sådanne dramatiske mirakler ikke lader til at ske for jer i jeres vanskeligheder.

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum delte for nyligt noget indsigt, som kan hjælpe. Han sagde: »Forstå venligst, at han, der aldrig falder i søvn eller sover, beskæftiger sig mere med sine børns lykke og endelige ophøjelse, end med noget andet et guddommeligt væsen har at gøre. Han er ren kærlighed, prægtigt personificeret, og nådefulde Fader er hans navn.

›Nå, men hvis det er tilfældet,‹ siger I måske, ›burde hans kærlighed og nåde så ikke bare dele vores personlige Røde Hav og lade os gå tørskoet igennem vores prøvelser?‹«

Med andre ord, hvis Gud har udkæmpet sådanne slag for sine børn i fortiden, hvorfor så ikke gøre det nu? Hvorfor ikke udslette al sygdom? Hvorfor ikke gøre en ende på krige og hungersnød og lidelse i hele verden?

Eller hvorfor i det mindste ikke standse den bølle, der ikke vil lade jer være i fred? Eller hjælpe jeres familie med at enes bedre?

Ældste Holland sagde yderligere: »Svaret på sådanne spørgsmål er: ›Jo, Gud kan udvirke umiddelbare mirakler, men før eller siden lærer vi, at tider og årstider på vores livs rejse ene og alene styres af ham.‹ Han administrerer den kalender for hver eneste af os.«2

Når I følger Guds bud, er I berettiget til hans hjælp. Men ingen af os kan vælge, hvordan eller hvornår hjælpen kommer.

Uventede velsignelser

Lad os vende tilbage til Zions hær et øjeblik. Miraklet ved Fishingfloden var utvivlsomt dramatisk. Og det var ikke det eneste mirakel, medlemmerne af Zions hær så i løbet af deres march. Men som I kan læse i Kom og følg mig og lære i seminar denne måned, endte tingene ikke sådan, som de hellige havde planlagt.

De troede, at hele pointen med Zions hær var at hjælpe de hellige i Jackson County med at vinde den jord tilbage, der var blevet stjålet fra dem af den vrede pøbel.

Fik de hellige deres jord tilbage? Nej.

Led de hellige under den næsten 1448 kilometer lange march til Missouri? Ja. Nogle gange meget. Det værste var, at der udbrød kolera i hæren, og 13 døde.

På overfladen kan det se ud, som om hele indsatsen var mislykket. Men det er ikke sådan mange af dem, som var med på marchen, så på det. Brigham Young sagde om denne oplevelse: »Jeg var blevet godt betalt – betalt med stor rente – ja … mit mål var fyldt til randen med den viden, som jeg havde modtaget ved at rejse med profeten [Joseph Smith]«.3

Mange andre medlemmer af Zions hær talte også om det, de havde lært, og værdien af marchen. Profeten Joseph Smith sagde selv: »Brødre, nogle af jer er vrede på mig, fordi I ikke kæmpede i Missouri, men lad mig sige jer dette, Gud ønskede ikke, at I skulle kæmpe. Han kunne ikke organisere sit rige … medmindre han tog [sine ledere] fra det korps af mænd, der havde tilbudt deres liv, og som havde ydet lige så store ofre, som Abraham gjorde.«4

Zions hær

Zions hær af C.C.A. Christensen

Deres trofasthed resulterede ikke i, at deres jord blev genvundet. Men de blev rigt velsignet på andre måder. Det er et mønster, som I måske også vil genkende i jeres eget liv. Og det, Gud hjælper os med at blive gennem vores prøvelser, er ofte et større mirakel end at fri os fra vores prøvelser.

Guds sikre sejr

Når I studerer de tidlige helliges liv, kan I spore Guds indflydelse igen og igen. I læser om store velsignelser. I finder også tider med store vanskeligheder. Men dem, som stolede på Gud til enden, fik deres evige belønning sikret.

Når I følger Gud og stoler på ham, vil han udkæmpe jeres slag og udføre de mirakler, I har brug for! Disse mirakler vil komme på hans egen måde og til hans egen tid, men resultatet er sikkert. Enhver prøvelse vil til sidst blive løst – i dette liv eller det næste. Og lige så vigtigt er, at når I følger ham, vil I aldrig behøve at gå alene. »Vær derfor trofaste; og se, jeg er med jer helt til enden« (L&P 105:41).

Noter

  1. History, 1838-1856, volume A-1 (23. december 1805 - 30. august 1834), s. 497, josephsmithpapers.org.

  2. Jeffrey R. Holland, oktoberkonferencen 2020 (Liahona, nov. 2020, s. 116).

  3. Brigham Young, »Discourse«, Deseret News, 3. dec. 1862, s. 177.

  4. Joseph Smith, i Joseph Young sen., History of the Organization of the Seventies, 1878, s. 14.