»Valg«, Til styrke for de unge, sep. 2021, s. 12-14.

Valg

Præsident Dallin H. Oaks

Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab

For mange år siden delte en af vores generalautoriteter denne udfordrende historie:

En vís indianer fra Cherokee-stammen, en af de oprindelige stammer i USA, fortalte sin sønnesøn en lignelse om livet. »Inde i mig er der en frygtelig kamp mellem to ulve,« sagde bedstefaderen. »Den ene er ond: Fuld af vrede og misundelse, selvmedlidenhed og sorg, grådighed og løgn. Den anden er god: Fuld af venlighed og medfølelse, ydmyghed og sandhed, kærlighed og glæde. Den kamp foregår i os alle.«

»Hvilken ulv vinder?« spurgte sønnesønnen.

»Den, du fodrer,« svarede bedstefaren klogt.¹

Denne lignelse om de to ulve udtrykker en evig sandhed. Guds børn er født til at vælge mellem godt og ondt. Modsætninger giver os mulighed for at foretage meningsfulde, retskafne valg. Mormons Bog lærer os denne sandhed med skrifternes sprog: »For det må nødvendigvis være sådan, at der er en modsætning i alt«.²

Vor himmelske Faders plan indeholder i hvert fald to gaver, som kan hjælpe os med at træffe disse valg: (1) Han giver os Helligånden, som kan vejlede os i vores valg, og (2) Han giver os Frelseren, hvis forsoning muliggør vores omvendelse, så vi kan fjerne eftervirkningerne af dårlige valg – hvis vi har fodret den onde ulv.

I. Omvendelse og erkendelse

Når jeg har snakket med unge, er et af de hyppigste emner, de stiller spørgsmål om, omvendelse. »Hvordan ved man, om man har omvendt sig nok?« »Hvordan ved man, om man virkelig har fået tilgivelse?« Svaret på disse spørgsmål kommer fra Helligånden, det medlem af Guddommen, som bringer budskaber fra himlen.

Omvendelsens gave er blevet kaldet »evangeliets gode nyhed«.³ Den giver os mulighed for at slette følgevirkningerne af de onde valg, der har fodret den onde ulv og svækket vores evne til at høre Helligåndens tilskyndelser. Omvendelse omfatter erkendelsen af, at vi har handlet forkert, og at vi vender os væk fra det forkerte og beslutter os for at vende vores hjerte til Gud og overholde hans bud. Når vi omvender os, påkalder vi kraften i Jesu Kristi forsoning, hvilket øger vores taknemmelighed for og kærlighed til ham som vores Frelser.

Behovet for omvendelse er ikke begrænset til alvorlige synder, som skal bekendes for en biskop. Omvendelse er en daglig nødvendighed. Omvendelse omfatter som regel, at vi for os selv erkender, at vi har gjort noget forkert, beslutter os for at ændre det og prøver at gøre det godt igen over for dem, vi har gjort uret. I lignelsen om de to ulve består omvendelsen i at holde op med at fodre den onde ulv, ikke engang små måltider, såsom når vi vælger at blive vrede eller misundelige. Vi har også brug for at omvende (forandre) os, når vi vælger at spilde vores gudgivne tid på nogle af de mange tilgængelige aktiviteter, der ikke indeholder nogen mulighed for at gøre os bedre.

II. Erkendelse en vigtig forskel

Et fantastisk resultat af omvendelse er at genskabe vores værdighed til at modtage indtryk fra Helligånden, som hjælper os med at foretage kloge valg og fylder os med glæde. Mange unge spørger også sig selv: »Hvordan ved jeg, om den tilskyndelse eller det svar, jeg fik, virkelig er fra Herren og ikke blot det jeg ønsker?«

For at vide, om en tilskyndelse er et budskab fra Helligånden eller blot et personligt ønske, må vi anvende tre sandheder.

I nadverordinancen følger løftet om, at vi »altid [vil] have hans Ånd hos [os]«, vores løfte om, at vi vil påtage os hans navn og altid huske ham og holde hans befalinger.⁴ Når vi ikke holder disse løfter, bliver vi sårbare over for forvirring om kilden til de tilskyndelser, vi føler.
Tilskyndelser fra Herren modtages som regel i stille stunder eller midt i tilbedelse, studium af skriften eller bøn, eller under tjeneste i vores kaldelse, ikke i selviske efterstræbelser eller omgivet af verdslige aktiviteter.
Og endelig er vi nødt til at være særligt opmærksomme over for ændring af en kurs, vi følger. En tilskyndelse til at ændre kurs kan være mere pålidelig end et indtryk om at efterstræbe noget, vi allerede ønsker.

III. Rigtigt er stadig rigtigt

Mine kære unge venner, I bliver voksne i en helt anden verden, end jeres forældre og bedsteforældre oplevede. Det gør det særligt vigtigt for jer at huske, at de gamle værdier og bud stadig gælder. Vi er Guds børn, og hans bud er stadig afgørende, hvad enten vi rejser med hestevogn eller rumskib, og om vi kommunikerer med vores stemme eller med sms’er.

Rigtigt er stadig rigtigt, og forkert er stadig forkert, uanset hvad filmheltene, tv-kendisserne eller sportsstjernerne siger eller gør. Standarderne i skrifterne, de levende profeters lærdomme og værdierne i hæftet Til styrke for de unge er stadig jeres bedste vejledning i personlige valg vedrørende seksuel renhed, fysisk helbred, ærlighed, påklædning og fremtoning og alle andre emner. Hvis I trofast følger dem, vil I blive velsignet. »Hæftet Til styrke for de unge bør være jeres standard,« sagde præsident Russell M. Nelson. »Det er den standard, som Herren forventer, at alle hans unge efterlever.«⁵

I sit stærke verdensomspændende foredrag for unge lovede vores profet:

»Hvis I oprigtigt og vedholdende vil gøre det nødvendige åndelige arbejde for at udvikle den afgørende, åndelige evne til at lære, hvordan man hører Helligåndens hvisken, så vil I få al den vejledning, I nogensinde vil få brug for i jeres liv. I vil få svar på jeres spørgsmål på Herrens egen måde og til hans egen tid.«⁶

Jeg tilføjer mit løfte til hans, når jeg vidner om vor Frelser, Jesus Kristus, hvis lærdomme og forsoning gør det hele muligt. I Jesu Kristi navn. Amen.